Vil du skrive for Planet Pulp?

1 minuts læsetid

Pulp-redaxen vil gerne udvide vores skare af skribenter, så hvis du sidder med en sprudlende skribent i maven, er det måske lige dig vores læsere mangler.

Alt vi laver på Planet Pulp er frivilligt. Vi kan således hverken tilbyde løn, frugtordning eller fitness-rum. Til gengæld får du mulighed for at skrive om det, du brænder for, og få det ud til Pulpens mange læsere. Og i ny og næ falder der nok også et anmeldereksemplar af.

Om du brænder for at skrive om film, filmmusik, bøger, tegneserier, brætspil, computerspil, rollespil eller noget helt ottende genrerelateret betyder ikke det mindste. Det betyder heller ikke noget, om du foretrækker at skrive artikler eller anmeldelser.

Det vigtigste er, at du kan skrive, og at du kan lide det!

Hvis det lyder som noget for dig, så send en prøveanmeldelse eller -artikel til redaktionen[snabela]planetpulp.dk eller skriv til Mogens (mogens[snabela]planetpulp.dk) eller Jacob (jacob[snabela]planetpulp.dk) og hør nærmere!

Skriv et svar

Your email address will not be published.