Tráiganme la cabeza de la mujer metralleta

Opskriften på en grindhouse-inspireret film er ret simpel: Et plot, der er ret tyndt, og som gerne indeholder mængder af sex og vold præsenteret på en smagløs måde, der med garanti pisser kultureliten af. Hurra for det!

Sådan en film er den chilenske Tráiganme la cabeza de la mujer metralleta (2012) (engelsk: Bring Me the Head of the Machine Gun Woman), som vi ser på her.

Filmen er skrevet, klippet og instrueret af Ernesto Díaz Espinoza, der har lignende film på cv’et, f.eks. Kiltro (2006) og Mandrill (2009).

Jagten på maskingeværkvinden

Den latinamerikanske mafia frygter en dødbringende person, der hærger i den eksotiske underverden. Det er en yderst letpåklædt kvinde (Fernanda Urrejola), som er en farlig virtuos med sine skarpladte maskingeværer og går under det passende navn Maskingeværkvinden.

Mafiabossen Che Longana (Jorge Alis) har fået nok af den voldelige babe og udlover derfor en dusør til den, der bringer ham hendes hoved!

Den harmløse dj og mors dreng Santiago (Matías Oviedo) er i pengenød og kommer hurtigt ud på dybt vand, da han deltager i jagten på maskingeværkvinden…

Inspiration fra GTA

Filmens absolutte plus er Fernanda Urrejola. For hver gang hun er til stede, får hun ens opmærksomhed med sin tilstedeværelse, og det er ikke kun pga. hendes pikante dragt, men også den stærke og sexede udstråling, som mange smukke skuespillerindere fra Latinamerika har.

Urrejola har i øvrigt selv været med til at udvikle sin figur, som man egentlig bare gerne ville se mere af.

I stedet får man mere om Santiago og hans klodsede forsøg som dusørjæger, og det er ikke så vildt underholdende, som det kunne havde været. Faktisk er han ret kedelig, så når maskingeværkvinden dukker op, liver filmen lidt op om end alt for kort. Filmens skurk får man meget lidt om, og det går ud over spændingen, forbi truslen forbliver abstrakt.

Undervejs i Tráiganme la cabeza de la mujer metralleta bruger Espinoza en masse visuelle tricks fra de kendte Grand Theft Auto-spil, som nok kan more nogle af spillets fans. Som når der præsenteres banditter med kulørte navne, og når Santiago er ude på sin hovedløse mission. Det er sjovt i starten, men efterhånden bliver referencerne pinagtige. Selve spillet er mere hardcore end filmen.

En tam fuser

Tráiganme la cabeza de la mujer metralleta har en oplagt grindhouse-idé, men det bliver aldrig rigtig badass.

Der mangler simpelhen noget råt og beskidt power, og det er ærgerligt, når potentialet er der med sådan et hot trumfkort som Fernanda Urrejola. Til trods for det er filmen desværre en tam fuser med løst krudt.

Anmeldt i nr. 114 | 13/04/2015

Stikord: Gangstere, Sydamerika