Alien: Fate of the Nostromo er et samarbejdsspil; altså et brætspil, hvor spillerne arbejder sammen mod brættet. Spillet er naturligvis baseret på Ridley Scotts horrorklassiker Alien fra 1979 – i fald nogle skulle være i tvivl.
Spillet er designet af Scott Rogers, der både har arbejdet med at designe computerspil og brætspil, og udgiveren er Ravensburger.
Alien: Fate of the Nostromo kan spilles af 1-5 spillere med minimale forskelle i setup, afhængigt af dels, om man spiller solo eller med flere spillere, dels om man spiller med videnskabsofficeren Ash. Han er ikke en spilbar karakter, men kan tages med, hvis man ønsker et mere udfordrende spil. Det er der næppe behov for!
Der er en del smådele med i æsken, og herunder beskriver jeg kort de forskellige elementer, så gameplayet er til at forstå, når jeg kommer til det.
Spillepladen forestiller naturligvis rumskibet Nostromo og indeholder en række navngivne rum: Bridge, MU-TH-UR, Galley, Hypersleep, Docking Bay, Medbay, Suit Storage, Airlock, Garage, Equipment Storage, Workshop, Maintenance og Nest. Sidstnævnte er der, spillets alien starter.
De navngivne rum er forbundet af en række kortere eller længere korridorer, der kan være inddelt i flere sektioner. Hver sektion (og hvert rum) er tydeligt opdelt, således at der aldrig er tvivl om, hvor mange sektioner eller rum, man kan bevæge sig igennem i sin egen runde. Eller sagt på en anden måde, så udgår hvert rum eller sektion et “felt” på spillepladen.
Ikke alle rum og korridorer befinder sig på samme niveau af Nostromo, men der er ingen mekanisk forskel på, om man befinder sig på Main Deck eller Sub Deck, bortset fra, at de to niveauer kun er forbundet via to stiger, der forbinder Suit Storage (på Main Deck) med Equipment Storage (på Sub Deck) og Docking Bay (på Main Deck) med et unavngivet rum på Sub Deck.
Foruden rum og korridorer er der i det ene hjørne af spillepladen den såkaldte Crew Morale Track, der har 20 felter. Ved spillets start placerer man en marker – Morale Marker – på den øvre del af Crew Morale Track. Den præcise placering afhænger af, hvor mange spillere man er. Er man 4-5 spillere, placeres markeren på det første (øverste) felt; er man 1-3 placeres markeren på det 5. felt.
Markeren flyttes løbende, idet besætningens morale falder i takt med, at de løber ind i spillets alien. Hvis man når helt i bund, til felt nr. 20, har man tabt spillet. Dette er blot én af flere lose conditions, spillet opererer med.
Morale markeren er i øvrigt en lille papfigur med et billede af rumvæsnet, der placeres i en plastikfod. Det samme gælder for Ash, hvis man spiller med ham for at gøre spillet endnu mere udfordrende.
De såkaldte Crew Placards er 5 lidt større kort med hver af de spilbare karakterer – Ripley, Dallas, Lambert, Parker og Brett. Hvert kort har et billede af karakteren og angiver derudover, hvor mange Actions, karakteren har i hver runde samt en eventuel Special Action.
Den eneste af karaktererne, der ikke har en Special Action, er Dallas, der til gengæld som den eneste har 5 Actions per runde.
De øvrige fire karakterers Special Actions er, at Ripley kan flytte én af de andre spillere 1 plads, mens Lambert må kigge på det øverste Encounter Card og må, hvis spilleren vil, flytte dette kort ned i bunden af bunken. Parker må få en gratis Scrap Token, mens Brett med sin Special Action kan reducere antallet af Scrap Tokens, som det kræver at fremstille en genstand, ligesom det ikke kræver en Action at fremstille genstanden.
Alt dette vender jeg tilbage til. Lad det blot være sagt, at alle disse Special Actions kan være ekstremt vigtige i løbet af spillet.
Endelig er der på hvert kort 4 markerede pladser til genstande, hvoraf 1 plads dog kun kan indeholde en Coolant Canister. Hvad en Coolant Canister er – og hvad der kan være på de fire øvrige pladser, vender jeg tilbage til.
Der er i alt 51 små tokens med i spillet; 20 Scrap Tokens, 12 Item Tokens, 6 Coolant Canister Tokens og 13 Concealed Tokens.
Scrap Tokens kan samles op af spillerne og bruges til at fremstille forskellige genstande (Items): Flashlight, Motion Tracker, Grapple Gun, Incinerator, Electric Prod og Cat Carrier.
Disse genstande koster et antal Scrap Tokens og en Action at fremstille (på nær for Brett); til gengæld har de forskellige funktioner.
Hvis man f.eks. har en Incinerator, så kan man, hvis man befinder sig indenfor en afstand af maksimalt 3 lokaliteter fra rumvæsnet, sende det tilbage til dets udgangsposition (Nest).
Eller hvis man har en Motion Tracker, kan man på en afstand af maksimalt to lokaliteter få lov at vende en Concealed Token. Og det kan være meget smart, for de såkaldte Concealed Tokens bliver placeret tilfældigt i forskellige rum i Nostromo, og SKAL vendes, når en spiller træder ind i rummet (se nedenfor).
Hvis man har fremstillet en genstand, placeres den relevante Item Token på spillerens Crew Placard, hvor der som tidligere nævnt er 3 ledige pladser til netop det (den sidste som nævnt reserveret til en Coolant Canister). Nogle genstande kan bruges maksimalt to gange, mens andre kan bruges uendeligt.
Et antal Scrap Tokens bliver placeret i forskellige rum på spillepladen inden spilstart, mens andre løbende kommer til i takt med, at spillerne i hver runde trækker et Encounter Card (se nedenfor).
De seks Coolant Canister Tokens bliver alle placeret i forskellige rum på spillepladen inden spilstart.
Endelig er der de 13 Concealed Tokens, hvoraf tre bliver placeret i forskellige rum på spillepladen inden spilstart – med bagsiden opad, de er jo “concealed”! Resten kommer i spil på samme måde som Scrap Tokens; i takt med, at spillerne i hver runde trækker et Encounter Card.
Som sagt SKAL en Concealed Token vendes i det øjeblik, en spiller træder ind i rummet, og der er tre mulige udfald: “Safe”, hvor intet sker, “Surprise Attack”, hvor rumvæsnet flyttes direkte ind i rummet sammen med spilleren (med deraf følgende skade for besætningens Morale) og endelig “Jonesy”, hvor skibskatten skræmmer karakteren – også med deraf følgende skade for besætningens Morale.
Der er også en række forskellige kort med i spillet, nemlig 10 Objective Cards, 5 Final Mission Cards og 21 Encounter Cards.
De 10 Objective Cards beskriver hver et mål eller en opgave, der skal løses, før man kan vinde spillet. Det kunne f.eks. være “Drop 2 COOLANT CANISTERS in SUIT STORAGE” eller “Bring a MOTION TRACKER to the HYPERSLEEP CHAMBER”.
Ved spilstart trækker man et antal Objective Cards lig med antallet af spillere + 1. De trukne Objective Cards ligger synlige fra spilstart, og spillerne må løse opgaverne i den rækkefølge, de vil.
De 5 Final Mission Cards beskriver hver en række mål, der også skal opfyldes, men der er altid kun 1 Final Mission Card i spil, og kortet vendes først, når alle opgaverne på de trukne Objective Cards er løst.
Opgaverne på de 5 Final Mission Cards er mere omfattende end dem på de 10 Objective Cards og kræver typisk nøje samarbejde spillerne imellem for at lykkes.
F.eks. lyder missionen på det Final Mission Card, der hedder “Escape on the Narcissus”, at man først skal placere 1 Coolant Canister for hver spiller i Docking Bay. Derudover skal besætningen have en Cat Carrier og en Incinerator. Endelig skal alle spillere mødes i Docking Bay. Lykkes dette, har de vundet spillet.
På to af de 5 Final Mission Cards kommer det såkaldte Self-Destruct Track i spil. Det er et papkort med plads til fire mindre tokens (med tallene 4, 3, 2 og 1). Når én af disse Final Missions går i gang, tælles der ned én gang per runde. Hvis ikke de øvrige win conditions er opfyldt, før nedtællingen når 0, eksploderer Nostromo, og spillet er tabt.
Endelig er der 21 Encounter Cards, der på mange måder er spillets motor. Der er flere forskellige typer af Encounter Cards. På nogle af dem sker der ikke noget dramatisk (“Quiet”); andre kan få besætningen til at miste Scrap Tokens eller få rumvæsnet til at bevæge sig hurtigt.
Langt de fleste Encounter Cards har øverst et tal i hvert hjørne. Det ene tal fortæller, hvor mange lokaliteter, rumvæsnet bevæger sig, mens det andet fortæller hvor meget Morale, besætningen mister, hvis de som resultat af kortet løber ind i rumvæsnet.
Man dør altså ikke ved at støde ind i rumvæsnet; hvis spillet var designet på den måde, ville det være overstået på meget kort tid!
På de fleste Encounter Cards bevæger rumvæsnet sig kun 1 lokalitet (altid i retning af det nærmeste besætningsmedlem), men der er også kort, hvor rumvæsnet bevæger sig 2 eller 3 lokaliteter – og så kan det pludselig blive meget farligt.
11 af de 21 Encounter Cards relaterer sig direkte til ét af spillepladens navngivne rum, og her angiver to andre tal, hvor mange Scrap Tokens hhv. Concealed Tokens, der skal placeres i rummet.
På den måde er spillet i konstant bevægelse: der kommer nye Scrap Tokens og Concealed Tokens til, og rumvæsnet bevæger sig rundt.
Endelig er der også nogle få Encounter Cards, der gør mere drastiske ting. F.eks. ét, der godt nok sender rumvæsnet tilbage til udgangspositionen (Nest), men som til gengæld også betyder, at der skal placeres en Concealed Token i alle rum, der ikke enten indeholder en spiller eller allerede har en Concealed Token.
Som det sidste skal det selvfølgelig nævnes, at hver karakter repræsenteres af en lille plastikfigur, der ligner den relevante rolle fra Alien. Der er også en plastikfigur af Ash og naturligvis en alien.
Lad os forestille os, at vi sætter spillet op med 4 spillere. Her placeres Morale Markeren på det første (øverste) felt på Crew Morale Track, og der lægges 2 Scrap Tokens i Garage, MU-TH-UR, Medbay og Maintenance. Resten lægges i en bunke ved siden af spillepladen.
Dernæst placeres 1 Concealed Token (naturligvis med bagsiden opad) i Garage, Workshop og Maintenance. Resten lægges (også med bagsiden opad) ved siden af spillepladen.
Endelig placeres 1 Coolant Canister Token i Workshop, Garage, Maintenance, Equipment Storage, MU-TH-UR og Hypersleep.
De forskellige Item Tokens placeres ved siden af spillepladen, så de er parat til brug.
Herefter trækkes tilfældigt 5 Objective Cards – ét for hver af de 4 spillere + et ekstra. Disse placeres med forsiden opad, så alle spillerne kan se og læse dem.
Endelig trækkes 1 tilfældigt Final Mission Card, som placeres med bagsiden opad ved siden af spillepladen. Som nævnt tidligere, afsløres den sidste mission først, når alle opgaverne på de almindelige Objective Cards er løst.
De blandede Encounter Cards lægges i en bunke ved siden af spillepladen og alien-figuren placeres i Nest.
Som det næstsidste vælger de fire spillere, hvilken karakter, de vil spille, og de 4 korresponderende plastikfigurer placeres alle i Galley. Herefter kan spillet gå i gang.
I hver spillers tur er der 2 faser: Crew Action Phase og Encounter Phase.
I Crew Action Phase må spilleren bruge det antal Actions, karakteren har. Brett har kun 3 Actions, mens Ripley, Parker og Lambert har 4. Dallas har 5 Actions, men til gengæld ingen Special Action, som de 4 øvrige har.
Hvis Ripley, Parker eller Lambert vil bruge deres Special Action koster det 1 af deres almindelige Actions; det gør det ikke for Brett, der så til gengæld kun har 3 almindelige Actions at gøre med i hver runde. Det koster heller ikke Brett en Action at fremstille en genstand.
Actions bruges til stort set alle handlinger i spillet. F.eks. koster det 1 Action at bevæge sig 1 felt på spillepladen. Det koster også 1 Action at samle noget op, f.eks. Scrap Tokens. Ønsker man i stedet at lægge en genstand (som så kan samles op af én af de andre karakterer), koster det også en Action.
Ligeledes koster det en Action at fremstille en Item (på nær for Brett), ligesom enkelte Items kræver en Action at anvende.
Endelig koster det som nævnt en Action for de fleste af karaktererne at gøre brug af deres Special Action.
Når spilleren har været igennem sin Crew Action Phase, går han/hun videre til Encounter Phase. Her vendes det øverste Encounter Card, og man gør det, der står på kortet.
Nogle gange sker der ikke så meget – der placeres måske nogle Scrap Tokens og Concealed Tokens.
Andre gange bevæger rumvæsnet sig, hvilket det altid gør i retning af det nærmeste besætningsmedlem målt på antal felter.
Herefter går turen videre til næste spiller, der nu gennemfører de samme to faser.
Som sådan er Alien: Fate of the Nostromo et uhyre enkelt spil, både at stille op, at lære og at spille. Men det er alt andet end let at vinde, og det handler i meget høj grad om at spillerne skal tale sammen og planlægge næste runde effektivt.
Problemet er, at selv de bedst lagte planer kan afspores fuldstændig af blot nogle få Concealed Tokens eller Encounter Cards, for besætningens Morale falder lynhurtigt, når først man begynder at løbe ind i rumvæsnet. Der er sjældent meget Morale tilbage, når opgaverne på de almindelige Objective Cards er løst og man skal vende det ene Final Mission Card.
Jeg har indtil nu spillet Alien: Fate of the Nostromo en håndfuld gange, og vi har ikke vundet én eneste gang, selvom det én gang var tæt på.
Sværhedsgraden gør imidlertid hverken spillet frustrerende eller kedeligt, og jo bedre, man lærer reglerne at kende, jo bedre bliver man også til at planlægge, hvad der skal ske i hver enkelt spillers tur.
I nogle tilfælde kan opgaverne på flere af de almindelige Objective Cards løses mere eller mindre samtidigt, hvis man arbejder godt sammen, selvom der som nævnt ikke skal mange Concealed Tokens eller Encounter Cards til at stikke en kæp i hjulet.
Om selve gameplayet skal det endelig siges, at Alien: Fate of the Nostromo er et ret hurtigt overstået spil. Et enkelt spil angives i reglerne til at tage 45-60 minutter, og det er ikke skudt langt forbi.
Komponenterne i æsken er fremstillet af høj kvalitet. Alle tokens og de fem Crew Placards er lavet i kraftigt pap med godt tryk, og det samme er spillepladen. Plastikfigurerne er såmænd også solide nok, og der er heldigvis ikke nogle af dem, der skal samles, før man kan bruge spillet.
Regelbogen er blot 8 sider lang, men formår alligevel at dække reglerne klart og tydeligt. Vi er i hvert fald indtil videre ikke stødt ind i nogle alvorlige situationer, der ikke er dækket af reglerne.
Alien: Fate of the Nostromo er et spil, der er let at anbefale til andre. Spillet er nemt at lære, og det er sjovt, men man skal gøre sig det klart, at det også er svært at vinde.
Om man anser den relativt korte spilletid som en fordel eller en ulempe er en smagssag. I modsætning til store samarbejdsspil som f.eks. Arkham Horror, der snildt kan tage 4-6 timer – afhængigt af antallet af spillere, selvfølgelig – er Alien: Fate of the Nostromo noget lettere lige at hive frem. Man skal ikke sætte det meste af en dag af til det.
For mig er det et absolut plus, men jeg kan sagtens forestille mig spillere, der foretrækker mekanisk mere komplicerede spil, der så altså også typisk tager længere tid.
Samlet set kan jeg kun anbefale Alien: Fate of the Nostromo. Jeg har moret mig kosteligt med at spille det, alle de gange, jeg har prøvet det, og jeg glæder mig allerede til næste gang.
Anmeldt i nr. 249 | 13/08/2026
Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…
Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…
Brætspillet, baseret på den første Alien-film, er mekanisk ret enkelt, så det er let at…
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
