The Walking Dead Volume 22: A New Beginning

3 minutters læsetid

Krigen er slut. Ikke den store, mod zombierne, men den lille mod Negan og hans tropper. Men hvad skal der så ske? Hvad er det næste træk for Robert Kirkmans side?

En ny begyndelse – forfriskende bind i en lang serie

”A New Beginning” – ja, noget nyt begynder. Men er det nye virkelig nyt eller bare mere af det samme? Vi har jo efterhånden, gennem de foregående 21 bind og mere end 2500 sider, flere gange set noget slutte og noget nyt starte op. Så vil den og den gruppe vores hovedpersoner noget ondt, og så falder den og den bastion, som vi ellers troede, var sikker. Kort sagt har vi set det meste. Og det har Rick Grimes også.

Men alligevel føles dette nyeste bind ganske forfriskende. Det skyldes flere ting. For det første smides Rick og co. ikke ”bare” igen ud på en ny vandring. Og for det andet kommer der efter det hektiske slag nu plads til karakterudvikling.

Måske endnu vigtigere begynder tiden, eller rettere sagt den tid, vi har fulgt hovedpersonerne, at føles ægte. Med ægte mener jeg, at det bliver troværdigt. Eksempelvis er Carl blevet ældre og vil gerne ”flytte hjemmefra”. Rick er også mærket af tiden, både følelsesmæssigt og fysisk, og dette skift, hvis man kan kalde det det, understøttes fornemt af handlingen og stilen.

The Walking Dead er et imponerende projekt

Man ser her virkelig omfanget af Kirkmans projekt; et projekt han har været tro mod, da han allerede efter de første hæfter skrev de nu legendariske ord:

“The idea behind The Walking Dead is to stay with the character, in this case, Rick Grimes for as long as humanly possible. I want The Walking Dead to be a chronicle of years of Rick´s life. We will NEVER wonder what happens to Rick next, we will see it. The Walking Dead will be the zombie movie that never ends. Well… not for a long time at least.”

Det er stort, og det er storslået fortalt. Det er meget ambitiøst, og til tider har selve konceptet været truende tæt på at kollapse. Men det er endnu ikke sket. Om nogle år vil man kigge tilbage på The Walking Dead med stor respekt.

Nogen vil dog afskrive den som ”zombie-triviallitteratur” og andre som ”overfladisk vold”. Den anden betegnelse kan man bare afskrive som dumhed, men den første betegnelse kan, og skal, serien ikke løbe fra. Det har jo netop været idéen at følge Rick igennem tykt og tyndt: Vi skal se alt, hvad der sker med ham. Og det kan jo ikke undgå til tider at blive en anelse trivielt, hvis det også samtidig skal være realistisk og menneskeligt. Selvom serien er stærk, er den på mange områder, specielt i forhold til stilen, ganske ordinær. Det er selve konceptet og det store projekt, der fortjener den største ros.

Triviallitteratur på den gode måde?

I forhold til triviallitteraturbegrebet skal man jo også huske, at forfattere som Dumas og Dickens i sin tid blev smidt i den kategori. Det er ofte et begreb, der bruges unødvendigt kritisk om værker, der følger en klassisk skabelon.

Eller som der står i Den Store Danske om triviallitteratur, hvor tekster kan erstattes med værker: ”tekster, som i vid udstrækning gør brug af skabeloner, klichéer, fraser og sætstykker; gerne om fortællende litteratur inden for faste genrer, fx lægeromanen, krimien, krigsromanen, hvor disse greb og figurer signalerer den pågældende genres genkendelige karakter og tematik.”

Med den i baghovedet kan man faktisk sige, at The Walking Dead både bliver triviallitteratur (den bruger i forvejen skabte skabeloner og klichéer fra zombiefilmene) og dét værk, som mange fremtidige zombiefortællinger vil læne sig op ad og låne fra. Og det uanset om The Walking Dead skulle slutte i morgen eller om 15 år. Det materiale, der allerede er skabt, vil altid stå som en gigant indenfor genren.

Med hensyn til bind 22 er vi rent kvalitetsmæssigt i den høje ende, hvor der både er plads til følelser, spænding, horror og fed action. Et andet træk ved The Walking Dead, som jeg ikke har berørt i denne omgang, der er med til at give serien kant, er Kirkmans evne til, som en anden tryllekunster, at trække en kanin op af hatten – en kanin, der ofte sender handlingen i nye retninger og en kanin, der gør, at man som læser aldrig kan føle sig sikker.

Denne famøse kanin rives også op i dette bind, og I kan kun glæde jer – det gør også, at man næsten ikke kan vente til næste bind, da den nye idé, som præsenteres hen i mod slutningen, er ganske overrumplende. Denne ordveksling, fra dette fremragende binds afslutning, kan give et lille hint om, hvordan kaninen i denne omgang ser ud:

”What the Hell are you? How can you talk?” siger en person, hvortil en anden “person” svarer: ”We whisper and the dead don’t mind. You’ll see.”

5 stjerner

Titel: A New Beginning
Serie: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2014
Albumlængde: 136 sider
hvid
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2014 på forlaget Image Comics.

Anmeldt i nr. 111 | 13/01/2015

Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Utopia, Zombier

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.