Den første af de i alt fire film, John Barry komponerede musik til i 1971, var James Clavells The Last Valley (dansk: Den store krig). (Barry er godt nok krediteret for fem film i 1971, hvis man kigger på f.eks. IMDb, men til én af filmene, They Might Be Giants, komponerede han kun temaet, mens resten af scoret blev komponeret af Ken Thorne).
Filmen var baseret på J.B. Picks roman The Fat Valley fra 1959, og foregår under Trediveårskrigen (1618-48). Michael Caine og Omar Sharif spillede hovedrollerne som henholdsvis en lejesoldat og en tidligere lærer, der ved et tilfælde finder en afsondret dal, som er gået fri af krigens rædsler.
Jeg har ikke set filmen, men præmissen er fascinerende, og det må være én af de få film, der er lavet med Trediveårskrigen som bagtæppe. Filmen floppede imidlertid, og ved det efterfølgende års prisuddelinger blev The Last Valley fuldstændig forbigået, inklusive John Barrys score.
Det forstår man ikke helt, for The Last Valley er et helt formidabelt filmscore, ja et af Barrys allerbedste. Sammenligninger med The Lion in Winter (som vandt en Oscar) er uundgåelige, af årsager jeg skal vende tilbage til, men faktisk er The Last Valley et endnu bedre score.
Som The Lion in Winter
Præcis hvordan Barry fik jobbet som komponist på The Last Valley har jeg ikke kunnet finde ud af, men måske var James Clavell så glad for Barrys arbejde på King Rat (1965), som var baseret på Clavells debutroman fra 1962, at han havde Barry i tankerne.
Derudover havde Barry blot et par år tidligere leveret det imponerende score til The Lion in Winter, der fastslog med syvtommersøm, at Barry mestrede seriøse historiske dramaer lige så meget, som han mestrede actionfilm, komedier og moderne dramaer.
Om det var på Clavells opfordring, at Barry valgte den samme tilgang til The Last Valley, som han havde valgt til The Lion in Winter, ved jeg ikke, men det er ikke desto mindre tilfældet. Faktisk næsten hundrede procent.
Ganske som The Lion in Winter er The Last Valley komponeret for symfoniorkester og kor – endda samme kor, Barry brugte på The Lion in Winter.
Og ganske som The Lion in Winter veksler The Last Valley mellem regulær dramatisk underlægningsmusik og en serie originalt komponerede sange, der fremføres af koret a cappella.
Tyske og latinske kortekster
Denne gang er korteksterne på henholdsvis tysk og latin, men selv her er der et sammenfald med The Lion in Winter, for teksten til “A Christmas Song” (nr. 11) er den samme tekst, der bruges i sangen “Eya, Eya, Nova Gaudia” på The Lion in Winter-scoret, bare sat til en ny melodi.
De øvrige tekster er dog ikke genbrugte, og særligt de tyske tekster (hvoraf en del indgår i den dramatiske underlægningsmusik) er spændende i den forstand, at Barry har hentet dem fra tyske 15- og 1600-tals-tekster.
Således er den tyske kortekst til mellemstykket i “Main Title Theme” (nr. 1) fra den tyske digter Andreas Gryphius’ sonet “Tränen des Vaterlandes” (“Fædrelandets tårer”), der var inspireret af netop Trediveårskrigen, som Gryphius (1616-1664) var født og opvokset under.
Teksten til “A Children’s Song” er hentet fra en gammel tysk sang, sandsynligvis fra senmiddelalderen eller den tidlige renæssance, der findes i Des Knaben Wunderhorn: Alte deutsche Lieder, en samling af tyske folkesange og -digte, der udkom i 1805-08. Heri anses sangen for at stamme fra 1500-50.
De latinske tekster – og enkelte andre kortere tyske tekster – synes at være skrevet af Barry og oversat til latin hhv. tysk.
Nuanceforskelle
Selvom der er markante sammenfald mellem The Lion in Winter og The Last Valley, er der dog også visse forskelle, der dog mere ligger i nuancerne end i det overordnede indtryk.
The Lion in Winter virker således mere præget af personkonflikter end eksterne konflikter og har også helt overordnet en mere religiøs tone end The Last Valley, hvor det klart er de mere eksterne konflikter, der scores, mens de religiøse klange er knap så fremtrædende – om end helt sikkert tilstede.
Men her er vi over de i de små nuancer, og det er bestemt ikke forskelle, der sprang i ørerne på mig ved hverken første eller anden gennemlytning.
Det tog nogen tid, inden jeg kunne begynde at artikulere, præcis hvordan jeg mente, The Lion in Winter og The Last Valley adskiller sig fra hinanden.
Kraftfuldt hovedtema
The Last Valley er, som alle Barry-scores, stærkt tematisk. Det er bygget op omkring to primære temaer samt et antal mindre tematiske idéer og motiver.
Hovedtemaet introduceres i “Main Title Theme” og har – igen ligesom hovedtemaet fra The Lion in Winter – både et A- og et B-tema.
Også præcis som hovedtemaet fra The Lion in Winter, introducerer Barry først A-temaet orkestreret for symfoniorkester (med opbakning af koret), inden B-temaet fremføres af koret (med opbakning af orkestret) i midtersektionen, hvorefter A-temaet vender tilbage.
Det er et umanerligt kraftfuldt og effektfuldt hovedtema, Barry fik komponeret til The Last Valley: A-temaet er militaristisk (med konstant tilstedeværelse af lilletromme og flittig brug af pauker), dramatisk og samtidig malende episk – en kombination der burde være umulig, men som Barry får til at fungere.
B-temaet er brutalt: Bag det kraftfulde kor, der synger på tysk, ligger pauker, messingblæserudbrud og masser af xylofon i en klassisk Barry-kombination.
Begge temaerne er voldsomt ørehængende. Særligt A-temaet sidder i skabet med det samme og er endnu et eksempel på Barrys formidable evne til at komponere fantastiske temaer.
Et af Barrys smukkeste temaer
Det samme gælder det andet af de to primære temaer, nemlig temaet for dalen. Det høres i “The Last Valley” (nr. 2), og her har vi at gøre med ét af Barrys måske smukkeste temaer nogensinde.
Hvis man vil høre forstudiet til Out of Africa (1985) eller Dances With Wolves (1990), så er det “The Last Valley”-temaet, man skal gå tilbage til.
Selvom Barrys senere langsomme og tungt romantiske stil har rødder endnu længere tilbage end The Last Valley, er det her, vi for alvor hører den næsten fuldt udviklet første gang.
Og hvilket tema! “The Last Valley”-temaet er bukolisk, længselsfuldt og i korpassagerne æterisk, men først og fremmest i besiddelse af en kolossal skønhed af den maleriske type, som Barry mestrede som få andre.
Både hovedtemaet og dal-temaet vender tilbage flere gange i scoret, og her må særligt to variationer fremhæves.
Hovedtemavariationen i “Main Title Theme (Part II)” (nr. 9) indledes med en serie små dramatiske blæser-crescendi, inden A-temaet sætter ind. B-temaet er i denne udgave ikke orkestreret for kor, men fremføres af orkestret, bl.a. med masser af den for Barry så karakteristiske slagtøj, herunder naturligvis xylofon.
Den variation af dal-temaet, der høres mod slutningen af “End Title” (nr. 15), er i orkestreringen – her også med messingblæsere – endnu tættere på Barrys senere mesterværker og en fantastisk afslutning på scoret.
Fremragende underlægningsmusik
Den del af den øvrige underlægningsmusik, der ikke inkorporerer hovedtemaet eller dal-temaet, er også fremragende og i øvrigt baseret på deres egne tematiske idéer.
“The Shrine” (nr. 3) kombinerer orkester og kor i et æterisk smukt cue, hvis tema er nært beslægtet med dal-temaet uden dog at være identisk hermed.
“The Plague Pit” (nr. 5) er et dystert actioncue, der starter forholdsvis stille med kor og orkester, inden en ren korpassage leder over i et muskuløst, rytmisk tema, der minder meget om Barrys øvrige actionmusik fra perioden.
Der er mere forrygende action i det rytmiske actioncue “The Village Attack” (nr. 6), der er bygget op på den helt klassiske Barry-facon med overlappende ostinati, her på en kontinuerlig bund af slagtøj.
“Witch Burning” (nr. 12) er et afdæmpet, dystert cue for strygere, ordløst kor og klokker (formentlig chimes eller måske rørformede klokker), der giver en religiøs klang. I anden halvdel bygger cuet op til en voldsom passage for kor, orkester og pauker, der ville have gjort en Carl Orff stolt.
Tårnhøj kvalitet
De fire sange, Barry skrev til scoret, er også rigtig gode, selvom det kan kræve flere gennemlytninger, inden man for alvor bliver lun på dem. Når det sker – og det gør det – er de imidlertid ikke mindre fantastiske end den dramatiske underlægningsmusik.
De tre af sangene – “An Evening Song” (nr. 4), “A Christmas Song” (nr. 11) og “An Offertory Chant” (nr. 13) – står for den væsentligste del af scorets religiøse side.
Ikke bare fordi de alle har latinske tekster, men også fordi Barrys musik her lægger sig stilistisk tæt op ad religiøs kormusik; det er forrygende smukt!
“A Children’s Song” (nr. 7) – med tysk tekst – er betydelig mere letbenet, bl.a. med la-la-korsang i mandsstemmerne, og for de tysk-kyndige risikerer linjen “Man trug ihm her ein saures Kraut” at komme til at fremstå lettere ufrivilligt komisk (hvor tysk kan det lige blive?!).
Når det er sagt, er selv “A Children’s Song” en god sang, men dog klart den svageste af de fire og vel også albummets svageste track som sådan. Det siger dog ikke det helt store, når kvaliteten generelt er så tårnhøj, som den er!
Et hovedværk indenfor genren
Den anmeldte udgave af The Last Valley er Intradas udgivelse fra 2007, der i sig selv er baseret på masterbåndene fra den originale albumudgivelse fra 1971. I øvrigt skulle albummet også indeholde musik, der ikke blev brugt i filmen.
Silva Screen Records udgav i 2001 en genindspilning af scoret med 20 minutters ekstra musik, alt rekonstrueret af Nic Raine (de originale bånd fra Barrys sessions er desværre gået tabt). Den udgivelse har jeg ikke hørt, men selvom Raine skulle have ændret lidt på tempoet i visse cues, skulle den være ganske glimrende.
Begge udgivelser er udsolgt, men kan dog købes brugt til priser, der er til at have med at gøre. Den seneste udgivelse af scoret kom på det fine spanske label Quartet Records i 2016, og den udgivelse er endnu i trykken.
Quartet Records’ udgivelse er indholdsmæssigt identisk med Intradas, men skulle angiveligt have betydelig bedre lydkvalitet.
Uanset hvilken version, man vælger, er The Last Valley et score, der bør stå på hylden hos enhver filmmusikfan. Ikke bare enhver Barry-fan, men enhver filmmusikfan. Det er et hovedværk indenfor genren, og kan ikke anbefales nok!
Nummerliste:
1. Main Title Theme (3:09)
2. The Last Valley (2:51)
3. The Shrine (1:47)
4. An Evening Song (1:58)
5. The Plague Pit (2:26)
6. The Village Attack (2:54)
7. A Children’s Song (1:47)
8. Attack at Rheinfelden (1:13)
9. Main Title Theme – Part 2 (3:39)
10. The Last Valley – Part 2 (2:39)
11. A Christmas Song (2:25)
12. Witch Burning (1:41)
13. An Offertory Chant (2:39)
14. Vogel Leaves the Valley (1:22)
15. Death of the Captain / End Title (4:52)
Total spilletid: 37:22
Komponeret af: John Barry
Dirigeret af: John Barry
Komponeret: 1971
Udgivet: 2007
Label: Intrada
Anmeldt i nr. 148 | 13/02/2018
