Episode II foregik ti år senere efter forgængeren. Den var mørkere i tonen, og der var tryk på action-delen, med begyndelsen på klonkrigene.
Filmen blev dog gevaldigt hæmmet af kærlighedshistorien mellem Anakin og Padme, som bare aldrig virkede oprigtigt romantisk, og Hayden Christensens portrættering af Anakin blev også mødt med heftig kritik. Men hey – i det mindste blev der skruet ned for Jar Jar Binks og hans fjollerier!
Filmen fik også en “art of”-bog – The Art of Star Wars: Episode II – Attack of The Clones, der viser illustrator-holdets arbejde med at visualisere George Lucas’ rumfantasier. Bogen indeholder Lucas’ filmmanuskript, som han skrev sammen med Jonathan Hales.
George Lucas lægger ud med forord, hvor han slår et slag for den digitale revolution i filmbranchen og hvordan, det har gjort det muligt for ham at virkeliggøre sine ellers umulige historier.
Han kommer omkring vigtigheden af at have et kreativt hold af samarbejdspartnere indenfor illustration og design og roser deres indsats til skyerne.
Der er en del blyantstegninger i bogen, men størstedelen af de mange illustrationer er skabt digitalt. Episode II var i høj grad en meget digital-drevet produktion fra start til slut, og var en af de første store Hollywood-film, der blev filmet digitalt; en proces der med tiden blev standarden for mange Hollywood-blockbusters.
Rent visuelt befandt Episode II sig på to planer; ny, men også tættere på det klassiske Star Wars-look.
Man fik nye ting at se fra velkendte planeter, såsom Coruscants undergrundsverden, der føltes meget Blade Runner-agtig med sine neonbelyste gader og Skywalker-klanens hjemplanet Tatooine med fokus på de glubske Tusken Raiders.
Der var heldigvis nye spændende planeter som vandplaneten Kamino, hvor de klonede Clone Troopers kommer fra, og den insektbefolkede planet Geonosis med den gigantiske robotfabrik.
Man skal sige meget om selve filmens historie og dens patetiske forsøg på romantik, men man fik da eye candy for alle pengene!
Mange af de smukke digitale malerier i bogen er skabt af Ryan Church og Erik Tiemens, og meget af filmens dunkle stemning er hentet fra dem.
Doug Chiang og Iain McCaig, som var på designholdet på Episode I, er tilbage sammen med nye, dygtige designere. Deres designforslag har kommentar fra dem selv, hvilket er spændende, da de kommer ind omkring deres samarbejde med Lucas.
George Lucas er en glimrende idémand, men er ikke nogen ørn til dialog og i særdeleshed ikke romantik. Man skulle tro, at hans medforfatter Jonathan Hales kunne være en bedre assistent på den front, men nej. I stedet fik man tåkrummende kærlighedsscener, der virkede intetsigende.
De skrevne actionscener virker godt dog, og Lucas’ styrke er bestemt at komme på fantastiske visuelle sekvenser, især dem med Obi-Wans spændende solo-eventyr, jagten efter Boba Fetts far Jango og den meget CGI-prægede finale, der byder på utallige Clone Troopers vs. Battle Droids.
Manuskriptet er illustreret med små screenshots, der viser det omfattende arbejde, der lå i at planlægge de over 2000 effects shots(!), der var i Episode II, hvilket var en rekord dengang.
Som tilfældet er med Art of Star Wars-bøger, så er de fede supplementer til filmene, som jo først og fremmest er store, visuelle filmoplevelser.
Prequel-fans kan stadig finde The Art of Star Wars: Episode II – Attack of The Clones på nettet, og det er et køb værd for de mange fantastiske tegninger alene.
Anmeldt i nr. 167 | 13/09/2019
Stikord: Star Wars
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…
