Star Trek: Insurrection

Med sit score til Star Trek: First Contact (1996) gjorde Jerry Goldsmith et triumferende comeback til Star Trek-serien efter at have siddet to film over. Da tiden kom til den niende film i serien, med titlen Insurrection, var Goldsmith endnu engang ombord.

Insurrection var Goldsmiths fjerde film i serien efter The Motion Picture (1979), The Final Frontier (1989) og First Contact, og han skulle også komme til at levere musikken til Next Generation-holdets sidste film, Nemesis i 2002.

Op til dette punkt i serien er Insurrection på mange måder det “dårligste” af Goldsmiths Trek-scores. Det siger imidlertid ikke det helt store, for med det mener jeg blot, at scoret i sit formsprog er det hidtil mest konventionelle af Goldsmiths Star Trek-scores.

Udvidet udgivelse

Indledningsvist skal det lige siges, at anmeldelsen her er baseret på GNP Crescendos “Special Collector’s Edition” fra 2013, der udvider det oprindelige albumprogram fra ca. 43 minutter til ca. 79. Heraf er ca. 7 minutter bonustracks, mens yderligere ca. 7 minutter er en alternativ version af cuet “The Healing Process”.

Underligt nok ligger den alternative version af “The Healing Process” (nr. 20) indlejret lige ved siden af filmversionen (nr. 19), i stedet for sammen med de øvrige bonustracks – en lidt underlig disposition af albummets producere.

Alt i alt betyder det altså, at det samlede score har en spilletid på rundt regnet 65 minutter, og det er vitterligt alt, Goldsmith komponerede til filmen. I forhold til hvor meget musik, der komponeres til mange film i dag (og sådan set også blev det i Goldsmiths tid), var Goldsmith en mester til at spotte en film – altså processen, hvor komponist og instruktør enes om, hvor der skal være musik og hvor der ikke skal være musik.

Goldsmith havde indset det, mange andre komponister ikke forstår – at fraværet af musik nogle gange er lige så effektivt, eller mere effektivt, end tilstedeværelsen af musik. Og at fraværet af musik kan medvirke til at styrke scoret, i de scener, der har musik.

Hovedtemaet glimrer ved sit fravær

Insurrection-scoret er på stort set alle leder og kanter et klassisk Goldsmith-score, og falder helt uproblematisk ind i den kompositoriske stil, han lagde for dagen i denne periode generelt.

Som sådan kunne store dele af Insurrection-musikken lige så vel være fra én af de mange andre actionfilm, Goldsmith komponerede musik til op gennem 1990’erne. Det gør ikke musikken ringere, men det er det af Goldsmiths Star Trek-scores, der lyder mindst som et Star Trek-score.

Det skyldes bl.a., at Goldsmith er ekstremt karrig med anvendelsen af sit berømte hovedtema, som nærmest glimrer ved sit totale fravær. Vi hører en snert af det i slutningen af “Ba’ku Village” (nr. 1) og så dukker det ellers først op under rulleteksterne (“End Credits”, nr. 21), hvor det til gengæld også får den helt store tur i manegen.

Andre af de temaer, Goldsmith tidligere har etableret er også generelt fraværende. Vi hører to ganske kortvarige anvendelser af Klingon-temaet, som stammer helt tilbage fra The Motion Picture, men som Goldsmith i First Contact begyndte at bruge som Worfs tema. Og dertil en enkelt fremførsel af “Barrier”-temaet fra Star Trek V: The Final Frontier (1989).

Derudover er der heller ikke i orkestreringen noget, der binder Insurrection-scoret sammen med Goldsmiths tidligere Trek-scores – f.eks. skal man ikke forvente at høre blaster beam-instrumentets særprægede lyd.

Insurrection er orkestreret helt, som man ville forvente af Goldsmith på dette tidspunkt: Musikken er overvejende symfonisk, men med anvendelse af liberale mængder electronica i dele af actionmusikken.

Solid tematisk forankring

At Goldsmiths tidligere etablerede Star Trek-temaer er næsten helt fraværende betyder ikke, at Insurrection-scoret er utematisk. Tværtimod har vi at gøre med et score, der er meget solidt forankret i en række temaer – både fuldt udviklede temaer og mindre motiver.

Det betyder, at Insurrection fremstår som et score med et umanerligt stærkt helhedspræg – en tæt og kompakt pakke, der også udgør en virkelig fornøjelig lytteoplevelse på egen hånd.

Tematisk er det ikke fordi, Goldsmith i udpræget grad brillerer på Insurrection-scoret. De primære tematiske idéer er forbundet med det fredselskende Ba’ku-folk og Picards flirt med én af Ba’ku-folkets kvinder.

Det er nydelige, lyriske temaer, Goldsmith har begået her, men ingen af dem er at regne blandt Goldsmiths bedste, og man er efter min mening lovlig undskyld, hvis man ikke kan genkalde sig temaerne et par timer efter, man har hørt scoret.

Det første tema, der er forbundet med Ba’ku-folket, hører vi dog også kun et par gange – i “Ba’ku Village”, hen imod slutningen af den originale version af ”The Healing Process” (nr. 20), som altså ikke blev anvendt i denne form i filmen, og i “End Credits”.

Det dominerende Ba’ku-relaterede tema dukker første gang op i “Warp Capability” (nr. 5), og dukker løbende op på scoret – ikke sjældent i forbindelse med det tredje tema, der første gang høres i “How Old Are You” (nr. 7).

De tre Ba’ku-relaterede temaer er ingenlunde dårlige, og de formidler alle på fin vis den stille og landlige idyl, Picard og co. møder på Ba’ku-folkets planet. Goldsmith har bare leveret bedre og mere mindeværdige temaer af samme type tidligere.

Fremragende actionmusik

Men nu er Insurrection-scoret heller ikke centreret omkring de idylliske temaer. Det er action- og suspensemusikken, der dominerer, og det er også her, at der virkelig er gods i scoret. Scorets actionmusik er fremragende!

Den actionmusik, Goldsmith præsenterer os for her er rent stilistisk den samme, som han anvendte på en lang række actionscores op gennem 1990’erne – med U.S. Marshalls (1998) som den nok nærmest beslægtede. Derudover er der også ekkoer i musikken af ældre scores, f.eks. de fremragende Capricorn One (1978) og First Blood (1982).

Hvad actionmusikken i Insurrection på den måde mangler i originalitet, har den til gengæld i effektivitet, og man må bare erkende, at meget få komponister har været i stand til at komponere lige så spændende, dynamisk og underholdende actionmusik som Jerry Goldsmith.

Det starter allerede tidligt på scoret med en god portion suspense og action i anden del af “Ba’ku Village”, hvor Goldsmith også lige får introduceret ikke mindre end to små motiver, der skal komme til at løbe gennem actionmusikken på hele scoret, og som er med til at give actionmusikken en meget klar identitet og struktur.

Senere introducerer Goldsmith i øvrigt et fuldt udviklet tema i actionmusikken. Det sker i det forrygende og spændende cue “The Drones Attack” (nr. 12), der også står som ét af scorets bedste cues. Dette fine tema optræder igen nogle få gange i den efterfølgende actionmusik og er altid et velkomment element, når det dukker op.

Andre højdepunkter blandt actionmusikken er “The Riker Maneuver” (nr. 13), “No Threat” (nr. 17) og de to “Healing Process”-cues, der hver især alle kunne hives frem som eksempler på Goldsmiths formidable evner som komponist af action- og suspensemusik.

De varmeste anbefalinger

Hvis man ellers er fan af Goldsmiths actionmusik fra denne del af karrieren – og hvem er ikke det?! – så er der rigtig meget at komme efter på Star Trek: Insurrection-scoret.

De Ba’ku-relaterede temaer er ikke så stærke, som man kunne have ønsket, og en mere liberal anvendelse af tidligere etablerede temaer – og især hovedtemaet – ville også have været med til at forankre scoret bedre i Star Trek-universet.

Som sådan kan Star Trek: Insurrection godt skuffe lidt, men det er udelukkende i sammenligning med Goldsmiths tidligere scores i serien. Isoleret er der tale om et meget, meget stærkt filmscore, som burde appellere til alle Goldsmith-fans alene på grund af den store mængde fantastiske actionmusik.

Jeg kan i hvert fald ikke undgå at blive revet med, når Goldsmith for alvor skruer op for actionknappen. Herfra skal lyde de varmeste anbefalinger af Star Trek: Insurrection.

Nummerliste:
1. Ba’ku Village (6:56)
2. Out of Orbit/Take Us In (1:45)
3. Come Out (2:36)
4. In Custody (1:17)
5. Warp Capability/The Planet/Children’s Story (2:28)
6. The Holodeck (4:36)
7. How Old Are You/New Sight (6:12)
8. Lost Ship/Prepare the Ship (2:40)
9. As Long as We Can (1:36)
10. Not Functioning/Send Your Ships (2:49)
11. Growing Up/Wild Flowers/Photon Torpedo (2:44)
12. The Drones Attack (4:13)
13. The Riker Maneuver (3:10)
14. Stay With Me (1:44)
15. The Same Race (2:52)
16. The Collector (1:10)
17. No Threat (4:11)
18. Tractor Beam (0:41)
19. The Healing Process (revised) (5:05)
20. The Healing Process (original version) (7:15)
21. End Credits (5:29)

Bonus tracks:
22. Ba’ku Village (alternate ending) (3:53)
23. The Holodeck (alternate opening) (1:33)
24. Growing Up (alternate) (1:18)
25. Tractor Beam (alternate) (0:41)

Total spilletid: 78:54

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Star Trek