Out of Africa

Med sin musik til Sydney Pollacks stadigt seværdige, men noget bedagede, Karen Blixen-film Out of Africa (Mit Afrika), begik John Barry et af sine allerstørste scores, måske det største overhovedet.

Det var den hidtidige kulmination på den kompositoriske stil, Barry gennem en årrække havde arbejdet sig over i, og som fokuserede på lange stryger- og blæserlinjer, overlappende og repeterende motiver og et langsommeligt tempo.

Der er næppe mange filmmusikfans, der ikke kender Barrys mageløse hovedtema fra Out of Africa, og rigtig mange, der ikke er filmmusikfans, vil også på et eller andet tidspunkt have hørt temaet.

Så berømt er hovedtemaet fra Out of Africa, at man nogle gange kan have en tendens til at glemme, hvor tematisk rigt resten af scoret også er. Hovedtemaet er ganske enkelt kommet til at definere Out of Africa, ligesom det til en vis grad er kommet til at definere John Barry.

I hvert fald er det svært ikke at fremhæve Barrys Afrika-tema fra Out of Africa, hvis man bliver bedt om at nævne komponistens bedste og bedst kendte værker.

Den afrikanske farm

Filmens handling er der næppe nogen grund til at gå i alt for mange detaljer med, for de fleste danskere kender den nok i grove træk, enten fordi de har set filmen eller har læst Karen Blixens memoirer med titlen Den afrikanske farm (1937) – eller også bare fordi de har hørt om den via den form for kulturel diffusion, der altid er landets store kunstnere til del.

Helt kort fortalt handler Out of Africa om Karen Blixens liv i Kenya i årene 1914-31. Her drev hun en kaffefarm sammen med sin mand, den svenske adelsmand Bror Blixen. Han var imidlertid sin hustru utro, og efter deres separation indledte Karen et venskab og senere en kærlighedsaffære med den britiske storvildtsjæger og pilot Denys Finch-Hatton.

Karen Blixen forlod Afrika i 1931 på grund af en række omstændigheder, bl.a. dårlig økonomi i kaffefarmen, tørke og faldende kaffepriser på grund af den store depression.

I filmen spilles Karen Blixen af Meryl Streep, mens Bror spilles af Klaus Maria Brandauer og Denys Finch-Hatton af Robert Redford. Filmen blev nomineret til 11 Oscars og vandt syv, herunder for bedste film og bedste instruktion.

Også John Barrys score var nomineret, og Barry vandt da også fuldt fortjent statuetten – i øvrigt i konkurrence med Georges Delerue (Agnes of God), Quincy Jones (The Color Purple), Bruce Broughton (Silverado) og Maurice Jarre (Witness).

Handler ikke om Afrika

Når man lytter til Barrys score, skal man gøre sig umage for at høre, at filmen foregår i Afrika. Som så mange gange tidligere valgte Barry at komponere musik med udgangspunkt i hovedpersonernes følelsesliv, snarere end at understrege filmens omgivelser.

Det er faktisk kun et enkelt sted i musikken, at Barry i musikken gør indrømmelser til filmens Afrikanske setting; det er cuet “Siyawe” (anden del af nr. 6), som er Barrys arrangement af en afrikansk sang, her orkestreret udelukkende for pigekor.

Denne tilgang til musikken er typisk for Barry, men faktisk måtte han slås for den, for Sydney Pollack ville oprindeligt have haft Barry til tage udgangspunkt i afrikansk musik.

Angiveligt skulle Barry have sagt “Sydney, it’s not about Africa, it takes place in Africa, but it’s seen through two people who are madly in love with each other. It’s really their story.”

Pollack lod sig overtale, og Barry komponerede sit mesterværk.

To albums

Out of Africa er et rent symfonisk score, stedvist med brug af kor. Sidstnævnte træder dog på ingen måde tydeligt frem i den anmeldte version af scoret, som er MCA-albummet fra 1985.

Mange har i årenes løb kritiseret MCA-albummet for dets dårlige lydkvalitet, og det er en kritik, jeg ikke som sådan er uenig i. Det betyder bl.a., at koret i begyndelsen af cuet “Flying over Africa” (nr. 7) er næsten umuligt at høre.

I 1997 udgav Varèse Sarabande en genindspilning af scoret, fremført af The Royal Scottish National Orchestra, dirigeret af Joel McNeely, og her er lydkvaliteten markant forbedret, og koret træder klart og tydeligt frem i det tilsvarende cue, der her hedder “Flight over Africa” (nr. 13 på det album).

Derudover er genindspilningen en anelse længere end MCA-albummet. Når man fraregner uddraget af Mozarts koncert for klarinet og orkester, der indgår på begge albums, og tillige fraregner “Let the Rest of the World Go By”, der indgår på MCA-udgaven, er genindspilningen med sine 31 minutter og 56 sekunder score lige omkring fire minutter længere end MCA-albummet og repræsenterer dermed Barrys komplette score.

Når jeg trods den uldne lydkvalitet og de manglende ca. fire minutter af Barrys score alligevel har valgt det originale album som baggrund for min anmeldelse, skyldes det, at det ganske enkelt er den fremførelse af scoret, jeg selv foretrækker.

Når jeg hører Barrys indspilning på 1985-albummet, får jeg altid – uden undtagelser – gåsehud, når jeg hører hovedtemaet i “Main Title”-cuet. Det sker aldrig, når jeg hører temaet i McNeelys ellers fine genindspilning.

Der er ganske enkelt noget ved fremførelsen i Barrys egen indspilning, der rører mig dybere, end indspilningen med The Royal Scottish National Orchestra, men når det er sagt, så er genindspilningen bestemt et godt supplement til det oprindelige album, især fordi man på et cue som “Flight over Africa” tydeligt kan høre koret.

Tematisk forankret score

Som jeg nævnte i min indledning, er Out of Africa et særdeles tematisk forankret score. Foruden det majestætiske og afsindigt smukke hovedtema, er der yderligere seks fuldt realiserede temaer foruden adskillige mindre motiver.

Af de i alt syv temaer er det kun de to, der fungerer som egentlige ledemotiver, nemlig hovedtemaet og temaet for Karen Blixen. Begge temaer optræder i tre forskellige cues (men aldrig de samme), mens de resterende fem temaer hver især kun optræder i et enkelt cue.

Hovedtemaet får vi lige fra starten af i “Main Title (I Had a Farm in Africa)”. Cuet er et skoleeksempel på, hvordan Barry opbyggede sin musik i denne del af sin karriere.

Det åbner med sitrende strygere, hvorover Barry lægger en melodilinje for orkestrets messingblæsersektion, suppleret af flere strygere. Denne melodilinje gentages, inden vi hører næste sektion af cuet, der består af en ny melodilinje for strygerne. Også denne fremføres to gange.

Herefter følger et kortere motiv for træblæsere, suppleret af strygere og harpe, og også dette korte overgangsmotiv fremføres to gange.

Herefter følger selve hovedtemaets A-tema, fremført af strygerne med yderligere strygere i harmonisk kontrapunkt, inden messingblæserne kommer ind og lægger yderligere vægt til temaets episke størrelse.

Hovedtemaet gentages, akkurat som de øvrige elementer, selvom den sekundære fremførelse ikke er hundrede procent identisk med den første, fordi den leder over i fremførelsen af hovedtemaets B-tema.

B-temaet er et mere afdæmpet, let tragisk tema for fløjte og strygere, inden flere strygere og messingblæsere bygger op til endnu en storladen fremførelse af A-temaet.

Ovenstående skematiske fremstilling af hovedtemaets opbygning yder selvfølgelig ikke Barrys komposition nogen form for ære, men den fortæller forhåbentlig lidt om Barrys nærmest matematisk præcise måde at opbygge sin musik på.

Hovedtemaet fra Out of Africa er, fortjent, blevet ét af mest berømte temaer fra den moderne filmmusik og er i sin kombination af enkelhed og fuldkommen skønhed næppe nogensinde blevet overgået. Det er en mester, på toppen af sine kreative evner, vi hører udfolde sig her.

Tæt og intimt tema for Karen Blixen

Hovedtemaet får vi som sagt at høre i yderligere to cues, “Flying over Africa” og “End Title” (nr. 12), og det er lige gåsehudsfremkaldende hver gang. Det andet tema, der optræder mere end én gang, er temaet for Karen Blixen selv.

Det introduceres i “I’m Better at Hello” (nr. 2), og igen er der tale om et fantastisk smukt tema. Fra hovedtemaets storhed bevæger vi os her over i det tætte og intime.

Temaet har en iboende tristesse, der fortæller om Karens ensomhed på farmen, og orkestreringen, med fløjte som det primære instrument, suppleret af harpe og strygere, antyder også en skrøbelighed bag den ellers viljestærke facade.

Et enkelt sted – i begyndelsen af “I Had a Compass from Denys (Karen’s Theme II)” (nr. 8) – høres Karens tema dog også med den primære melodilinje fremført af strygerne frem for fløjten, men det er en enlig svale og ændrer ikke på temaets iboende skrøbelighed.

Filmens anden hovedperson, Denys Finch-Hatton, får, måske lidt overraskende, ikke sit eget Barry-komponerede tema. Det skyldes, at Finch-Hatton på lærredet rent musikalsk repræsenteres af den musik, der kommer ud af hans rejsegrammofon.

Især associeres Finch-Hatton med Mozarts koncert for klarinet og orkester, der derfor kommer til at fungere som en slags ledemotiv for karakteren. Det fungerer fint i filmen, selvom det selvfølgelig berøvede Barry en mulighed for at komponere sit eget tema.

Dette musikalske greb – at lade source-musik fungere som tematisk materiale for en af filmens personer – går helt tilbage til de tidligste tonefilm, hvor Hollywoods filmfolk ikke mente, at man kunne bruge ikke-diegetisk musik, fordi det ville forvirre publikum, når der var musik uden at man kunne identificere lydkilden.

Det er selvfølgelig ikke baggrunden for valget i Out of Africa, men det er alligevel sjovt og interessant at opleve et så klart eksempel på denne gamle tradition i en “nyere” film.

Yderligere fem temaer

De resterende fem temaer kommer løbende gennem resten af scoret. Endnu et vidunderligt, men også trist, tema dukker op i “Have You Got a Story for Me” (nr. 3), orkestreret for flygel og strygere, mens vi i “Safari” (nr. 5) får et mere optimistisk tema, der i orkestreringen genkalder sig hovedtemaet.

Det sjette cue, “Karen’s Journey” (første halvdel af nr. 6) indeholder scorets eneste deciderede dissonante og truende materiale. Barry indleder med percussion og træblæsere, inden han pludselig slår over i en helt anden stil med endnu et tema, indledningsvist orkestreret for fløjte og helt i begyndelsen med en ikke ubetydelig lighed med hovedtemaet fra Bond-filmen You Only Live Twice.

Siden gives temaet over til messingblæsere og strygere i en stor, magtfuld udgave, hvor lighederne med det ældre Bond-score er noget mindre, men som ikke desto mindre er klassisk Barry i sin opbygning. Det er endnu et fabelagtigt tema, hvis storhed, ligesom hovedtemaet, understreger det kolossale afrikanske landskab.

Siden går cuet igen over i spænding og dissonans, igen med slagtøj og træblæsere, siden også med dissonante strygere og en antydning af afrikanske trommerytmer, der dog aldrig for alvor bliver til rigtig “etnisk” musik.

Det får vi som sagt i “Siyawe”, der på MCA-albummet er redigeret sammen med “Karen’s Journey” og ligger som anden del af nr. 6.

Det sjette af de i alt syv temaer i scoret kommer i “I Had a Compass from Denys (Karen’s Theme II)”, der i lighed med nr. 6 må repræsentere to sammenredigerede cues (på genindspilningen hedder cuet “Karen’s Return from Border”).

Første del af nummeret på MCA-udgivelsen præsenterer flere fremførelser af Karens tema, mens anden del introducerer det nye tema – endnu et fløjtebaseret tema, suppleret af strygerne. Der er igen tale om et vidunderligt smukt tema, der i stemning og orkestrering er klart beslægtet med Karens tema. Det melodiske indhold er dog tydeligt anderledes.

Det sidste fuldbyrdede tema får vi i “Alone on the Farm” (nr. 9). Her er der helt klart tale om et tema, som Barry har afledt af hovedtemaet, men som han ikke desto mindre forsyner med nyt melodisk indhold.

Senere kommer et mellemstykke med nogle harmoniske variationer, der lyder som om, de er fjernt beslægtede med Karens tema, og her bruger Barry også fløjten, der jo netop associeres med Karens tema, inden cuet slutter med endnu en fremførelse af det nye tema.

Resultatet er, at det nye tema – og det samlede cue – nærmest giver indtryk af at være en slags legering mellem hovedtemaet og Karens tema. Om det har været Barrys tanke, ved jeg ikke, men effekten er slående.

Mesterværk

Det burde være overflødigt at sige, men John Barrys score til Out of Africa er et fuldkomment mesterværk, måske Barrys bedste score nogensinde og i hvert fald det bedste score, Barry komponerede i sit modne formsprog.

Out of Africa er et score, der skal stå på hylden hos enhver seriøs filmmusikentusiast, og så er det i øvrigt ligegyldigt hvilket af de to albums, man vælger. Filmmusik bliver næppe smukkere end her.

Nummerliste:
1. Main Title (I Had a Farm in Africa) (3:14)
2. I’m Better at Hello (Karen’s Theme I) (1:18)
3. Have You Got a Story for Me (1:15)
4. Concerto for Clarinet and Orchestra in A (K.622) (W.A. Mozart) (2:50)
5. Safari (2:44)
6. Karen’s Journey and Siyawe (4:50)
7. Flying over Africa (3:25)
8. I Had a Compass from Denys (Karen’s Theme II) (2:31)
9. Alone on the Farm (1:56)
10. Let the Rest of the World Go By (3:17)
11. If I Know a Song of Africa (Karen’s Theme III) (2:12)
12. End Title (You Are Karen) (3:54)

Total spilletid: 33:26

Anmeldt i nr. 185 | 13/03/2021