Mellem One Night Ultimate Werewolf, der udkom i 2014, og One Night Ultimate Alien fra 2017, udgav Bézier Games One Night Ultimate Werewolf Daybreak og One Night Ultimate Vampires, begge fra 2015.
Ligesom Daybreak og Vampires, fungerer Alien både som en udvidelse til One Night Ultimate Werewolf og som et selvstændigt spil, ligesom alle spillene kan kombineres på kryds og tværs som man lyster. Man behøver derfor ikke eje et af de tidligere spil for at spille One Night Ultimate Alien.
Grundmekanikken i spillet er den samme, som i One Night Ultimate Werewolf. Baggrundshistorien for spillet er denne gang, at nogle rumvæsner er landet i ens landsby. Nogle spillere påtager sig rollen som rumvæsner, mens andre spiller landsbyboere.
Det gælder nu for landsbyboerne om at udpege, hvem der er rumvæsner og slå dem ihjel, hvorved de vinder, mens det for rumvæsnerne gælder om at overleve, hvorved de vinder.
Eller rettere: Det er den helt simple forklaring, for virkeligheden er noget mere kompliceret end som så. Ligesom der var forskellige roller i One Night Ultimate Werewolf, der havde deres egne kriterier for at vinde, så gælder det samme i One Night Ultimate Alien.
Det tager vi lige et kig på, men først skal det lige siges, at man denne gang er tvunget til at bruge den mobil-app, som Bézier Games har udviklet til deres forskellige One Night-spil.
I One Night Ultimate Werewolf kunne man vælge, om man ville bruge mobil-appen som spilleder, eller om man udpegede en spilleder blandt en af spillerne. Spillederen stod således udenfor selve spillet, og skulle læse sekvensen op under nat-runden (se anmeldelsen af One Night Ultimate Werewolf for detaljer).
Det kan ikke lade sig gøre i One Night Ultimate Alien, fordi reglerne her indebærer så mange forskellige tilfældige muligheder, at det er nødvendigt at bruge appen.
Der er 13 roller i One Night Ultimate Alien, og ligesom i One Night Ultimate Werewolf skal der ligge tre kort midt på bordet med bagsiden opad, hvilket betyder, at der kan være op til 10 spillere, mens 4 er det mindste antal. I praksis er spillet dog klart sjovest, hvis man er 6-8 spillere.
Inden spillet går i gang, udvælger man hvilke kort, der er med i spillet, hvilket altså vil sige antallet af spillere + 3. Det er væsentligt, fordi man i appen skal angive hvilke kort, der indgår.
Derefter blander man kortene, og hver spiller får et kort, som kun han/hun må se, mens tre som sagt lægges midt på bordet med bagsiden opad. Hver spiller får også en lille token med et nummer på, så alle spillere altså har et unikt nummer.
Der er faktisk også små tokens med de enkelte roller påtrykt, og som Bézier Games foreslår, at man kan bruge under dag-runden, når man forsøger at identificere de enkelte roller. I praksis er det dog ikke noget, vi har brugt, når vi har spillet.
Når rollerne er fordelt, startes appen, og spillet kører.
Ligesom i One Night Ultimate Werewolf er spillet delt op i to runder. Spillet starter med at alle spillere lukker øjnene, hvorefter nat-runden går i gang. Her vågner hver rolle efter tur – eller de fleste af dem i hvert fald – og foretager sig en handling efter de instruktioner, appen giver.
Når nat-runden er slut, åbner alle spillere øjnene, og nu starter dag-runden. Her har spillerne et vist antal minutter (det kan indstilles i appen) til at tale/råbe/skændes sig frem til, hvem der er rumvæsen og dermed skal dø. Rumvæsnerne vil i sagens natur forsøge at undgå at blive dræbt.
Grundlæggende fungerer spillet sådan, at rumvæsnerne udgår ét hold, mens alle de andre er landsbyboere og udgår ét hold.
Men som sagt er tingene ikke helt så simple, for nogle af kortene har helt særlige regler med egne vinderkriterier, og begivenhederne under nat-runden kan også vende op og ned på alting.
De 13 roller i One Night Ultimate Alien fordeler sig som følger: 1 Oracle, 2 Aliens, 1 Synthetic Alien, 1 Groob (rumvæsen med særlige regler), 1 Zerb (rumvæsen med særlige regler), 1 Cow, 1 Leader, 1 Psychic, 1 Rascal, 1 Exposer, 1 Blob, 1 Mortician.
Under nat-runden vågner de forskellige roller i ovenstående rækkefølge, og lad os da lige se på, hvad det egentlig er, de gør.
Herefter trykker spilleren på en knap på appen, der derefter svarer igen. Hvis oraklet f.eks. bliver spurgt, om hun gerne vil se alle tre kort på midten af bordet (hvortil enhver vil svare “JA!”), bestemmer appen, om det er alt for meget, lige i overkanten eller helt ok.
Oraklet får f.eks. nogle gange lov til at se et enkelt kort, andre gange to af kortene og en meget sjælden gang imellem alle tre kort.
Appen kan også spørge oraklet, om hun har et lige eller ulige spillernummer eller om hun vil garantere en “ripple” – og dem vender jeg tilbage til.
De mange spørgsmål, oraklet kan få, og de mange mulige variationer i de svar, appen derefter giver, tilføjer en dimension til spillet, som ikke eksisterede i One Night Ultimate Werewolf, og som altså er grunden til, at appen er nødvendig i One Night Ultimate Alien.
For blot at nævne et par stykker, så kan det være, at hvert rumvæsen må se et kort fra en spiller med et lige spillernummer, at rumvæsnerne sammen må se et kort fra midten af bordet eller at rumvæsnerne sammen med se en bestemt spillers kort (baseret på spillernummeret). Det kan også være, at appen bare instruerer rumvæsnerne i at kigge på hinanden.
Hvis Zerb og/eller Groob er med i spillet, skal de vågne sammen med de andre rumvæsner, for Zerb og Groob er i udgangspunktet også rumvæsner – blot med særlige regler, som vi vender tilbage til.
F.eks. kan appen instruere slynglen i at stjæle et kort fra en anden spiller og give sit eget kort til den spiller. Nu påtager slynglen sig den nye rolle (dog uden at vågne, hvis den rolle bliver vækket senere i nat-fasen).
Det kan også være, at slynglen får lov til at se et kort fra midten af bordet for derefter at skulle give dette kort til en anden spiller, hvis kort så til gengæld bliver lagt ind på midten. Eller noget helt tredje eller fjerde.
F.eks. kan det være, at appen fortæller, at naboen på venstre side nu er en del af “The Blob”, eller at alle fire spillere til højre er en del af “The Blob”. Det væsentlige er, at geleklumpen kun vinder, hvis alle dem, appen har udpeget (og geleklumpen selv), er i live, når spillet slutter.
Det væsentligste ved bedemanden er, at han altid spiller på sit helt eget hold. Han har brug for lig for at holde gesjæften kørende, men han er samtidig utrolig doven. Derfor vinder bedemanden kun, hvis én af hans naboer dør.
Som den sidste lukker bedemanden øjnene, og enten vågner alle spillere op og dagrunden begynder, eller også kommer der en “ripple in the space time continuum”.
En “ripple” er en tilfældig regel, som appen kan finde på at indføre. Som nævnt i forbindelse med oraklet, har hun nogle gange muligheden for at garantere, at der kommer en ripple, men min erfaring er, at det næsten er ligegyldigt – i hvert fald, når man når op over et vist antal spillere. Så kommer der næsten altid en ripple uanset hvad.
Ripples kan f.eks. være, at spillere med ulige numre ikke må sige noget under dagrunden (de må gerne gestikulere, pege osv.), at spillere med lige numre skal vende sig om og se væk fra bordet under dagrunden eller at en bestemt spiller må vende et bestemt kort om og lægge det med forsiden opad.
Ja, det kan sågar være, at man skal starte hele natrunden forfra – med alle de muligheder for yderligere forviklinger, det kan give.
Ripples kan være sjove; de kan også være irriterende, men under alle omstændigheder garanterer de – når de kommer, og det gør de som sagt ofte – at der tilføjes et ekstra element af kaos i spillet.
Dag-runden finder sted som i One Night Ultimate Werewolf: Man har et vist antal minutter (typisk 5) til at tale sig frem til, hvem der er rumvæsner, og hvem der altså skal dø.
Rumvæsnerne vil naturligvis pege på nogle helt andre, og det samme gælder for de, der har særlige vinderkriterier som f.eks. det syntetiske rumvæsen, lederen (hvis Zerb og Groob er med) og bedemanden.
Når appen melder, at tiden er udløbet, skal der peges på en spiller, og her gælder simpelt flertal. Hvis to eller flere spillere får lige mange stemmer, dør de alle. Herefter kan vinderen eller vinderne findes, og en ny runde kan gå i gang. Og der er maksimalt gået omkring 10 minutter fra man satte spillet i gang.
Som det nok vil være fremgået, så er One Night UItimate Alien et noget mere kaotisk og tilfældigt spil end det mere strømlinede One Night Ultimate Werewolf. Det skal dog på ingen måde opfattes negativt.
Tværtimod er det med til at gøre spillet ekstra sjovt, og man skal huske på, at selv ikke One Night UItimate Werewolf er et spil, der udelukkende handler om logik i udpegelsen af varulvene. Også her er der en grad af tilfældighed på spil.
One Night UItimate Alien skruer bare denne grad af tilfældighed en tak eller to op, hvilket gør hvert eneste spil både helt unik og ekstra underholdende.
Derfor gælder naturligvis det samme forbehold, som jeg gjorde gældende for One Night Ultimate Werewolf: Det er ikke et spil for de, der alene er ude efter logisk tænkning.
Logik spiller naturligvis en vis rolle i den måde dagrunden udformer sig på, men det er stort set umuligt at være sikker på, hvem der taler sandt, og hvem der bluffer fordi han eller hun har særlige vinderkriterier.
One Night Ultimate Alien er måske helt grundlæggende ikke et bedre spil end One Night Ultimate Werewolf, for mekanikken er jo grundlæggende den samme, men underholdningsværdien er faktisk noget større ved One Night Ultimate Alien.
Den større grad af tilfældighed i One Night Ultimate Alien gør det måske en lille bitte smule sværere end One Night Ultimate Werewolf, men godt nok ikke meget. Her hjælper det også gevaldigt, at appen faktisk fortæller præcis, hvad hver enkelt spiller skal gøre, så mere kompliceret er det heller ikke.
One Night Ultimate Alien er et mere eller mindre perfekt selskabsspil, især for 6-8 spillere, og især hvis der indtages en smule alkohol imens! Det kommer med mine varmeste anbefalinger!
Anmeldt i nr. 153 | 13/07/2018
Stikord: Rumvæsner
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…