Nr. 51 – 13. januar 2010

Kalenderen viser 2010 og endnu et år er væk. Vores bodegaminister har holdt sin første nytårstale, Obama er ikke blevet skudt endnu (selvom nogen måske vil gøre det, da han åbenbart sætter TV-serien Lost højere end en vigtig tale) og Avatar var ikke den skuffelse man havde frygtet.

Til gengæld leverede 2009 biograffilm i både form stinkere og lækkerier. Mange elskede District 9 – på Planet Pulp mener vi det er en god idé, som kunne have fostret en dyster og samtidig humoristisk sci-fi klassiker, men i stedet blev filmen ”bare” en ligegyldig actionfilm. Vi kan godt lide ligegyldige actionfilm, men mener dog at en så fed idé og præmis fortjener bedre. District 9 blev meget hypet, hvilket naturligvis var smart set ud fra et økonomisk perspektiv, men desværre kunne filmen ikke bære det.

Vi håber ikke på frelse til skaberne af Terminator: Salvation

Puuuuuuuuuuuh ha

En anden film, som derimod både er dårlig på idésiden, manuskriptet og udførslen er den jammerlige Terminator: Salvation. Sjældent er vi gået så skuffede og irriterede fra en biograftur. Den stank værre end Master Fatmans underbukser! Af andre, dog lidt mildere, filmskuffelser fra 2009 kommer vi ikke uden om Watchmen. Den kunne så meget visuelt, men alligevel var den for tung, statisk og uden den charme og humor, som kendetegnede tegneserien. Men det var et godt forsøg og bestemt et seværdigt fejlskud.

Men 2009 var også et år fyldt med gode biografoplevelser. Fra den.20. maj kunne man, hvis man havde nerverne til det, indløse billet til Lars von Triers meget omtalte Antichrist. To af Planet Pulp-redaktionens medlemmer var inde og se den: den ene mente at filmen var et mesterværk, mens den anden var mere mådeholden, men de var begge enige om, at det var en film, der turde noget. Og så kan man ikke lade være at tænke på, hvor creepy det kunne blive, hvis von Trier besluttede sig for at lave en rendyrket genrefilm.

Længe leve Roland Emmerich!

EmmerichDen største biografoplevelse skulle vi dog helt frem til november for at finde, og der er naturligvis tale om Roland Emmerichs uhørt underholdende katastrofeepos 2012. Meget bedre popcorn underholdning kan man næsten ikke opdrive.

Planet Pulp er der sket meget. 132 nye ting er blevet lagt online i 2009 samtidig med at 368 gamle Sleazehound-ting har fået et facelift, og er blevet ført over på Planet Pulp. Det gør, at vi i skrivende stund, inklusiv denne måneds opdatering, er oppe på 740 anmeldelser og artikler som fordeler sig på 51 numre. Vi mangler stadig at få overført en del, og det er planen, at dette skal være sket inden vores 5 års fødselsdag den 13. november 2010.

Så der kommer til at ske en masse på siden i det kommende år, hvor I også kan glæde jer til to større temaer, som vi ikke vil afsløre her, men vi kan dog afsløre, at både Howard Shore og Jean Claude Van Damme bliver berørt!

Tag en svømmetur med de mekaniske hajer

The shark still looks fake

I denne måned er vi dykket ned under vandet for at finde et lille minitema frem: Animal horror (i form af hajer!). I 1975 udkom Steven Spielbergs fantastiske Jaws, og den fik da også tre direkte efterfølgere, som vi alle går i kødet på i denne måned. Derudover ser vi også på Deep Blue Sea, som på mange måder er en hyldest til de ”gode” gamle Jaws-film. På forsiden har vi også puttet en del af vores gamle animal horror-film, så man kan dykke ned i det snavs, hvis man har lyst.

Idéen til temaet kom, da et redaktionsmedlem havde set Avatar, som jo er spækket med 3D. Derfor fik vi helt lyst til at se Jaws 3-D, og det er da så kommet disse fire hajanmeldelser ud af. Derudover ser vi også i denne måned på to AWE lidderbassefilm og en enkelt over the top japansk splatterfilm.

Bring it on 2010!

En øde ø? Sammen med hende her? Where do I sign up?!

I 2010 er der først og fremmest én ting vi glæder os til her på redaktionen, og det er at se, hvordan sjette og sidste sæson af fænomenet Lost får afviklet alle de løse ender og den fede mytologi. Så fra den 2. februar og noget tid frem vil vi sidde klistret til skærmen og følge Jack, Hurley, Kate, Sawyer, Benjamin Linus og alle de andre i deres svanesang.

Man kunne så også nævne et utal af store film, men af andre ting vi glæder os rigtig meget til er Jacob Rask Nielsens afslutning på sin, indtil videre, glimrende zombietegneserie Exodus. Use the zombie-force Jacob! Vi håber at alle er kommet godt ind i det nye år og at 2010 vil kaste rigelige mængder af god underholdning i jeres retning!

Film:
Bel Ami (Mac Ahlberg, 1976)
Deep Blue Sea (Renny Harlin, 1999)
Jaws 2 (Dødens gab 2) (Jeannot Szwarc, 1978)
Jaws 3-D (Dødens gab 3) (Joe Alves, 1983)
Jaws: The Revenge (Dødens gab: Hævnen) (Joseph Sargent, 1987)
Justine och Juliette (Justine & Juliette) (Mac Ahlberg, 1975)
Tôkyô zankoku keisatsu (Tokyo Gore Police) (Yoshihiro Nishimura, 2008)