For tre uger siden genså jeg katastrofefilmen The Core. Det er en frygtelig dum film, som jeg holder umådeligt meget af, og som vi aldrig havde fået anmeldt til Planet Pulp.
Derfor satte jeg mig ned for omkring 14 dage siden og skrev min anmeldelse af filmen.
For lidt over en uge siden genså jeg en anden favorit her i huset, nemlig M. Night Shyamalans krydsning af familiedrama og alien invasion-historie, Signs.
Ligesom The Core var det en film, jeg ikke brød mig synderligt meget om, da jeg så den i biografen, men som – akkurat som The Core – har vundet meget ved efterfølgende gensyn. Så meget, faktisk, at Signs nok er min favorit blandt alle Shyamalans film.
I Signs har filmens hovedperson, den tidligere præst Graham Hess (Mel Gibson) en samtale med sin bror, Merrill (Joaquin Phoenix). Jeg skal ikke gengive samtalen i detaljer (jeg går mere ind i den i min anmeldelse af filmen, som kom på Planet Pulp helt tilbage i 2008), men kernen i samtalen er følgende spørgsmål:
Hvad hvis der ikke findes tilfældigheder?
Dette spørgsmål er naturligvis også kernen i hele filmen. Igen: Jeg skal ikke gå nærmere ind i filmen her og da slet ikke afsløre dens obligatoriske M. Night Shyamalan-plot twist, der kommer til sidst.
Men jeg kunne ikke undgå at tænke på Graham og Merrills samtale i Signs, da min medredaktør Jacobs anmeldelse til denne måneds nummer af Planet Pulp tikkede ind for nogle dage siden.
Jacob havde nemlig valgt at anmelde Volcano – katastrofefilmen fra 1997 med Tommy Lee Jones i hovedrollen.
Ser I, Jacob og jeg havde nemlig ikke talt sammen om, hvad vi hver især valgte at anmelde til denne måneds nummer af Pulpen.
Men vi havde begge, helt uafhængigt af hinanden, valgt at skrive om en katastrofefilm. Og dele af vores anmeldelser minder også i påfaldende høj grad om hinanden.
Et tilfælde? Eller højere magter/kræfter, der spiller ind? Et tegn, ligefrem?
Næppe.
Ud over måske at være et tegn på, at både Jacob og jeg er pinefuldt bevidste om, at lige netop katastrofefilmen er en genre, vi aldrig for alvor har taget fat i her på Planet Pulp. Og det er, som Jacob efterfølgende skrev til mig, en genre, vi kunne få et fedt temanummer ud af.
Den idé ligger lige nu og simrer. For Jacob har ret: Selvom vi har anmeldt lidt hist og pist indenfor katastrofefilmgenren, så mangler vi mange af genrens hovedværker, særligt – men bestemt ikke udelukkende – dem fra 1970’erne.
Det kunne være, det var noget, vi skulle kaste os over.
Indtil videre kan I nu kaste jer over to katastrofefilm, der begge har noget at gøre med Jordens indre: I The Core rejser vores helte til Jordens indre for at løse et problem. I Volcano kommer Jordens indre til os i form af en vulkan midt i Los Angeles.
Vi har også et par andre anmeldelser med i dette nummer – af Marvels omnibusudgave af Todd McFarlanes run på Spider-Man og af musikken til den nye Lord of the Rings-serie på Amazon, The Rings of Power.
Det var meningen, der skulle have været yderligere et par anmeldelser, men jeg har været syg de sidste par dage, så jeg nåede dem ikke.
Hav en dejlig oktober måned og husk nu at se en masse uhyggelige film op til Halloween – og måske et par katastrofefilm, hvis I kan klemme dem ind.
Vi ses i november!
Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.
Film:
The Core (Jon Amiel, 2003)
Volcano (Mick Jackson, 1997)
Filmmusik:
The Lord of the Rings: The Rings of Power – Season One (Bear McCreary, 2022)
Tegneserier:
Spider-Man by Todd McFarlane (Todd McFarlane m.fl., 2021)