Lost – Season Three

7 minutters læsetid
Lost - Season Three

Nu er vi nået til den tredje af i alt syv udgivelser af Michael Giacchinos musik fra Lost (2004-2010), og nu er det måske på sin plads at gøre én ting klart: De eneste, der har behov for samtlige syv udgivelser af Giacchinos Lost-musik, er de, der enten er fans af serien eller hardcore Michael Giacchino-fans.

De der kun lytter til filmmusik på et mere sporadisk niveau eller som betragter sig selv som filmmusikfans i al almindelighed, kunne sagtens klare sig med en “best of”-udgivelse, som desværre ikke har set dagens lys endnu.

Når det er sagt, skal jeg med det samme også sige, at Michael Giacchinos musik fra Lost fortsat er filmmusik af meget, meget høj kvalitet. Og når jeg skriver “filmmusik” er det fuldt bevidst, for selv om musikken stammer fra en tv-serie, så er den af en kvalitet, der kunne hæve kvaliteten af mange spillefilm.

Udgivelsen med musik fra tredje sæson, der løb over de amerikanske tv-skærme i sæsonen 2006-2007, er den første af musikudgivelserne, der kom på to skiver. Det skyldtes angiveligt, at Michael Giacchino og Varèse Sarabande-bossen Robert Townson ikke mente at de kunne skære så meget musik fra de sidste tre afsnit væk, at de kunne præsentere tredje sæson ordentligt på én skive.

CD nummer to indeholder derfor al musik fra de sidste tre afsnit, mens første skive indeholder udvalgte cues fra sæsonens nitten første afsnit. I alt drejer sig om over to og en halv times musik!

Om denne disposition kan man mene, hvad man vil. Her er det nok igen særligt hardcorefans af enten serien eller Michael Giacchino, der er begejstrede for den megen ekstra musik, mens almindelige filmmusikfans fint kunne have klaret sig med et mere selektivt udvalg af sæsonens musik fordelt over én skive.

I hvert fald kommer man ikke uden om, at en del af musikken på CD nummer to klart dublerer noget, vi allerede har hørt på den første. Men o.k., man skal selvfølgelig ikke være utaknemmelig, og musikken er jo altså god!

Mere afrundet end sin forgænger

Ja faktisk er den rigtig god! Faktisk er albummet med musik fra tredje sæson betydeligt bedre end albummet med musik fra anden sæson, hvilket dog nok særligt skyldes udvalget af musik på det foregående album, der er med til at gøre det til en ret barsk lytteoplevelse. Sæson tre-albummet virker straks mere afrundet, selv om der selvfølgelig også er masser af action- og suspensemusik her.

Stilistisk er der naturligvis tale om en fuldstændig organisk fortsættelse af musikken fra de foregående to sæsoner. Det er stadig indspillet med et mindre symfonisk ensemble og en stor mængde forskellig percussion. Og akkurat som i de to foregående sæsoner er det strygerne og messingblæserne, der er i fokus.

Nye temaer

Sæson tre-albummet indeholder mange temaer og motiver fra serien, herunder også nogle vi har hørt før, men ofte i nye varianter. Derudover er der nogle temaer, vi nok har hørt før, men som ikke tidligere er blevet udgivet på album. Det gælder f.eks. det smukke og længselsfulde tema for Desmond, der høres i anden del af “Distraught Desmond” (CD 1, nr. 14).

Vi får nu også en fuld version af Benjamin Linus’ tema, der optrådte i en kortere udgave på sæson to-albummet, men som her bliver udvidet og høres i den på én gang tragiske og dystre “Dharmacide” (CD 1, nr. 30).

Helt nyt fra sæson tre er Juliets tema, der markerer sig som albummets måske bedste karaktertema (“Ocean’s Apart”, CD 1, nr. 16). Ligesom Desmonds tema er det længselsfuldt og smukt, men i Juliets tema giver Giacchino den hele armen og lader temaet bygge op til et forrygende følelsesmæssigt klimaks – helt fantastisk!

Vi får også et spritnyt tema for Jack; et afdæmpet og langsomt, men virkelig smukt tema, domineret af cello og flygel, der høres i “A Touching Moment” (CD 1, nr. 22). I den meget afdæmpede ende er også det ny tema for Charlie, der høres i “Heirloom Holiday” (CD 2, nr. 7), og som – i overensstemmelse med den retning, handlingen er på vej i – er af den mere depressive type.

Gamle kendinge

Derudover er der genhør med en lang række gamle kendinge – bl.a. Mr. Ekos tema, Lockes tema, Sun & Jins tema, Claires tema, flere af Hurleys temaer – og endnu flere, som det ville føre alt for vidt at gå i dybden med her. Dog skal trek- eller rejsetemaet lige nævnes, for det optræder i flere fine variationer på CD 2. Temaet hørte vi første gang tilbage i første sæson, hvor det også kan findes på albumudgivelsen af musikken (“Hollywood and Vines”, nr. 6).

Vi hørte det også i anden sæson, og i de sidste tre episoder af tredje sæson får vi i en håndfuld præsentationer af temaet i forskellige udgaver, bl.a. i “The Good Shepherd” (CD 2, nr. 10), “An Other Dark Agenda” (nr. 16) og “Just What the Doctor Ordered” (nr. 31). Rigtig cool, for det er et virkelig fedt tema!

Endelig har Giacchino taget et tema, der blev brugt generisk i nogle følelsesladede scener tidligere i serien og ladet det associere primært med Kate og Sawyer. Det er i den funktion, temaet høres fremover i serien. Dette fine lille tema høres i “Romancing the Cage” (CD 1, nr. 10).

Glimrende action- og suspensemusik

Foruden de deciderede karakterrelaterede temaer, der ligger spredt over begge skiver er der selvfølgelig en ordentlig stak mindre motiver, hvoraf nogle er karakter- eller situationsrelaterede, mens andre understøtter seriens handling som decideret underscore, især som action- og suspensemusik.

Albummet lægger ud med et par solide cues i netop den genre, hvoraf især åbningsnummeret “In With A Kaboom!” (CD 1, nr. 1) er effektivt, men ellers ligger de spredt ud over begge CD’er. Fra CD 1 må særligt fremhæves “The Island” (nr. 6), der er et herligt creepy suspense-cue, men i endnu højere grad “Under The Knife” (nr. 11), der virkeligt sætter en høj standard for effektiv suspense; det er faktisk fremragende! “Under The Knife” byder i øvrigt på et letgenkendeligt motiv, der vender tilbage igen senere i serien i en lignende situation.

“Rushin’ The Russian” (CD 1, nr. 28) er et enkelt, men uptempo actioncue, der også har et letgenkendeligt motiv, som vi skal høre mere til senere, bl.a. i “Paddle Jumper” (CD 2, nr. 1). Fra CD 2 må samme genrer også fremhæves “The Looking Glass Ceiling” (nr. 12), “Hold The Phone” (nr. 28) og endelig “Looking Glass Half Full” (nr. 33), der efter den eksplosive action giver os en smuk blanding af Charlies tema, ‘Life and Death’-temaet og Claire og Charlies tema.

Slutter dystert

Albummets slutning fortjener en kommentar med på vejen, for efter den spændende og intense “Naomi Phone Home” (CD 2, nr. 35), der ender med en triumferende udgave af afskedstemaet fra første sæson, skifter musikken helt karakter til det afsluttende cue, “Flash Forward Flashback” (CD 2, nr. 36).

Vi er her tilbage i Los Angeles, hvor sæsonens store mindfuck rulles ud til nogle nærmest skumle toner på minimalistisk facon, inden afdæmpede fremførsler af Kates tema og Jacks nye karaktertema afslutter sæsonen. Til allersidst lukker seriens end credits-musik albummet, og vi efterlades altså musikalsk på en særdeles dyster facon. Men det virker helt eminent godt, og giver faktisk kun lytteren lyst til mere – for nogen forløsning er der slet ikke tale om rent musikalsk.

Langt album

Den eneste reelle anke jeg har ved albummet er faktisk længden, for uanset hvordan man vender og drejer det, kommer man ikke uden om, at der er en hel del overlap mellem musikken på de to CD’er. Det, at vi får al musikken fra de sidste tre episoder, betyder også, at mange cues er meget korte – helt ned til blot 12 sekunder! Det er en meget trofast måde at præsentere musikken på, men ikke nødvendigvis garant for en god lytteoplevelse. Når alt kommer til alt er det dog næppe det, der bliver udslagsgivende for, om man kan lide albummet eller ej.

For fans af serien og af Giacchino vil den betydelige spilletid ikke være noget større problem, men andre vil næppe så meget ud af, at der diskes op med over to og en halv times musik. Heldigvis kan man jo i dag, med iPod og iTunes eller hvad man ellers bruger til at afspille sin musik med, uden problemer udvælge de cues, man gider lytte til, og dermed selv skære albummet ned til en spilletid, der er mere til at have med at gøre.

Alligevel vil mange formentlig mene, at der er tale om overkill med en så lang udgivelse af musik fra en tv-serie, og de, der har det sådan, kan uden videre trække én stjerne fra min bedømmelse. Det ændrer bare ikke ved, at Giacchino fortsat leverer noget af det bedste musik, der er begået til en TV-serie nogensinde. Og så kan jeg i øvrigt allerede her afsløre, at musikken fra fjerde sæson er endnu bedre!

5 stjerner

Nummerliste (CD 1):
1. In With a Kaboom! (1:54)
2. Main Title (0:17)
3. Awed and Shocked (1:35)
4. Fool Me Twice (3:18)
5. Pagoda of Shame (2:02)
6. The Island (2:56)
7. Eko of the Past (2:44)
8. Church of Eko’s (0:59)
9. Leggo My Eko (3:11)
10. Romancing the Cage (1:50)
11. Under the Knife (4:19)
12. Teaser Time (2:48)
13. Here Today, Gone to Maui (4:55)
14. Distraught Desmond (3:37)
15. Achara, Glad to see Me? (2:25)
16. Ocean’s Apart (3:02)
17. The Lone Hugo (3:34)
18. Fetch Your Arm (2:24)
19. Ain’t Talkin’ ‘Bout Nothin’ (2:04)
20. Shambala* (2:05)
21. Claire-A-Culpa (5:21)
22. A Touching Moment (2:34)
23. Sweet Expose (4:36)
24. Storming Monster (1:30)
25. Heart of Thawyer (1:51)
26. Juliette is Lost (1:28)
27. Beach Blanket Bonding (1:53)
28. Rushin’ the Russian (1:06)
29. Deadly Fertility (2:06)
30. Dharmacide (3:54)

* Komponeret af Daniel Joseph Moore, arrangeret af Chad Seiter

Total spilletid: 78:18

Nummerliste (CD 2):
1. Paddle Jumper (1:14)
2. She’s Dynamite (1:18)
3. The Good, the Bad and the Ominous (1:06)
4. Charlie’s Fate (3:00)
5. Paddle Jumper Reprise (2:13)
6. Ta-Ta Charlie (1:27)
7. Heirloom Holiday (1:23)
8. Greatest Hits (6:02)
9. Flying High (6:31)
10. The Good Shepherd (0:57)
11. Manifesting Destiny (0:39)
12. The Looking Glass Ceiling (3:31)
13. Ex Marks The Jack (2:11)
14. Jintimidating Bernard (2:41)
15. Benomination of the Temple (0:40)
16. An Other Dark Agenda (0:37)
17. Kate Makes a Splash (0:31)
18. Diving Desmond (0:47)
19. Weapon of Mass Distraction (0:51)
20. The Fallen Hero (0:26)
21. Sticking to Their Guns (1:00)
22. Torture Me Not (2:43)
23. Through the Locke-ing Glass (2:12)
24. The Only Pebble in the Jungle (1:33)
25. Early Mourning Mystery (1:52)
26. Patchy at Best (2:03)
27. All Jack’ed Up (0:12)
28. Hold the Phone (3:50)
29. Code of Conduct (1:42)
30. Act Now, Regret Later (5:11)
31. Just What the Doctor Ordered (1:23)
32. Hurley’s Helping Hand (1:07)
33. Looking Glass Half Full (4:16)
34. Jack FM (0:30)
35. Naomi Phone Home (4:01)
36. Flash Forward Flashback (4:15)
37. End Title (0:32)

Total spilletid: 76:27

Samlet total spilletid: 154:45 (2 timer, 34 minutter, 45 sekunder)

Titel: Lost – Season Three
Komponeret af: Michael Giacchino
Dirigeret af: Tim Simonec
Orkestrering: Michael Giacchino
Fremført af: The Hollywood Studio Symphony
Produceret af: Michael Giacchino
Komponeret: 2006-07
Udgivet: 2008
Label: Varèse Sarabande

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: TV

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.