Musikken er af Liam Bates, og den er faktisk ganske glimrende – med et væsentligt forbehold. For selvom scoret er overvejende symfonisk, må dele af orkestret være dubleret eller på anden vis suppleret med elektronisk realiserede instrumenter. Dele af musikken har derfor en noget syntetisk lyd.
Årsagen til den slags skal næsten altid findes i budgettet, og hvor er det ærgerligt – især i et tilfælde som dette, for det er fuldstændig åbenlyst, at Liam Bates er en ekstremt talentfuld komponist.
Det betyder så til gengæld også, at musikkens iboende kvalitet langt hen ad vejen gør, at man ser igennem fingre med den stedvist noget syntetiske kvalitet.
Markante dele af scoret er da også ægte symfoniske/akustiske – f.eks. soloviolinen, der høres flere steder, bl.a. fornemt i “Appassionata” og “A Little Bit of Old Transylvania”, og den cimbalom, Bates anvender til at give lidt østeuropæisk kulør, f.eks. i begyndelsen af “Flight of the Vampires”.
Derudover bruger han stedvist lidt synthesizer for at give scoret lidt moderne kant, f.eks. i begyndelsen af “Sheila and the March of the Vampires” eller i et effektive suspense- og actioncues “The Chase” og “Double Stake”.
Scoret er forankret omkring et fint, enkelt hovedtema, der introduceres med det samme i “Let the Wrong One In: Main Title”, og som høres mange gange i løbet af scoret, bl.a. rigtig fint i “Appasionata”. Temaets indledning har en vis lighed med Dies Irae, som da også har en direkte optræden i “Double Stake”.
Bates gør stort set ingen indrømmelser til filmens komedieaspekt, så musikken holder så at sige pokerfjæset. Det fungerer virkelig godt, og langt hen ad vejen er scoret til Let the Wrong One In rendyrket gotisk horrormusik, selvom en lidt mere moderne æstetik som nævnt sniger sig ind i de cues, hvor Bates bringer synthesizeren i spil.
Der er da også mere stille øjeblikke undervejs, f.eks. “You Owe Me” og første del af “Blood Bunny”, som også er ét af de få steder, man fornemmer komedien snige sig ind. I “Alive-O” forløses det hele med en moderne, optimistisk pop-/rocklyd, komplet med elektrisk guitar og trommer.
Alt i alt er Let the Wrong One In en fornøjelse, og havde det ikke været for den stedvist syntetiske lyd, havde min bedømmelse af musikken nok været endnu bedre. Det skal dog ikke afholde mig fra at anbefale scoret varmt.
4/6
Tracks: 1. Let the Wrong One In: Main Title (1:57), 2. Flight of the Vampires (0:51), 3. Appassionata (1:12), 4. Henry: Man on a Mission (1:58), 5. Prime Stake (2:26), 6. The Bleedin’ Devil (3:31), 7. Sheila and the March of the Vampires (1:17), 8. You Owe Me (2:07), 9. Blood Bunny (1:29), 10. Clash of the Ash (2:19), 11. Make Me a Vampire (1:40), 12. The Chase (3:27), 13. Double Stake (3:43), 14. Alive-O (3:24), 15. A Little Bite of Old Transylvania (1:51)
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…