Categories: Film

Les héroïnes du mal

Filmskaberen Walerian Borowczyk var gennem hele sit liv dybt fascineret af sex og erotik, og gennem sine mange film skildrede han det erotiske forhold mellem mand og kvinde, ofte på en surrealistisk facon. Det er også tilfældet med antologifilmen Les héroïnes du mal.

Filmen består af tre historier, som hver udforsker kvinden som et umoralsk, seksuelt væsen, der følger sine lyster, uden at overskue konsekvenserne for sine handlinger. Et spændende emne til en antologifilm, ikke sandt?

Tre historier om umoralske kvinder

Kvinden fra den første historie.

Historie nr. 1 handler om en kvinde (den gudesmukke Marina Pierro) i renæssancens Rom, der har affærer med forskellige mænd, blandt andet berømte malere. Ikke alene tilbyder hun dem sex, men hun stjæler også penge fra dem og giver pengene til sin sande kærlighed.

Historie nr. 2 er den mest berygtede af dem. Den forgår i 1900-tallets Frankrig og handler en pige, der har et særligt forhold til sin kanin og et knapt så godt forhold til sine forældre. Den tredje og sidste historie forgår i nutiden og handler om en kvinde, der bliver bortført i Paris’ travle gader.

Pikant men kedeligt

En pige og hendes kanin.

Som altid er der store problemer med historiefortælling og tempo i Borowczyks film. Som tilskuer kniber det nemlig gevaldigt med at holde interessen i de ellers ret pikante historier. Selvom der bliver vist en del kød frem, så er der intet kød på de lystige figurer. De er simpelthen for kedelige at høre og se på i længden.

Rent visuelt er det endnu engang som at se et skønt maleri – især i den første historie. Men det, og de skønne, naturlige kvinder, er desværre ikke nok til at gøre Les héroïnes du mal seværdig med mindre man er decideret fan af Borowczyks stil.

En skuffende filmoplevelse med gode idéer

En kvinde bliver bortført.

Trods gode idéer i historierne, kræver Les héroïnes du mal meget af ens tålmodighed, som det også har været tilfældet med de andre Borowczyk-film, jeg har set. Desværre er min tålmodighed alt for kort til film af denne type.

Les héroïnes du mal er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Les héroïnes du mal
Dansk titel: Umoralske kvinder
Instruktør: Walerian Borowczyk
Manuskript: Walerian Borowczyk, Andre Pieyre De Mandiargues
Cast: Marina Pierro (Margherita Luti), Gaëlle Legrand (Marceline Cain), Pascale Christophe (Marie), François Guétary (Raphael Sanzio)
Producere: Pierre Braunberger (producer), Jean-Paul De Vidas (executive producer), Michel de Vidas (executive producer)
Foto: Bernard Daillencourt
Klip: Philippe d’ Aram, Olivier Dassault
Musik: Khadicha Bariha
Spilletid: 115 minutter
Aspect ratio: 1.66:1
Lyd: Dolby Digital 2.0 & 5.1
Sprog: Fransk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: Frankrig, 1979
Produktionsselskaber: Argos Films, Les Films du Jeudi
Distributør (DVD): Another World Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 85 | 13/11/2012

Stikord: Antologifilm, Erotik

Michael Lillegaard Larsen

Michael Larsen. Michael er 27 år gammel, bor i Ørbæk på Fyn og har en baggrund som webintegrator. Han har tidligere skrevet for onlinemagasinerne Connery.dk og OnFilm.dk. Michael er tosset med film, filmmusik, tegneserier og bøger, og han elsker at skrive om det for andre nørder som sig selv.

Share
Published by
Michael Lillegaard Larsen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

1 uge ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

1 uge ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

1 uge ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

1 uge ago

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

1 måned ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

1 måned ago