In Dreams

Den irske instruktør Neil Jordan har i sin filmkarriere (han er også forfatter) af og til beskæftiget sig med det eventyrlige og det overnaturlige på en lyrisk og poetisk måde. F.eks. viste han varulve på en spændende og anderledes måde med den smukke The Company of Wolves (1984), lavede en fantastisk filmatisering af Anne Rices vampyrroman Interview with the Vampire (1994) og skabte for nogle år siden den stemningsfulde havfruefilm Ondine (2009). Med sin seneste film Byzantium (2012), der har Saoirse Ronan og Gemma Arterton i hovedrollerne, er Jordan vendt tilbage til vampyrgenren.

I 1999 lavede Jordan In Dreams (1999), baseret på Bari Woods roman Doll´s Eyes (1993). Woods roman Twins (1977), som hun skrev sammen med Jack Geasland, var i øvrigt inspirationen til David Cronenbergs uhyggelige tvillinge-drama Dead Ringers (1988).

Hjemsøgt af en seriemorders drømme

Den hjemmegående husmor og børnebogsillustrator Claire Coopers (Annette Bening) rolige liv tager en grusom drejning, da seriemorderen Vivian Thompson (Robert Downey Jr.) hjemsøger hendes drømme. Claire drømmer om små piger, der bliver kidnappet af Vivian, som senere hen drukner dem i en sø. Desværre bliver Claires datter Rebecca Vivians seneste offer.

Da Claire forsøger at overbevise politiet om, at hun har en slags mental kontakt med Vivian, bliver hun i stedet indlagt på et sindssygehospital. Da hun drømmer om det næste offer, forsøger hun at flygte for at konfrontere Vivian på egen hånd, før den nye drøm bliver til virkelighed.

Flotte drømmeagtige billeder

In Dreams er sindssygt godt filmet af mesterfotografen Darius Khondji, der bl.a. har leveret førsteklasses-fotografering til Delicatessen (1991), Se7en (1995) og Alien: Resurrection (1997). De mange drømmesekvenser i In Dreams er flot skruet sammen med stor visuel opfindsomhed. Farverne grøn og rød bliver brugt på en temmelig dyster måde og er med til at give filmen et semi-eventyrligt præg. Alene åbningsscenen, hvor man ser en hel by under vand, er et smukt syn og alene værd at se filmen for.

På lydsiden er det den altid utraditionelle filmkomponist Elliot Goldenthal, der skræmmer og fortryller med sin alternative thriller-musik. Sammen med Jordan lavede Goldenthal en smuk sang, der hedder ”Dream Baby”, der bliver sunget af den fantastiske sangerinde Elizabeth Fraser, der også var vokalsolist på to af Howard Shores Lord of the Rings-scores. Sangen bliver brugt i In Dreams på en smuk måde, der står i skærende kontrast til de mørke sager i filmen.

Downey Jr. som patetisk seriemorder

Annette Bening gør det godt som Claire. Hendes forvandling fra en almindelig person til en mor i dyb sorg og til sindssyg er skræmmende, men desværre er Robert Downey Jr. alt andet end god som Vivian. Hans skuespil ødelægger derfor også det modspil, der bliver lagt op til mellem ham og Bening. Han er simpelthen alt for fjollet og patetisk i sin rolle, som jo ellers skal forstille at være uhyggelig. Hans forbrydelser er foruroligende, så det er mildest talt mærkelig at se Downey Jr. som en ynkelig person.

Filmens store problem er derfor i høj grad tredje og sidste akt, der på papiret kunne byde på et seværdigt opgør mellem Bening og Downey Jr, men i stedet bliver det noget tamt på grund af Downey Jr. Det er ærgerligt, når alt det, der kommer før, er uhyggeligt og foruroligende. Selve idéen om en person, der deler drømme og tanker med en morder er spændende nok, og Jordan får det også til at virke det meste af tiden – lige indtil finalen. Til gengæld har In Dreams en genial scene til sidst, der kan opfattes som poetisk retfærdighed.

Ikke Neil Jordans bedste øjeblik

Neil Jordan har en fantastisk sans for historiefortælling og billeder, men lige netop førstenævnte kniber det desværre med i In Dreams. Men er man fan af Jordans særlige stil, kan man i det mindste nyde de flotte billeder og en god Annette Bening.

Anmeldt i nr. 85 | 13/11/2012

Stikord: Drømme, Seriemordere