Categories: Leder

Leder og indhold – 13. september 2011

Lars Løkke Rasmussen er en spøjs starut i det politiske landskab. Han overtog skuden efter jernmanden Fogh og har sejlet en slingrende kurs lige siden. Lille-Lars er sikkert en fin fyr. Typen man kan snakke om Huset på Christianshavn med, mens man drikker en stor fadøl på den lokale bodega. Eller tage en cykeltur med i skoven for at dele en falsk arnbitter og en karton grønne Cecil ved en skovsø. Men som politiker kan man desværre ikke tage ham seriøst.

Noget trænger til at skiftes ud!

På samme måde som den nu efterhånden for lange sæbeopera om Pia K. og hendes drenge skal væk fra den bedste sendetid. Fy for fanden. Dansk Folkeparti skal miste deres magt og betydning i Danmark. Alt andet ville være forkert. De har forpestet så meget, at det bliver en tidskrævende proces at rette op på.

Kort sagt har den nuværende regering hensat Danmark i en tilstand, hvor man føler at murene presser sammen. Vi kan sgu’ ikke trække vejret, og derfor håber vi her på Planet Pulp at danskerne vil træffe det rigtige valg den. 15 september.

Sci-fi findes i politik

Hvad den kommende regering så vil ændre, hører fremtiden til. En betalingsring rundt om København kan vi her på Planet Pulp trække på smilebåndet over. Forestil jer blot en sci-fi-film med startteksten:

”I 2011 planlagde den danske regering en betalingsring rundt om København. Da verden i de følgende år kollapsede, blev ringen til en 5 meter høj mur, der skulle beskytte hovedstaden. Nu, år 2026, er København omdannet til et fængsel. To tidligere soldater forsøger at trænge ind i byen og finde det barn, der kan åbne vejen til fremtiden. Velkommen til Muren.”

Ja, mange politiske idéer hører til i sci-fi-land. Og det er god underholdning. Den bedste fiktion lægger sig tæt op af virkeligheden, og hvor mange gode sci-fi-film bygger ikke på visionære politikeres idéer om fremtiden? Vi håber her på Planet Pulp, at fremtiden vil blive mere lys for Danmark. Nye politikere, nye ideer og nye tiltag. Nye vinde ind over Danmark ønskes!

Denne måneds anmeldelser

I denne måned ser vi på den rørende, socialrealistiske seriemorderfilm Tony, endnu to mærkelige japanske film med bl.a. robotsex i Yattâman og ninjaer, der kæmper mod rumvæsner i Alien vs. Ninja.

Captifs udnytter den efterhånden udvandede torture porn-bølge til at fortælle en regulær spændingshistorie, mens Bandaged fejler i sit forsøg på at sammenblande horror og erotik. I Outlander stifter vi bekendtskab med en fremragende actionbasker, og fremragende er også Alexandre Ajas tits and gore-remake af Piranha.

Endelig ser vores in-house filmmusikekspert på musikken fra tre film, vi tidligere har anmeldt: 30 Days of Night, Arachnofobia og The Abyss.

Vi ses i næste måned. Forhåbentligt til en ny regering og en bedre luft i Danmark.

Film:
Alien vs. Ninja (Seiji Chiba, 2010)
Bandaged (Maria Beatty, 2009)
Captifs (Caged) (Yann Gozlan, 2010)
Outlander (Howard McCain, 2008)
Piranha (Alexandre Aja, 2010)
Tony (Gerard Johnson, 2009)
Yattâman (Yatterman) (Takashi Miike, 2009)

Filmmusik:
30 Days of Night (Brian Reitzell, 2007)
The Abyss (Alan Silvestri, 1989)
Arachnophobia (Trevor Jones, 1990)

Redaktionen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

3 uger ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

3 uger ago

Alien: Fate of the Nostromo

Brætspillet, baseret på den første Alien-film, er mekanisk ret enkelt, så det er let at…

3 uger ago

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

2 måneder ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

2 måneder ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

3 måneder ago