Men 2012 er alligevel et interessant år på flere niveauer! Her på redaktionen afventer vi allerede nu spændt december, for ikke alene får første del af Peter Jacksons længe ventede The Hobbit premiere i december; det er også i december, at Jorden går under – i hvert fald ifølge nogle nutcases. Det bliver spændende!
Bond-filmene er mainstream pulp par excellence. Indpakket i spændings- og actionfilmens traditionelle elementer gemmer sig en lang række pulpede elementer, der især toppede i de Bond-film, hvor Bond var oppe mod superskurkeorganisationen SPECTRE og dens mystiske leder Ernst Stavro Blofeld. Kæmpemæssige baser, afsindige planer om verdensherredømme, opfindsomme gadgets og skønne damer: James Bond er fyldt med de elementer, Planet Pulp blandt andet er sat i verden for at fejre!
Langt fra alle Bond-film er lige gode, og særligt i årene med Roger Moore i rollen som agent 007 tangerede filmene ind imellem det pinlige. Men selv de dårlige Bond-film er sjældent mindre end underholdende, og for mange vil Bond-filmene være garant for nem underholdning, og det er bestemt heller ikke at kimse af.
Som en fejring af 50-års jubilæet vil samtlige James Bond-film og deres scores (filmmusik) blive anmeldt løbende hen over året, og vi anmelder også Ian Flemings 12 romaner og to novellesamlinger. Om der også sniger sig en artikel eller to ind i årets løb, vil vise sig. I denne måned skyder vi Bond-året i gang med anmeldelser af de første to film og deres scores.
Derudover er det business as usual på Planet Pulp. Foruden de fire Bond-relaterede ting, har vi lidt forskelligt til vores læsere i denne måned. Vi kigger bl.a. på tre film af det chilenskfødte syrehoved Alejandro Jodorowsky, de næste to bind i Gemini-serien, den danske horrorroman Smukke Anna og tegneserievampyren Vampirella.
Vi ses i februar!
Film:
2012 (Roland Emmerich, 2009)
Dr. No (Agent 007 – mission drab) (Terence Young, 1962)
Fando y Lis (Fando and Lis) (Alejandro Jodorowsky, 1968)
From Russia With Love (Agent 007 jages) (Terence Young, 1963)
The Holy Mountain (Alejandro Jodorowsky, 1973)
El Topo (Alejandro Jodorowsky, 1970)
Filmmusik:
Dr. No (Monty Norman, 1962)
From Russia With Love (John Barry, 1963)
Bøger:
Gemini 3 – Drengen fra Stjernerne (Mette Finderup, Thomas Munkholt & Lars Gabel, 2011)
Gemini 4 – Skyggedæmonens Datter (Mette Finderup, Thomas Munkholt & Lars Gabel, 2011)
Smukke Anna (Jonas Wilmann, 2011)
Tegneserier:
Vampirella Masters Series Volume One (Grant Morrison m.fl., 2010)
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…