Himmelbuddhaen 1

Den schweiziske tegneserieskaber Bernard Cosendai, nok bedre kendt under kunstnernavnet Cosey, har efterhånden været på banen i næsten 40 år. Siden 70’erne har han udsendt både enkeltstående albums og serier, hvoraf de bedst kendte nok er Jonathan og På sporet af Peter Pan.

Skal man pege på noget karakteristisk ved Coseys arbejder som helhed, er det et eminent øje for grafisk æstetik og dybfølte, begavede fortællinger om livets store spørgsmål. På den led er hans nyeste værk – Himmelbuddhaen – da heller ikke nogen undtagelse.

Drømmende og spirituel

Første bind udkom allerede i 2005, men Carlsen Comics har nu sørget for, at alle fans af den klassiske europæiske tegneserie har fået noget nyt at bladre i. Jonathan, Coseys mest omfattende serie til dato, skildrer en ung mand med hukommelsestab, der forsøger at finde sig selv i Himalaya. I Himmelbuddhaen er det den samme setting, Cosey udforsker. Albummet er fra ende til anden gennemsyret af tegnerens dybe fascination af buddhismen, og ikke mindst Tibet.

Man kan faktisk sige, at det er hele den tibetanske kultur, der udgør omdrejningspunktet for Himmelbuddhaen, der sender sin læser ud på en rejse i selskab med yakokser, rødklædte munkes monotone messen, og mysterier, der overgår vesterlændinges vildeste drømme.

Det er således først og fremmest en drømmende og spirituel oplevelse, som Cosey har forberedt til sine læsere, og sandt at sige er det svært ikke at blive slugt med hud og hår. Ikke kun på grund af de stilsikkert illustrerede sider, men på grund af den stærke glæde ved det fremmede og forunderlige, som første bind i Himmelbuddhaen viderebringer.

Himmelbuddhaen

Men lad os da kaste et blik på handlingen. Historien begynder med en prolog, der fører os tilbage til 1955 i Tibet. Her omkommer en pelsjæger i det sneklædte Himalaya, men som livet rinder ud af jægeren, sættes mystiske energier i spil. Omtrent samtidig fryser en kvinde ihjel ikke langt fra pelsjægeren, mens hun kæmper sig vej gennem et snedækket bjergpas. I favnen holder hun en lille pige, men i stedet for at omkomme med sin mor, overlever pigebarnet.

Hun samles nemlig op af selv samme bjørn, der dræbte jægeren, og bæres tilbage til bjørnens hule. Her går årene, og en skønne dag opdages pigebarnet i hulen af en aldrende munk. Opdagelsen af pigen er dog ikke alt, for dybest inde i hulen ser munken også noget, der har været skjult for menneskers øjne i flere tusinde år – bagerst i hulen står Himmelbuddhaen nemlig. En sagnomspunden Buddhafigur, der ifølge legenden på paradoksal vis skulle være som alle andre, men samtidig som ingen anden Buddhagengivelse.

Pigen må derfor være figurens vogter – den sagnomspundne Lhal. Hvad det hele betyder, er endnu for tidligt at afsløre, men vi fornemmer allerede i løbet af de første sider, at store ting er under opsejling. Hvor meningsløst pelsjægerens død end må virke, er det klart, at det har kosmisk betydning. Det samme har moderens død, og opdagelsen af Himmelbuddhaen, men hvad, holder Cosey tæt ind til kroppen.

Et stort eventyr

Handlingen springer hurtigt til Calcutta i året 1963, hvor den engelske rigmandssøn med det besynderlige navn Gifford Cardboard er ved at forberede sig på at blive sendt hjem til England, hvor han skal gå på kostskole. Gifford har imidlertid bestemt ikke lyst til at komme hjem, så i stedet ser han sit snit til at snige sig med familiens gartner, der har fået fri til at besøge sin familie i Tibet.

Det viser sig at blive et eventyr af den helt store slags, for efter at have kørt gennem Bengalen i en lille ladvogn og krydset grænsen ind til Tibet, hvor de maoistiske soldater fører streng kontrol, kan lastvognen for alvor begynde at kravle op ad Himalayas stejle bjergsider. Til sidst omslutter sneen bilen, og sigtbarheden forsvinder.

Netop da sker ulykken. Lastvognen glider af vejen, og verden går i sort. Da den unge Gifford vågner, har maoisterne bjærget gartneren, men ingen har opdaget den nødstedte unge mand. Gifford er således efterladt midt i det øde, sneklædte landskab med et minimum af proviant og uden ly for kulden.

Forelskelse og tusind års buddhistiske legender

Lykkeligvis skal der mere end et færdselsuheld til at holde den unge englænder nede, så i højt humør giver han sig til at vandre, og som ved et lykketræf finder han en lille hytte, der tydeligvis ikke har været beboet i mange måneder. Beboeren må have været en form for historiker eller arkæolog, for hytten er nemlig fyldt med optegnelser om antikvariske undersøgelser i de omkringliggende bjergdale, og det, hyttens beboer søgte efter, var intet mindre end Himmelbuddhaen.

Historien begynder således at slutte sig sammen, og der går da heller ikke længe, før Gifford har fået kontakt til munkene i et nærliggende kloster. På den led genintroduceres prologens tunge stemning af østerlandsk mystisk.

Et punkt får dog stadig lov at svæve i det uvisse – nemlig hvad den lille pige fra prologen har med det hele at gøre. Det får vi først opklaret hen imod slutningen, hvor Gifford får et glimt af hende, og på et eneste sekund forelsker sig i den sky skabning, hun har udviklet sig til.

Hans kærlighed bliver tilsyneladende gengældt, men der er helt åbenlyst mere i gære end en almindelig ungdommelig forelskelse, for tusind års buddhistiske legender synes at være med i de blikke, der udveksles. Meget når der bare ikke at komme ud af de to unges møde, for kort efter besætter Formand Maos tropper Tibet, og Gifford må tage flugten, hvis han ikke vil risikere liv og lemmer.

Alt andet end enkel

Handlingsreferatet som det fremstilles her, vil givetvis virke diffust og vanskeligt, men rent faktisk har Cosey skabt en historie, der på overfladen ikke alene er rørende enkel og ligefrem, men også dybt sympatisk. Man behøver imidlertid ikke tænke ret meget over handlingen, før der afsløres lag på lag af fortolkningsmuligheder, og det bliver tydeligt, at Himmelbuddhaen er alt andet end en enkel fortælling.

Det mesterlige er, at mystikken sniges ind ad bagvejen. Vi ser den buddhistiske verden udfolde sig i takt med, at Gifford opdager de nye omgivelser, og som han lærer nye begreber at kende, bliver vi som læsere også klogere.

Fremragende

Visuelt er albummet fremragende. Det enkelte billede eller panel kan muligvis fremstå ferskt og kedeligt, men set i forhold til siden som helhed er de skarpt artikulerede, tuschfarvelagte grafiske perler. Stilen er indbegrebet af europæisk tegneseriekunst, så hvis man er til den slags, er Himmelbuddhaen bestemt et must.

Det er naturligvis svært ikke at se paralleller til Hergés Tintin i Tibet, men de to albums har ikke ret meget med hinanden at gøre. Det skulle da måske lige være selve settingen, og glæden ved at gengive den spraglede tibetanske kultur og bjergenes hvide skønhed.

Første bind af Himmelbuddhaen er intet mindre end en fremragende optakt. Der sættes et hav af skibe i søen, og albummet slutter in medias res. Hvad der således skal komme ud af Giffords møde med det, der muligvis er hans livs kærlighed, skal og kan ikke afsløres endnu. Det får vi først at vide med andet bind.

Tænder du på lyden af brummende tibetansk tempelsang, gongonger, røgelse, snedækkede østerlandske bjerge og yetier – jep, du læste rigtigt – så må du hellere få fingre i Himmelbuddhaen, og du vil med garanti ikke fortryde det, for her får du fuld valuta for pengene. Første bind i denne lille miniserie er ganske enkelt fremragende.

Himmelbuddhaen 1 er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.

Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008