I Gothika befinder vi os endnu engang på én af horrorfilmgenrens klassiske lokaliteter: Sindssygehospitalet.
Ret beset er filmens Woodward Penitentiary godt nok et fængsel, men alle de indsatte er tydeligvis sindssyge i forskellig grad, og det er dette aspekt, filmen fokuserer på.
Miranda Gray (Halle Berry) er én af psykiaterne, der arbejder i fængslet. Hun er gift med den ledende psykiater på stedet, Douglas (Charles S. Dutton), og kollega med Pete Graham (Robert Downey, Jr.), der måske – måske ikke – er vild med hende.
En aften, da Miranda er på vej hjem, må hun tage en omvej på grund af dårligt vejr, og hendes bil kører i grøften, da hun må undvige en ung kvinde, der pludselig står midt på vejen.
Da Miranda nærmer sig den unge kvinde, bryder først den unge kvinde og derefter Miranda i flammer, hvorefter Miranda vågner – i en celle på hospitalet.
Hun er nu indlagt på det selvsamme hospital, hun selv arbejder på, og kan ikke tydeligt huske noget fra de sidste tre dage.
Pete må fortælle hende, hvad der er sket: At hun kørte hjem fra hospitalet og brutalt myrdede Douglas med en økse!
Herefter begynder Miranda at se ting og sager, der ikke kan lade sig gøre. Noget overnaturligt lader til at være på spil, men Miranda, der tror på videnskaben, slår det indledningsvist hen.
Det kan hun dog ikke blive ved med, og de overnaturlige hændelser fortsætter, samtidig med, at hun begynder at mistænke nogen i fængslet for at have noget med det hele at gøre.
Præcis hvordan filmen herefter udarter sig, skal jeg ikke afsløre, og det følgende kan næppe kaldes en decideret spoiler – men opmærksomme genrefilmfans vil måske allerede i løbet af filmen tænke deres, når de under forteksterne har set, at Robert Zemeckis er én af filmens producenter.
Faktisk er der markante tematiske ligheder mellem Clark Greggs manus til Zemeckis’ egen What Lies Beneath (2000) og Sebastian Gutierrez’ manus til Gothika.
Her slutter sammenligningerne med What Lies Beneath dog også, for hvor Zemeckis’ film er en stilfuld og effektiv Hitchcock-pastiche, er Gothika en betydeligt mere gennemsnitlig affære.
Ikke at filmen er decideret dårlig, men der er meget lidt opfindsomhed i manuskriptet eller iscenesættelsen, der måske nok er habil, men heller ikke meget mere.
Filmens første del er klart den mest velfungerende, hvor man som publikum for en tid er i tvivl om, hvorvidt der faktisk er noget overnaturligt på spil, eller Miranda virkelig er blevet sindssyg.
Så snart filmen toner rent flag, er Gothika en ganske traditionel gyserfilm med de obligatoriske jumpscares, som man ser komme på lang afstand.
Hele forestillingen bliver aldrig rigtig dårlig, men den hæver sig også sjældent over jævn metervare, til trods for et cast, der foruden Halle Berry, Robert Downey Jr. og Charles S. Dutton også tæller solide navne som Penélope Cruz, Bernard Hill og John Carroll Lynch.
På sin vis er det lidt ærgerligt at et så godt cast spildes på så gennemsnitlig en film, men når det er sagt, er Gothika på ingen måde fornærmende dårlig. Den kunne bare have været langt bedre.
Anmeldt i nr. 208 | 13/02/2023
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…