Categories: Bloggen

Godt nyt for fans af weird fiction

Det lille men betydningsfulde horror- og weird fiction-forlag Fedogan & Bremer, med nyt hjemsted i Nampa, Idaho, har netop annonceret, at de er genopstået fra deres dvale.

Forlaget, der blev dannet af de to studiekammerater Philip Rahman og Dennis Weiler, debuterede i 1987 og tog sit navn efter de to stifteres øgenavne. Deres første udgivelse var en oplæsning af udvalgte digte fra H. P. Lovecrafts cyklus af sonetter The Fungi From Yuggoth (1929-30), udsendt på kassettebånd. Det blev startskuddet på en lang række fine udgivelser, der helt bevidst lagde sig i det spor, som forlaget og forbilledet Arkham House fulgte frem til slutningen af 60’erne, før August Derleths død i 1971.

Fedogan & Bremer specialiserede sig dermed i materiale, der har rod i kredsen af forfattere omkring Lovecraft og senere ligesindede. Det vil især sige forfattere, der udnyttede pulpmagasinerne som platform for udgivelse af genrefortællinger, der havde vanskeligt ved at finde udgivelse på ”seriøse” forlag.

Fedogan & Bremer profiterede tidligt på venskabet mellem Philip Rahman, forlagets ene stifter, og Donald Wandrei, der ragede uklar med Arkham House efter Derleths død. Fedogan & Bremer fik på den måde mulighed for at udgive gammelt guld, som Arkham House aldrig havde fået færdiggjort. Og det var præcis det, de fortsatte med gennem de følgende år, hvor de udsendte en række fine antologier. Fedogan & Bremer og Arkham House indgik i øvrigt hurtigt et nært samarbejde.
I 2006 stoppede Fedogan & Bremer deres udgivelsesaktiviteter, fordi Philip Rahman blev syg. Det kastede forlaget ud i en usikker fremtid, og i sommeren 2011 døde Rahman af sin sygdom. Forlagets eksistens virkede dermed afsluttet, men sådan skulle det ikke gå.

Lykkeligvis er det nu blevet bekendtgjort, at det lille forlag har brugt tiden efter Rahmans død på at omorganisere virksomheden. De skulle nu være parate til at fortsætte der, hvor de slap. Fedogan & Bremer lover en række spændende projekter samt udgivelsen af gamle projekter, der aldrig nåede at blive udsendt. Det tegner godt og fans af oprindelig weird fiction bør gøre sig selv den tjeneste at holde øje med forlagets hjemmeside i de kommende måneder.

Se forlagets site her:
http://www.fedoganandbremer.com/

Martin Wangsgaard Jürgensen

Martin Jürgensen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

5 dage ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

5 dage ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

1 måned ago

Dip huet seung hung

Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…

1 måned ago

Ternet Ninja 2

Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…

1 måned ago

Leder og indhold – 13. maj 2026

Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…

2 måneder ago