Forsvundet til Halloween er en dansk familiegyser, der fik premiere i oktober måned sidste år. Albummet med filmens score udkom tidligere i år, og jeg havde egentlig planlagt at anmelde det i sidste måneds nummer af Planet Pulp.
Den virkelige verden kom desværre i vejen for mine planer, men selvom vi er ude af Halloween-måneden, skal I ikke snydes for en anmeldelse af det glimrende score, Lasse Elkjær har begået til filmen.
Dansker i Los Angeles
Lasse Elkjær er, som navnet antyder, dansker, men han har i en årrække boet og arbejdet i Los Angeles, hvor han bl.a. har arbejdet som assistent for Christopher Young og arbejdet på en lang række scores i forskellige roller – fra orkestrator til komponist af “additional music”.
Sideløbende hermed har Elkjær, til både danske og udenlandske produktioner, komponeret musik til en lang række kortfilm, enkelte tv-episoder og, inden Forsvundet til Halloween, en enkelt spillefilm.
Forhåbentlig bliver det til langt flere spillefilm fremover, for Forsvundet til Halloween beviser med al ønskelig tydelighed, at Elkjær er et kæmpe talent.
Ledemotiv-drevet score
Musikken er komponeret for symfoniorkester, kor og synth – sidstnævnte i øvrigt med en skøn, 1980’er-agtig retrolyd.
Scoret udfolder sig på klassisk vis som et ægte ledemotiv-drevet score med et smukt hovedtema, et glimrende actiontema og to mindre, men helt centrale, motiver, der binder det hele fornemt sammen.
Hovedtemaet, der høres første gang ved 0:20 i “Main Title” (nr. 1), er gennemført vidunderligt – bredt malende og varmt, orkestreret hovedsageligt for strygersektionen, suppleret af kor.
Selvom det er fuldt forståeligt, ærgrer man sig næsten over, at hovedtemaet ikke optræder hyppigere gennem scoret, end det gør. Men filmen er jo en slags gyser, og hovedtemaets varme John Williams’ke lyd er alt andet end gyseligt.
Heldigvis dukker temaet på forløsende vis op igen ved scorets slutning i både “Going Home” (nr. 21) og “Forsvundet til Halloween” (nr. 22), og det er værd at vente på.
God spændings- og gysermusik
Ikke fordi resten af scoret er dårligt, for det er det på ingen måde. Her demonstrerer Elkjær også talent for det, mange komponister ellers har svært ved: At skrive spændings- og gysermusik, der både fungerer og er interessant at lytte til.
Det er bl.a. her, de to mindre motiver kommer ind i billedet. Det første af dem er et drilsk lille fløjtemotiv, der høres i adskillige variationer. Netop på grund af variationerne kunne man naturligvis kaste sig ud i en længere principiel diskussion om, hvorvidt der egentlig er tale om det samme motiv, der varieres, eller flere unikke motiver.
Trods små forskelligheder minder de forskellige variationer af fløjtemotivet dog så tilpas meget om hinanden, at jeg vælger at fortolke dem som varianter på ét motiv.
Motivet dukker op første gang ved ca. 1:29 i “Witch’s House” (nr. 1) og igen ved ca. 3:00 i samme cue, og derefter dukker det løbende op på scoret, både i spændingsmusikken og den deciderede actionmusik, der også forekommer.
Udover at optræde i sin motiviske form i actionmusikken, synes fløjtemotivet også at danne grundlag for det tilbagevendende actiontema, der første gang høres i “Petra’s Ghost Costume” (nr. 7) og som tjener som grundlag for flere af de efterfølgende cues, herunder “The Chase, Part 2” (nr. 10) og – i en langsommere version – “Making Trouble” (nr. 14).
Rygrad
Det andet motiv er et skummelt lille motiv, spillet på synthesizer. Det høres første gang ved 3:37 i “The Witch’s House”, her på seks faldende toner.
Hyppigst høres det dog i en variant på kun fire toner, men det er umiskendeligt det samme motiv – f.eks. i begyndelsen af “Break-In” (nr. 5).
Til sammen udgør de to motiver – med variationer – samt actiontemaet den ledemotiviske rygrad i scoret, og er som sagt med til at binde det hele glimrende sammen.
Fine, stille passager
Omkring de to motiver og det afledte actiontema konstruerer Elkjær så sit score, der i hovedparten af spilletiden bevæger sig mellem spænding, horror og action.
Der er dog også mere stille og harmoniske passager, særligt i starten af scoret, hvor både “Asger” (nr. 3) og “Not As Good As Dad” (nr. 5) er virkeligt fornemme cues; “Asger” bl.a. med rigtig fine passager for klarinet og fløjte.
Også “Dad”, der som nr. 13 ligger strategisk godt midt i løjerne og giverne lytteren et tiltrængt pusterum, er et virkelig fint, stille cue, særligt for strygere og flygel.
Alle velkendte virkemidler
Man skal dog ikke tage fejl: Forsvundet til Halloween er hovedsageligt et spændings- og horrorscore, og Elkjær gør fermt brug af alle genrens velkendte virkemidler.
Vi får de første antydninger allerede i “Witch’s House”, hvor træblæsere og strygere slår stemningen an, uden at cuet dog for alvor bevæger ind i horrorterritorium.
Det gør til gengæld “Break-In”, og her bliver vi præsenteret for skumle synth-flader og -effekter, creepy strygerglissandi, træblæsere, der bevæger sig ned i de lave registre og voldsomme messingblæserudbrud.
Senere får vi også en vidunderligt uhyggelig spilledåseagtig melodi i “The Haunted House” (nr. 9), formentlig fremført på celesta, og i store dele af “Exploring the House” (nr. 11) ligger et spøgelsesagtigt flygel (med rumklang) henover både en høj og en lav synth-drone og skaber en virkelig effektiv stemning.
Veloplagt actionmusik
Hyppigt eksploderer scoret også i veloplagt actionmusik. Det starter allerede i “Petra’s Ghost Costume” (nr. 7), der efter en ganske kort horroragtig indledning går over i en fin scherzo, baseret på actiontemaet og stedvist også krydret med det tidligere nævnte synth-motiv på fire toner.
Det efterfølgende cue, “The Chase, Part 1” (nr. 8) er endnu bedre. Efter en stemningsfuld indledning går cuet over i virkelig forrygende action, inden det på ny skifter stemning og går over i mere afdæmpet atmosfærisk underscore med en lidt lettere tone.
Også “The Chase, Part 2” er et fantastisk actioncue, og det er også et godt eksempel på et sted, hvor Elkjær tydeligt nikker anerkendende til en af sine inspirationskilder, i dette tilfælde Dave Grusins score til The Goonies (1985).
Homage til Young
Der er en håndfuld andre steder, hvor man aner Elkjærs inspirationskilder – ikke fordi han efteraber eller kopierer, men simpelthen fordi man fornemmer nogle bestemte stilistiske greb.
Det kunne f.eks. være den mørkt lyriske “My Halloween” (nr. 2), hvor allerede de første par sekunder bringer klare mindelser om Christopher Youngs legendariske score til Hellraiser (1987), og senere bliver det endnu tydeligere, da Elkjær mellem ca. 0:23 og 0:40 kortvarigt lader cuet glide over i en dyster vals – formentlig en lille homage til cuet “Resurrection” fra Hellraiser-scoret.
Andre steder er der korte passager, hvor tankerne ledes i retning af såvel Danny Elfman som Bernard Herrmann – og alt dette er ment som en ros, i fald nogen skulle være i tvivl.
Grøde i dansk filmmusik
Forvundet til Halloween er ét af to forrygende horrorscore, danske komponister har begået indenfor kort tid: I oktober sidste år fik vi dette score af Lasse Elkjær, og mindre end et halvt år senere kom Speak No Evil med et myrekrybende score af Sune “Køter” Kølster.
De to scores er meget forskellige i deres udtryk, men står begge som virkeligt imponerende scores indenfor en genre, vi ikke er forvænt med fra danske komponister.
Ja, der ser så sandelig ud til at være grøde i dansk filmmusik! Jeg håber virkelig, det fortsætter fremover.
Nummerliste:
1. Main Title / The Witch’s House (3:49)
2. My Halloween (0:59)
3. Asger (1:16)
4. Not As Good As Dad (1:19)
5. Break-In (4:27)
6. Looking for Petra (1:58)
7. Petra’s Ghost Costume (1:17)
8. The Chase, Part 1 (1:56)
9. The Haunted House (2:14)
10. The Chase, Part 2 (1:17)
11. Exploring the House (1:37)
12. Petra is Calling / 100 Percent Polyester (3:26)
13. Dad (1:24)
14. Making Trouble (2:19)
15. Busted (4:10)
16. The Thieves Escape (1:38)
17. Evidence (1:50)
18. The Basement (1:17)
19. The Policeman (0:54)
20. Look, That Was a Good Story (1:54)
21. Going Home (0:57)
22. Forsvundet til Halloween (1:32)
23. Bonus: The Trick Thieves Strike Again (1:55)
24. Bonus: Sunset (1:33)
Total spilletid: 46:58
Komponeret af: Lasse Elkjær
Orkestreret af: Lasse Elkjær, Michael J. Lloyd, Vincent L. Pratte, David Bertok, Jungmin Lee, Mikkel Lundkvist
Fremført af: Budapest Art Orchestra
Dirigeret af: Andras Deak
Komponeret: 2021
Udgivet: 2022
Anmeldt i nr. 205 | 13/11/2022