E.T.: The Extra-Terrestrial

E.T. – The Extra-Terrestrial fra 1982 var Steven Spielbergs anden film om besøg fra rummet. Hans første film med det tema var Close Encounters of the Third Kind fra 1977, og begge film har naturligvis musik af John Williams. Men her hører lighederne mellem de to film også op – både filmisk og musikalsk. Mens Close Encounters of the Third Kind var et utematisk, ofte uhyggeligt score med komplekse, moderne kompositioner, er E.T. meget mere rodfæstet i den romantiske og harmoniske tradition, som hovedparten af Williams’ scores fra denne periode.

Ikke dermed være sagt, at E.T. er ren harmoni og sukkersød overflod. Musikken fra E.T. har sine uhyggelige passager, men de er langt færre end i Close Encounters, og E.T. er samtidig et uhyre tematisk score.

Denne udgivelse af scoret fra E.T. er den tredje i rækken af hidtil ikke mindre end fire udgivelser. De første er fra henholdsvis 1986 og 1990, og den seneste er fra jubilæumsåret 2002. Nærværende udgivelse fra 1996, og præsenterer 71 minutter af musikken, mens udgivelsen fra 2002 er en smule længere med en spilletid på ca. 75 minutter, hvilket skulle være hele scoret (3 ekstra cues).

Adskillige temaer

Som nævnt er E.T. et særdeles tematisk score, og der er adskillige temaer og/eller motiver, der løber igennem hele scoret og præsenteres i mange forskellige orkestreringer. I de første to numre præsenterer Williams hovedparten af disse motiver – især det første nummer (“Far From Home/E.T. Alone”) er tematisk stærkt: i dette nummer præsenterer Williams ikke mindre end fire forskellige motiver. Foruden det indledende fløjtemotiv også det dystre orgelmotiv, der danner basis for flere af scorets mere dystre passager, et stort anlagt harmonisk tema og endelig et skummelt træblæser-motiv.

På albummets andet nummer, “Bait For E.T.”, præsenteres det egentlige hovedtema, et smukt, fejende, lidt sentimentalt strygertema, der her – som på meget af albummets første del – nok præsenteres fuldt udviklet, men ikke får lov til at svulme op og blive rigtig kraftigt. Det kommer senere.

På “The Beginning Of A Friendship” (nr. 3) introduceres det blide venskabstema, fremført her – som flere andre steder – af solo-harpe, suppleret med strygere, en orkestrering der anvendes flere steder på scoret.

Suspense og smuk underscore

Foruden en mængde vidunderligt harmonisk musik, er der på første del af albummet også en del mere skumle suspense-agtige passager, men med “E.T. And Elliott Get Drunk” (nr. 7) bliver musikken, efter en dyster indledning, decideret legende og sjovt. Mere af denne type musik høres i “Frogs” (nr. 8) og i “The Magic Of Halloween” (nr. 10), der indledes med en sjov passage for træblæsere, der leder tankerne hen på nogle af de muntre passager fra Star Wars. Og apropos Star Wars, så er det også i dette nummer at Williams citerer sit eget score til The Empire Strikes Back (1980) idet E.T. er klædt ud som Yoda. Således optræder “Yoda’s Theme” kortvarigt her. Og også i “The Magic Of Halloween” får hovedtemaet for første gang lov til for alvor at svulme op. Et af de bedste numre på scoret er efter min mening et af de mere dystre numre, “Invading Elliott’s House” (nr. 13), et dystert nummer der både gør brug af det nævnte orgelmotiv, skurketemaet, percussion og har én af de få passager med decideret uharmonisk musik på scoret.

Albummets anden halvdel byder også på noget virkelig smukt, trist underscore i numrene “E.T. Is Dying” (nr. 14) og “Losing E.T.” (nr. 15). Men med “E.T. Is Alive!” (nr. 16) bliver musikken igen opløftende og det 15 minutter lange “Escape/Chase/Saying Goodbye” (nr. 17) præsenterer noget glimrende suspense- og actionmusik med udstrakt brug af hovedtemaet, der her får lov til virkelig at tage form, svulme op og præsentere sig fra sin bedste side.

Fantastisk End Credits-nummer

Albummet afsluttes med det bedste nummer, “End Credits”-sekvensen (nr. 18), hvor Williams præsenterer hovedtemaet først for solopiano og siden hele orkestret. På dette nummer præsenteres hovedtemaet i en up-tempo version, der virkelig klæder det, og det er et fantastisk smukt nummer, der oven på den næsten lige så energiske “Escape/Chase/Saying Goodbye” virkelig efterlader én åndeløs! Albummets sidste 19 minutter er efter min mening de klart bedste, selv om resten af albummet bestemt også præsenterer musik af høj klasse.

Næsten alle numre på albummet anvender et eller flere af scorets temaer og motiver, og de præsenteres ofte i varierende orkestreringer, der er med til at gøre det til en varieret og interessant lytteoplevelse. De harmoniske passager er virkeligt smukke, og de dystre og spændingsmættede passager er blandt det mest atmosfæriske, Williams har komponeret. Mange af numrene veksler mellem disse forskellige stemninger – der gøres udstrakt brug af skurketemaet – så også på denne måde er lytteoplevelsen konstant varieret.

E.T. er et af Williams’ absolut bedste scores fra denne periode, efter min mening kun overgået af hans Star Wars-scores og musikken til den første Indiana Jones-film, Raiders of the Lost Ark (1981). Men det er et spørgsmål om smag og behag. Der er ingen tvivl om, at E.T. er et lige så helstøbt score som disse, lige som E.T. også præsenterer musik af lige så høj kvalitet.

Nummerliste:
1. Far From Home/E.T. Alone (6:49)
2. Bait For E.T. (1:44)
3. The Beginning Of A Friendship (2:50)
4. Toys (3:11)
5. “I’m Keeping Him” (2:19)
6. E.T.’s Powers (2:42)
7. E.T. And Elliott Get Drunk (2:53)
8. Frogs (2:10)
9. At Home (5:37)
10. The Magic Of Halloween (2:53)
11. Sending The Signal (3:57)
12. Searching For E.T. (4:15)
13. Invading Elliott’s House (2:22)
14. E.T. Is Dying (2:17)
15. Losing E.T. (2:00)
16. E.T. Is Alive! (4:18)
17. Escape/Chase/Saying Goodbye (15:04)
18. End Credits (3:52)

Total spilletid: 71:21

Anmeldt i nr. 33 | 13/07/2008