Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Death on the Nile (Patrick Doyle, 2022) [Mikroanmeldelse]

Death on the Nile (Patrick Doyle, 2022) [Mikroanmeldelse]
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Solidt Patrick Doyle-score, men måske også med en tendens til at blive en smule ensartet over albummets spilletid.

Death on the NilePatrick Doyle vender, som forventet, tilbage og leverer musikken til Death on the Nile; Kenneth Branaghs opfølger til Murder on the Orient Express fra 2017. Igen spiller Branagh selv den franske, undskyld BELGISKE, mesterdetektiv.

Scoret er symfonisk, med udpræget fokus på strygersektionen, men man skal ikke forvente storslåede temaer eller udpræget brug af eksotiske elementer, selvom det dog sker hist og her. Doyle scorer mysteriet med klart fokus på at skabe en mørk, hemmelighedsfuld atmosfære og med ditto klart fokus på persongalleriets vesteuropæiske etnicitet, snarere end den ægyptiske setting.

Et minimalistisk tema løber gennem scoret – høres første gang i “What About This” (nr. 2) og gentages mange gange. Derudover er det småt med tematisk materiale, selvom scoret generelt er meget melodisk anlagt.

Scoret er især i første tredjedel i høj grad præget af lavmælt atmosfæreskabende underscore, men der er også mere storslåede passager, hvor stort kor slutter sig til symfoniorkestret, som f.eks. i “Abu Simbel” (nr. 9).

Fra “Suspects” (nr. 11) dukker mere suspense-, action og stedvist næsten horrorpræget materiale op, f.eks. også i “Goodnight Jacks” (nr. 13), “Someone is Dead” (nr. 15) og “Inheritance” (nr. 16). Herfra liver scoret en del op.

Stedvist stikker enkelte cues noget ud fra den generelle stemning, f.eks. “Bourgeois Nightmare” (nr. 4) for flygel og violin, der lyder nærmest som et source-cue, eller “The Newly Weds” (nr. 5), der er et typisk eksempel på Doyles evner til at komponere fine, luftige melodier i valsetakt.

Death on the Nile er et solidt Patrick Doyle-score, men måske også med en tendens til at blive en smule ensartet over albummets 64 minutters spilletid.

Uanset hvad er der tale om effektiv og elegant filmmusik – også selvom jeg til enhver tid vil foretrække Nino Rotas score til 1978-udgaven af historien med Peter Ustinov i rollen som Poirot.

4/6 stjerner

Tracks: 1. The Trenches (1:30), 2. What About This (1:38), 3. The Pyramids (2:28), 4. Bourgeois Nightmare (2:00), 5. The Newly Weds (1:31), 6. She’s Back (2:04), 7. A Single Bullet (1:38), 8. Immortal Longings (1:11), 9. Abu Simbel (3:07), 10. Come With Me (3:28), 11. Suspects (2:00), 12. One Last Cork (2:27), 13. Goodnight Jacks (3:40), 14. Alibi (2:24), 15. Someone is Dead (1:37), 16. Inheritance (2:49), 17. You Killed Them (3:39), 18. Let Poirot Work (1:04), 19. One Final Interview (3:13), 20. Was Someone Hurt? (3:03), 21. I Wasn’t Thinking (4:53), 22. I Needed Him (2:39), 23. Perhaps (3:16), 24. The Cost of Love (2:14), 25. Death on the Nile (4:54).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *