Daredevil: Gul

G. Floy Studios udgivelse af Daredevil: Gul falder meget godt i hak med firmaets målsætning om at give det danske tegneseriemarked de bedste og mest interessante tegneserier fra USA. Daredevil: Gul er bestemt ikke den fedeste tegneserie, jeg har læst. Men den har noget spændende over sig, som gør den ret mesterlig i sig selv.

Med Loke var stilen helt sublim, og med Marvel 1602 var det historien og dens måde at omforme Marvel-universet på, som var trækplastret – og disse albums havde så også henholdsvis en fantastisk historie og en fed stil oven i hatten.

Det anderledes ved Daredevil: Gul er formen. Historien har vi hørt 1000 gange før, og tegningerne er gode, uden at være noget specielt. Men formen er ret så enestående. Se for øvrigt anmeldelsen af Daredevil: Djævelens Advokat her på Planet Pulp for en nærmere introduktionen til Daredevil.

Fortalt som et brev

Historien er fortalt som et brev, Matt Murdock skriver til den nu afdøde Karen Page – Daredevils første kærlighed, som blev dræbt af hans ærkefjende Bullseye. Dette hører vi dog ikke noget om i Daredevil: Gul. Hør blot Matts egne ord fra albummets indledning: “… jeg skal skrive et brev til dig. Om hvordan jeg har det. For at få det hele ud. Jeg har besluttet, det ikke er verdens allerværste ide.”

Disse små dele af det lange brev løber så igennem hele historien, hvor den dertil tegnede historie kommenterer på brevet. Brevet er holdt i en meget dyster, melankolsk og gribende tone, hvor den historie, der løber ved siden af, er mere humoristisk, ja, den tangerer faktisk en romantisk komedie. Men det virker ganske stærkt, og formen er faktisk med til at gøre den ellers klichéprægede historie spændende og sætte den i relief.

For den moderne Daredevil er en hård hund, som har oplevet, at kærligheden dør, og at man kan blive svigtet af sine nærmeste. Den gamle Daredevil er mere som en ung mand med mod på livet, og han ser altid det gode. Derfor er det som at følge en gammel mand, der erindrer, hvordan fortiden var. Og som ofte husker man fortiden som noget godt, hvor nostalgien næsten altid vil være en afgørende faktor.

Origin story

Brevet er en kærlighedserklæring til Karen Page og samtidig en hudløs ærlig erkendelse af, hvor hårdt livet kan være og en beskrivelse af de faktorer, som har skabt Daredevil. Selve historien er nemlig den klassiske fortælling om skabelsen af en superhelt. Som ung mand kommer Matt Murdocks øjne i kontakt med et radioaktivt stof, som nok gør ham blind, men samtidig skærper hans resterende sanser og gør ham til en supermand.

Vi hører om faderens død, om hvordan Matt bliver uddannet som advokat og danner et firma sammen med sin gode ven og studiemakker Foggy. I firmaet bliver Karen Page ansat som sekretær, og begge de unge mænd bliver forelsket i hende. Sideløbende med dette begynder Matt sit virke som superhelt, og han syr endda sin egen dragt.

Han starter med at finde frem til sin faders morder, og siden hen bliver han en ægte superhelt, der bliver venner med Spider-Man. Som det nu engang er i den klassiske superheltehistorie, bliver Karen forelsket i Daredevil, mens hun naturligvis ikke kan se, at Daredevil og Matt er én og samme person.

Dertil er der også de klassiske skurkekampe, som er formidlet som i de gode gamle dage, hvor skurke snakker for meget og heltene fyrer humoristiske kommentarer af i en lind strøm. Det er hele er meget godt, og man har set det alt sammen før. Twistet er så brevformen, som opdeler historien i to lag, der konsekvent kommenterer på hinanden. En form for tragikomisk fortælling, hvor det komiske fylder mest umiddelbart, men hvor det tragiske er det, man husker bagefter.

Rammefortællingen slår bro

Til formen er rammefortællingen også knyttet, og denne slår en bro mellem den moderne og den klassiske Daredevil. I rammefortællingen ser vi Daredevil i den mere kendte røde dragt bevæge sig rundt i New Yorks natteliv. Tonen og stilen ligger sig op af den mørke Daredevil, som Frank Miller introducerede. Selve hovedhistorien er fortalt i en let tone, som leder tankerne hen på den Daredevil, som Stan Lee var med til at skabe i 60’erne.

Desuden er han iklædt den gule dragt – derfor albummets titel – som var den første dragt, Daredevil bar. Det er fin detalje, som viser at forfatteren Jeph Loeb har et greb om sin hovedperson og ved, hvor hans rødder er. Grundhistorien som fortælles mellem brevets passager er letbenet, humoristisk og fyldt med barnlig tegneserievold og platte bemærkningerne. Nøjagtig som det var tilbage i 60’erne.

Desuden er Daredevil: Gul også en form for metafortælling, hvor Daredevil bruges til at kommentere på superheltegenren, specielt udtalt i kampen mod Electro. Skurken taler om, at han har kæmpet uafgjort mod Spider-Man, og i brevteksten funderer Daredevil over følgende: “Skurke talte en hel del dengang. De efterlod ikke uskyldige kvinder i blodpøle. Jeg har ikke rigtig tænkt over det, men dem i dragter dræbte aldrig nogen”.

Det bliver her tydeligt, at der er to virkeligheder – eller nærmere to tider – i Daredevils univers. Den hvor skurke talte, og hvor man bare besvimede efter en slåskamp, og så den mørke nutid, hvor blodet flyder og folk dør. Ret fed pointe fra Loebs side, og igen viser han, at han kender sin genre.

Som en sjov lille detalje bliver jeg nødt til at nævne, at Loeb, der også har arbejdet indenfor filmbranchen, var med til at skrive manuskriptet til Schwarzenegger-filmen Commando (1985). Så ved I det, og I kunne sikkert ikke leve uden den information.

Spændende bekendtskab

For kendere af Daredevil er der også nogle kærkomne gensyn. Bl.a. Matt Murdocks gode ven Foggy og den forrygende skurk Uglen. Man ser også De Fantastiske Fire, hvor Matt Murdock bliver advokat for superheltegruppen.

Tim Sales streg er meget levende, og han formår at formidle Loebs idé om de to forskellige tider af Daredevils liv. Rammetegningerne er dystre og meget stemningsfulde, mens selve grundhistorien er holdt i en let og gammeldags stil, hvor humoren og de karikerede personer er det vigtigste. Dog formår han også at lege med formen inde i selve hovedhistorien, hvor jeg her specielt tænker på kampen mod Uglen, som er holdt i mørke farver, og hvor stregen er en anelse mere farlig end de andre steder, hvor de lyse farver og den lette tråd er gennemgående.

Alt i alt er Daredevil: Gul et album, som måske halter lidt i den basale historie, men hvor formen og metalaget gør den til et spændende bekendtskab og faktisk gør, at historien ved anden gennemlæsning fremstår stærkere. Man ser, at der er mening med galskaben. Desuden er albummet ganske underholdende og bestemt et køb værd, og den fortjener en plads på samlerens hylde.

Daredevil: Gul er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006

Stikord: Superhelte