Nej, overskriften refererer ikke til Brett Ratners kluntede udtalelser, der betød, at han måtte trække sig som producent af næste års Oscaruddeling (i øvrigt sammen med den planlagte vært Eddie Murphy).
Titlen refererer til de mange gange, Akademiets stemmeberettigede medlemmer lader til at have fået en kollektiv hjerneblødning og stemt på den mest intetsigende film, det mest latterlige score, den mest tåkrummende præstation (indsæt selv flere) til fordel for de nominerede, der i virkeligheden fortjente opmærksomheden.
Nu er Oscar-uddelingen jo notorisk for ikke at være et udtryk for kvalitetssans, men for schmaltzy Americana og henført opmærksomhed på ublu følelsesporno. Derfor skal vi selvfølgelig ikke tage uddelingen alt for seriøst, men det betyder jo ikke, at det ikke er sjovt at gætte på, hvem der vinder eller at se folk te sig mærkeligt (hvad havde Roberto Benigni for eksempel lige røget, da han fik Oscaren for La vita è bella?).
Og det følger selvfølgelig, at det altid er sjovt at brokke sig over Oscarerne – hvem der blev nomineret til fordel for hvem og ikke mindst, hvem der vandt til fordel for hvem.
Så hvad er eksemplerne på de værste cluster-fucks? Hvem blev ikke nomineret, da de skulle have været? Hvem vandt ikke? Og hvilken modbydelighed tog Oscaren i stedet? Send os dit bud på vores Facebook-side (hvis du læser dette på Facebook: I kommentarfeltet lige herunder), og hvis vi får kommentarer nok, så vil vi her på Pulpen lave en lille feature-artikel op til uddelingen, der finder sted søndag den 26. februar 2012. Årets nomineringer offentliggøres tirsdag den 24. januar.
Og for de, der gerne vil kigge igennem listen over vindere og tabere, så kan man bruge Akademiets helt egen database, der ligger på http://www.oscars.org/awardsdatabase/.
Pulp-redaxen
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…