I nutidens Batman-tegneserier er det umage par blevet gift(!), hvilken har delt vandene mellem fans.
Catwoman har spillet en rolle i forfatteren Jeph Loeb og tegneren Tim Sales mesterlige Batman-tegneserier Batman: The Long Halloween og Batman: Dark Victory.
Catwoman: When in Rome er en historie, der hænger sammen med noget af Dark Victory.
Med sig har hun Edward Nygma aka The Riddler på slæb, da han har vigtige oplysninger om Falcone-familien.
Dog møder Selina hårde udfordringer i skikkelse af en vaskeægte kattekvinde – nemlig Wonder Womans ærkefjende Cheetah samt en masse gangstere, der vil myrde hende for enhver pris for at bevare Falcones hemmeligheder…
Hun har længe haft sine egne eventyr i mange solohæfter, hvor hun gik fra skurkerollen og endte som en anti-heltinde engang i 1990’erne. På mange lister over bedste Batman-skurke er Catwoman tit blandt top fem.
Også i levende billeder har den sexede kattekvinde gjort sig bemærket. Lige fra Julie Newmar i Batman (1966-67) og Michelle Pfeiffer i den bedste af Tim Burtons Batman-film, Batman Returns (1992) til Halle Berry i den dårlige Catwoman (2004) og Anne Hathaway i den sidste af Christopher Nolans Dark Knight-trilogi, The Dark Knight Rises (2012).
For tiden kan se den unge Camren Bicondova ses som Selina i den fede tv-serie Gotham (2014-), hvor man får hendes oprindelseshistorie samt de andre skurkes livshistorier fra før Bruce Wayne bliver til Batman.
Der bliver ikke sparet på de seksuelle undertoner, der normalt er forbundet med figuren, men det er altid lettere elegant og aldrig vulgært.
Når der er action, er der smæk på! Sale tegner action med store armbevægelser, og er ikke bleg for at tage anatomiske friheder, især med kampscenerne mellem Catwoman og Cheetah. Der kan man tale om en seriøs omgang catfight!
Der tages stilistiske chancer med de mange drømme/mareridts-sekvenser, hvor Selina hjemsøges af Batman, hvor sekvenserne spiller på kemien mellem de to “dyremennesker”. De er meget smukke og ekspressionistiske at se på.
Der er ikke noget at sige til, at Loeb konstant samarbejder med Sale, for han er bare en af de bedste superheltetegnere i branchen. Farvelæggeren Dave Stewart vender også tilbage til Loeb og Sale, og resultatet af hans arbejde er smukt.
Loebs manuskript er generelt glimrende. Det formår at bruge Selinas personlighed godt, og hun fungerer som historiens fortæller. Jeg endte dog alligevel med at ønske mere fra Selinas eksotiske krimi-eventyr, der ender med at føles ufuldendt af grunde, jeg ikke skal nævne her.
Men Loebs erfaring med at håndtere de kendte Batman-karakterer er forsat underholdende at se, selvom at det vakler lidt her.
Catwoman: When in Rome er et fint supplement til Loebs og Sales andre Batman-tegneserier, men spin-off-tegneserien når ikke de samme kreative højder som dem.
Catwoman kan afgjort være hovedrollen i sin egen historie, men selve historien kunne man ønske var længere end de 160 sider, den er.
Men er man vild med Loeb og Sales håndtering af det enorme Batman-univers, så er Catwoman: When in Rome bestemt værd at få fat i.
Anmeldt i nr. 157 | 13/11/2018
Stikord: Superhelte
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…