Kains Øje er første bind i westernserien Bouncer, der er skrevet af den chilensk-fødte, nu franske, multikunstner Alejandro Jodorowsky, og tegnet af franskmanden Francois Boucq.
Handlingen begynder umiddelbart efter den amerikanske borgerkrig, og indledningsvist følger vi den psykopatiske kaptajn Ralton og hans lille gruppe af sydstatssoldater, der nægter at se nederlaget i øjnene. De agter at fortsætte kampen mod nordstaterne, men problemet er, at de mangler penge. De skaffer sig bl.a. forsyninger ved regulær plyndring, men Ralton er ikke dum: han ved godt, at hvis de fortsætter på den måde, så vil de blive hængt som gemene røvere. Derfor opløser Ralton midlertidigt gruppen, og sætter ud med en lille gruppe af sine folk.
Diamanten
Hvad det er, Ralton har oppe i ærmet, finder vi først efterfølgende ud af. Han sætter nemlig kursen mod sin brors hus. Broderen Blake er tilsyneladende præst, og han bor i et ensomt beliggende hus sammen med sin indianske kone og sin søn Seth. Da vi møder Seth er han på opdagelse, og han bevæger sig ind i Den Forbudte Kløft, hvor han finder et faldefærdigt hus, hvor et indtørret kvindelig ligger i sengen. Han finder også to revolvere, som han tager med hjem.
Det viser sig, at revolverne engang tilhørte Blake, og de kommer tydeligvis fra en fortid, Blake forsøger at lægge bag sig. Præcis hvad denne fortid har indebåret, finder vi først ud noget senere i albummet, for kort efter at Seth er vendt hjem, dukker Ralton og hans folk op. Ralton leder efter en diamant, som han af en eller anden årsag tror, at Blake er i besiddelse af.
Det hele ender særdeles blodigt, og af den lille familie overlever kun Seth, som Blake har gemt af vejen under husets gulvbrædder. Inden Raltons ankomst nåede Blake dog at give Seth nogle instrukser. I fald, der skulle ske noget, skal Seth opsøge en mand ved navn Bouncer i Infierno Saloon i Barro City.
Hævntørst
Det gør den unge Seth nu, og det lykkes ham da også at finde den enarmede Bouncer, som kan fortælle ham et og andet om sig selv, Blake og Ralton. Den sidste tredjedel af albummet består således af et langt flashback, hvor Bouncer – som nu har taget den hævngerrige Seth under sine vinger – fortæller om sin fortid. Det viser sig, at Blake, Bouncer og Ralton var halvbrødre, og at de på et tidspunkt hjalp deres mor, en af det vilde vestens barskeste ludere, med at stjæle en enorm diamant ved navn Kains Øje.
Men selvfølgelig var diamanten ensbetydende med ulykke. De tre halvbrødre kom op at toppes, så Ralton skød Bouncer og Blake skød Ralton. Bouncer mistede en arm, Ralton mistede et øje, og kort efter hængte moderen sig, og de tre mildest talt iltre brødre kunne ikke finde diamanten. Kort efter gik de hver til sit, og sådan havde det været indtil Ralton dukkede op hos Blake på jagt efter Kains Øje, så han kunne finansiere sin krig. Men det eneste, det førte med sig, var at Seth blev optændt af hævntørst, og det er en hævn, som Bouncer skal hjælpe Seth med at skaffe…
Præg af opstartsbind
Kains Øje bærer stærkt præg af at være bind ét i en serie. Det er relativt begrænset, hvad der sker i løbet af historiens nutidsdel, og det er ret tydeligt, at den lange flashbacksekvens er til for, at man kan lære albummets hovedpersoner at kende. Det må man til gengæld også sige virker ganske udmærket, og historiens nutidsdel etablerer da også på fin vis den videre drivkraft for handlingen, nemlig hævn.
Selve historien er måske forholdsvis banal, men idéen med sydstatssoldaterne, der nægter at opgive kampen, er faktisk temmelig god, så det er på sin vis ærgerligt, at det ikke er dem, der er seriens egentlige fokus. Seriens navn er jo nemlig Bouncer, så der er ingen tvivl om, hvem det er, vi primært kommer til at følge i de næste albums. Det kan i øvrigt her indskydes, at den fortælling, der bliver indledt i Kains Øje, afsluttes i bind to, Bødlernes Medynk, hvorefter en ny historie kan tage sin begyndelse.
Klichéfyldt og farverigt
Kains Øje giver som nævnt en del af Bouncers baggrundshistorie, men det er begrænset, hvor meget vi derudover lærer karakteren at kende. Som tidligere nævnt skyldes dette sikkert, at vi her har at gøre med bind ét i en serie, og karakteren bliver uden tvivl mere tredimensionel i takt med, at serien skrider frem. Indtil videre falder Bouncer uproblematisk ind i skabelonen for den klassiske westernhelt: barsk og fåmælt, men ikke uden en vis, grum, retfærdighedssans.
De øvrige personer i albummet er de rene og skære endimensionelle bipersoner, hvilket også gælder Ralton, der er et skoleeksempel på en psykopatisk skurk. Idéen med moderen, som har været luder siden hun var ganske ung, og dermed fået de tre sønner, er ganske udmærket, men hun er naturligvis også lidt af en kliché, og da hun kun optræder i Bouncers flashback-fortælling er det også begrænset, hvor meget vi lærer hende at kende.
Ikke desto mindre er hele molevitten ganske farverigt, og samtidig med at Kains Øje bestemt ikke er noget dårligt album, lover den også rigtig godt for de næste bind i serien.
Multikunstner
Forfatteren Jodorowsky (født 1929) er lidt af en legende inden for den mere skæve del af kulturverdenen. Han er en ægte multikunstner, der blandt meget andet har fungeret som filminstruktør, forfatter, skuespilforfatter og altså også tegneserieforfatter. På trods af blandede modtagelser af filmkritikere, har flere af hans film kultagtig status, især undergrunds-westernfilmen El Topo fra 1970 og La montaña sacradofra 1973. Sidstnævnte var i øvrigt finansieret af John Lennon og Yoko Ono, og produceret af Beatles-manageren Allan Klein.
Jodorowsky var i 1975 begyndt at arbejde på en filmatisering af Frank Herberts klassiske science fiction-roman Dune (1965). Som bekendt blev det imidlertid David Lynch, der kom til at realisere filmatiseringen af Herberts bog, men det er interessant at bemærke, at Jodorowsky i forbindelse med Dune-filmatiseringen planlagde at arbejde sammen med Dan O’Bannon (der senere skrev Alien) og H.R. Giger (der designede rumvæsnet i Alien). Som det absolut mest kuriøse faktum, man kan nævne om Jodorowsky, er, at det var ham, der forestod vielsen af Marilyn Manson og dennes kone i 2005!
Som tegneserieforfatter har Jodorowsky, foruden Francois Boucq, der har tegnet Bouncer, blandt andet arbejdet sammen med Moebius og Milo Manara, og hans karriere som tegneserieforfatter begyndte allerede i 1960’erne. På trods af, at Bouncer altså er skrevet af en særdeles farverig herre, der rettelig kan benævnes multikunstner, er serien – eller i alle tilfælde dens første bind – særdeles lige ud ad landevejen, og der er ikke mange udsyrede elementer her.
Smukt album
Tegneren Francois Boucq er ikke særlig kendt i Danmark, men hans absurdkomiske serie om forsikringsagenten Jerôme Moucherot er dog udkommet herhjemme. I Bouncer lægger Boucq en meget klassisk europæisk tegnestil for dagen. Det er en seminaturalistisk, relativt løs og meget dynamisk streg, præget af flotte baggrunde og storstilede panoramaer, der til fulde lever op til vores idealiserede forestilling om det amerikanske vesten.
Boucqs tegninger nyder desuden godt af en særdeles flot og atmosfærisk farvelægning af Ben Dimagmaliw og Nicolas Fructus. Den barske historie bliver i Boucqs tegninger til en blodig affære med afhuggede hoveder, brutale shootouts og spektakulære eksplosioner. Rent visuelt er der tale om et overordentligt smukt album, og det eksklusive indtryk bestyrkes af hardcoverindbindingen.
Anledning til høje forventninger
Selv om Kains Øje bærer præg af at være opstarten på en serie, så er der alligevel smæk for skillingen undervejs, og både Jodorowsky og Boucq spiller behændigt på alle de etablerede western-klichéer. Det er alt andet lige temmelig underholdende, og da albummet er så visuelt flot, er det ikke svært at anbefale til fans af seksløbere og de amerikanske vidder. Nu håber jeg bare, at fortsættelserne kan leve op til de forventninger, som Kains Øje unægtelig giver anledning til.
Bouncer – 1. del: Kains Øje er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: Un Diamant pour l’Au-delá
Seriens titel: Bouncer
Seriens originaltitel: Bouncer
Forfatter: Alejandro Jodorowsky
Tegner: Francois Boucq
Farvelægning: Ben Dimagmaliw & Nicolas Fructus Albumlængde: 56 sider
Dansk oversættelse: Ole Steen Hansen
Udkom i Frankrig i 2002 på forlaget Les Humanoïdes Associés.
Udkom i Danmark i 2003 på forlaget Carlsen Comics.
Anmeldt i nr. 21 | 13/07/2007
