Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Astonishing X-Men: De Splittede

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Astonishing X-Men: De SplittedeSå er tredje bind af Joss Whedon og John Cassadays Astonishing X-Men landet i Danmark, og der er endnu engang tale om solid mutantaction i flot indpakning fra G. Floy Studio.

De Splittede er tredje bind på dansk i Marvels Astonishing X-Men-serie, der opsamler hæfte 13-18, og udkom som album i USA med navnet Torn.

Historien er direkte fortsat fra bind to, De Farlige, og ligesom det foregående bind, udgør de seks hæfter en story arc, der er en del af den overordnede story arc. Hvad hovedhistorien handler om, kan man læse om i anmeldelsen af Astonishing X-Men: De Priviligerede. De Splittede har også det til fælles med De Farlige, at den story arc, der fortælles i løbet af de seks hæfter, kun perifert berører den overordnede historie, selv om der ved afslutningen af albummet lægges i kakkelovnen til en eksplosiv afslutning og en total tilbagevenden til historien om Breakworld.

Igennem både De Priviligerede og De Farlige er det blevet gradvist tydeligere for læseren, at Emma Frost ikke har helt ren mel i posen. Afsløringen faldt i slutningen af De Farlige, og hvis man ikke vil vide mere om dette, bør man stoppe med at læse denne anmeldelse nu.

Trouble brewing

Emma Frost i selskab med sine gamle cronies fra The Hellfire Club

Inden jeg afslører, hvem det er, Frost arbejder sammen med, er det lige på sin plads hurtigt at nævne, at den gruppe af X-Men, der optræder i Astonishing X-Men, består af Scott Summers/Cyclops, Logan/Wolverine, Henry “Hank” McCoy/Beast, Kitty Pryde/Shadowcat, Piotr Rasputin/Colossus og altså Emma Frost, den tidligere White Queen fra Hellfire Club.

Og ja, det er netop Frosts tidligere kumpaner fra Hellfire Club, der trækker i trådene. I De Priviligerede og De Farlige er det foregået fra kulissen, men i De Splittede træder klubben for alvor ind på scenen. Der er imidlertid en stor twist i plottet, som først kommer til sidst i albummet, og som har en indflydelse på, hvordan man skal forstå klubbens involvering i plottet. Hvad denne twist er, afslører jeg naturligvis ikke her.

Under alle omstændigheder betyder Frosts samarbejde med The Hellfire Club, at vores kære X-Men er ude at skide. Tidligt i historien bruger Frost sine evner til at trænge dybt ind i Scott Summers’ psyke, hvilket bringer fortrængte minder til overfladen. Det resulterer i, at Summers mister sine evner – og det er ikke en illusion, som så mange af de andre problemer, Frost skaber i løbet af albummet.

X-Men i problemer – igen

Scott Summers uden sine briller

For hun fucker seriøst med alle The X-Mens hoveder. Logan får hun til at gå i barndom, Hank McCoy reduceres til et dyrisk stadie, og Kitty Pryde mister kontrollen over sin evne til at fase, og ender dybt inde i Jorden. Colossus har et møde med Sebastian Shaw, der ender med at give bagslag, da Shaws evne til at oplagre kinetisk energi bliver brugt effektivt mod den store russer. Faktisk ser det hele temmelig skidt ud for The X-Men, og præcis hvordan de slipper ud af den kattepine, vil jeg heller ikke gå i detaljer med her, men blot sige, at det er godt, at der er nogle vakse elever på Xaviers skole.

I mellemtiden foregår der også ting og sager på S.H.I.E.L.D.’s rumstation. Her holder den skumle agent Brand rumvæsnet Ord indespærret. Dette går tilbage til den overordnede story arc, og Ord er stadig interesseret i at komme til Jorden og udrydde The X-Men for at undgå det folkemord, der ellers vil komme til at ske på hans hjemplanet Breakworld.

Det er også lykkes for S.H.I.E.L.D. at finde ud af, hvem af vore helte, der vil blive ansvarlig for massemordet på Breakworld, og den afsløring kommer sent i albummet. Endnu en ting, jeg naturligvis ikke siger noget om.

Til gengæld vil jeg godt fortælle, at Ord faktisk slipper fri – med hjælp fra en uventet kant, nemlig det personificerede Farerum, som udgjorde kernen i historien i De Farlige. Da Ord og Farerummet ankommer til Xaviers skole ser det således temmelig dårligt ud for The X-Men.

Uændret visuel og fortællemæssig stil

Sådan kender vi Logan: morgenen efter, de to turtelduer Kitty Pryde og Piotr Rasputin har fuldbyrdet deres forhold, får de denne tørre kommentar

Stilen – både fortællemæssigt og tegnemæssigt – er uændret fra de to tidligere bind, hvilket betyder, at De Splittede er et både flot og ekstremt underholdende X-Men-album. I modsætning til de to første bind, som man godt kunne læse uden at være dybt inde i X-Men-universet, kræver De Splittede imidlertid en del af læseren. Der optræder en del personer og grupperinger, som gør det nødvendigt at have et solidt kendskab til tidligere begivenheder i universet, hvis man skal have det fulde udbytte af albummet. Har man det, er der ingen problemer – ellers bliver man nødt til at gøre en indsats for at få besvaret de spørgsmål, man ellers vil stå tilbage med.

Dette er den eneste seriøse anke mod De Splittede, men det må dertil siges, at John Cassadays tegninger ikke helt holder det samme niveau fra de to tidligere bind – især nogle af ansigterne er stedvist ret mærkelige at se på, og et enkelt panel er helt slemt: her ligner Wolverine mest af alt en abe!

Det er heldigvis sjældent, det er så slemt, og for det meste er Cassadays tegninger fortsat rigtig flotte, og det samme gælder farvelægningen (af Laura Martin), der også spillede en væsentlig rolle for det grafiske udtryk i de to foregående bind.

Filmisk udtryk

Logan og øldåsen: en lækker filmisk effekt

Whedons manuskript er stadig ekstremt filmisk i fortællemåden, og Cassaday lader sig endnu engang inspirere af dette til nogle stedvist meget filmiske paneler og virkemidler. Her kan f.eks. nævnes to paneler i nr. 17, hvor Cassaday illuderer film ved at skifte fokus: på det ene panel sidder Logan med en dåseøl, hvor dåsen er i fokus, mens Logans ansigt i baggrunden er sløret. I næste panel er fokus omvendt: Logans ansigt står skarpt, mens dåsen er sløret. Det fungerer helt efter hensigten, og der er mange steder undervejs, hvor man virkelig føler, det er en “film”, man læser.

For en filmnørd som undertegnede er den slags detaljer rent guf i tegneserier, og det er helt sikkert også én af årsagerne til, at jeg er så vild med Astonishing X-Men. Ikke alene formår Whedon at fortælle dynamisk og actionfyldt, men Cassaday formår at omsætte Whedons filmiske manuskript til et tilsvarende filmisk grafisk udtryk – lækkert!

Ord og det personificerede Farerum er ude på ballade

Slutningen på De Splittede tegner ekstremt lovende for afslutningen på den overordnede story arc i serien. Det sidste hæfte af Whedon og Cassadays Astonishing X-Men udkom i Giant Size Astonishing X-Men #1 i USA i maj, men serien fortsætter over there med en ny forfatter/tegner-duo.

Nu glæder vi os rigtig meget til afslutningen på Astonishing X-Men, så vi kan finde ud af, om Blindfolds profetiske udtalelse i sidste panel kommer til at passe. En af de andre elever forsikrer hende om, at X-Men nok skal vende tilbage, hvortil Blindfold svarer “Ikke alle sammen”.

Astonishing X-Men: De Splittede er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

4 stjerner

Titel: De Splittede
Originaltitel: Torn
Seriens titel: Astonishing X-Men
Seriens originaltitel: Astonishing X-Men
Forfatter: Joss Whedon
Tegner: John Cassaday
Farvelægning: Laura Martin
Albumlængde: 152 sider
Dansk oversættelse: Tue Gaston
hvid
De Splittede samler nummer 13-18 af serien Astonishing X-Men, der udkom i USA på forlaget Marvel fra februar til november 2006.
hvid
De Splittede udkom første gang som album i USA på forlaget Marvel i januar 2007 under titlen Torn.
hvid
Udkom i Danmark i 2008 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/11/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *