The Whisperer in Darkness

I august 1931 blev novellen The Whisperer in Darkness udgivet I Weird Tales – Howard Phillips Lovecraft skrev historien året før. Hvor Lovecrafts forfatterskab oftest er centreret om horrorgenren, er The Whisperer in Darkness mere over i science fiction, som Lovecraft på det tidspunkt i karrieren begyndte at udforske mere og mere. Det er også i denne novelle, at vi første gang møder den klassiske Mi-go-race – insekt/svampemænd fra det ydre rum!

Oversvømmelse, overtro og fremmede væsner

I filmen møder vi Albert Wilmarth, ansat på Miskatonic University i Arkham, der på akademisk afstand udforsker nogle oversvømmelser, hvor der efter sigende er set spor efter fremmed væsner! Wilmarth, der er meget skeptisk over for overtro, indleder en korrespondance med en hr. Akeley, der er bosat i området, hvor oversvømmelserne fandt sted.

I takt med at Wilmarth dykker længere og længere ned i sagen, tegner der sig et billede af noget meget foruroligende, og Wilmarth beslutter sig for at rejse fra Arkham til Vermont. Her begynder handlingen for alvor at tage fart, og mere vil jeg ikke røbe af den meget spændende handling.

Trofast filmatisering

Filmatiseringen af The Whisperer in Darkness, der er holdt smukke sort/hvide farver, forholder sig trofast til store dele af novellen, og det er først, da plottet fra novellen er afviklet, at der ”bygges” videre på historien. Så i filmens sidste akt er det ren ”digtning”. Her har manuskriptforfatterne formået at fortsætte stilen fra novellen og tilføjet flere fine plottråde, for at filmen kunne udvides til spillefilmslængde.

Uden at afsløre for meget dykker filmen dybere ned i novellens science fiction-dele samtidig med, at de giver Wilmarth-karakteren mere dybde og motivation. Slutningen er dejlig grum og overraskende, som var den taget ud af en episode af eksempelvis Tales from the Crypt. Filmen har helt overordnet en fremragende stemning og er stedvis oprigtigt uhyggelig.

Lavet af nørder med hjertet, og talenterne, på rette sted

Filmen er instrueret af den ukendte Lovecraft-nørd Sean Branney, der har skrevet manuskriptet sammen med vennen Andrew Leman. Leman, der er multikunster, uddannet skuespiller og altmuligmand inden for filmbranchen (skuespiller, forfatter, effektmand, producent, art designer, instruktør) har arbejdet på film som Galaxy Quest (1999), What Lies Beneath (2000) og andre Lovecraft-relaterede værker som A Shoggoth on the Roof: the Documentary (1999) og The Call of Cthulhu (2005). Derudover er Leman medstifter af The H.P. Lovecraft Historical Society. I The Whisperer in Darkness spiller Leman Charles Fort.

I den altoverskyggende hovedrolle som Albert Wilmarth er Matt Foyer velcastet. Han formår at skildre den skeptiske akademiker på fremragende vis, uden de store armbevægelser, og hans spinkle fysik passer også perfekt til rollen som anti-actionhelt, der tvinges til at træde i karakter. Foyer er et stort set ubeskrevet blad, der kun har medvirket i fire titler, men jeg kunne godt tænke mig at se ham i flere Lovecraft-filmatiseringer som en mulig arvtager for selveste Jeffrey Combs.

Og når vi nu er ved Combs, er det på sin plads at placere The Whisperer in Darkness blandt andre Lovecraft-filmatiseringer, og her stikker den sit fine hoved frem som en af de allerbedste. Det er en lille, simpel film, hvor der er kælet for detaljerne, og hvor man har været tro over for ånden i Lovecrafts novelle.

Fremragende pastiche

Pastichen, hvor man har forsøgt at genskabe filmens stil, som vi kender det fra 30’ernes sort/hvide horrorfilm, bruges til at understøtte fortællingen, og kun få steder truer konstruktionen med at kollapse. I det store hele er filmen meget velspillet og autentisk, og det færdige resultat fortæller historien om en film, der er lavet af folk med hjertet på det rette sted. De valgte locations er fremragende, fotografen har været dygtig til at genskabe et look fra ”de gamle dage”. Man har fået utrolig meget ud af utroligt lidt, og stemningen driver i tykke stråler ud af filmen – og det er ment som noget positivt.

Filmen er distribueret af The H.P. Lovecraft Historical Society, og man fornemmer, at det er fans, der har været inde over filmen på alle leder og kanter. Eksempelvis er Wilmarths venner på universitet baseret på nogle karakterer fra en rollespilskampagne, som Brenney og Leman var med i, og Sandy Petersen, manden bag det oprindelige Chaosium-rollespil Call of Cthulhu fra 1981, står også som executive producer på filmen.

En vinder

Alt i alt er The Whisperer in Darkness en rigtig fin lille film, som vi kan være glade for at AWE har sendt på markedet. Filmen gør ikke meget væsen af sig, men langsomt drages man ind af det fine formsprog, de troværdige effekter, den spændende fortælling og følelsen af, at den her film kommer lige fra hjertet. En vinder.

The Whisperer in Darkness er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 93 | 13/07/2013

Stikord: Cthulhiana, Filmatisering, H.P. Lovecraft, Rumvæsner