I et stort landsted på øen bor kvinden Grace (Nicole Kidman) sammen med sine to børn, den omkring 10-årige Anne (Alakina Mann) og den lidt yngre Nicholas (James Bentley). Graces mand Charles er aldrig vendt tilbage fra krigen, og selvom børnene bliver ved med at håbe, er det tydeligt, at Grace tror, han er død.
Grace og børnene er ved filmens begyndelse helt alene i det store hus, for tjenestefolkene er flygtet under krigen. Denne situation skal dog snart ændre sig, for en dag dukker en umage trio op bestående af den ældre Mrs. Mills (husbestyrerinden), den jævnaldrende Mr. Tuttle (gartneren) og den unge kvinde Lydia (tjenestepigen).
Mrs. Mills forklarer, at de tidligere – før Grace og hendes mand ejede huset – har arbejdet på stedet, og at de er kommet for at tilbyde deres arbejdskraft.
Grace ansætter dem med glæde, for det er tydeligvis en belastning for hende, at bo alene i huset – især fordi børnene lider af en sjælden sygdom, der gør, at de er overfølsomme overfor sollys og andre stærke lyskilder.
Derfor skal gardinerne være trukket for i de rum, børnene opholder sig i, ligesom alle døre skal låses, inden næste dør må låses op og åbnes.
Men ikke alt er, som det skal være. En tæt tåge har lagt sig omkring huset og har ligget der i dagevis, og Grace og børnene begynder at høre lyde. Anne siger, at hun har set adskillige forskellige skikkelser, bl.a. en lille dreng ved navn Victor og en gammel, uhyggelig kvinde.
Den stærkt religiøse Grace nægter at tro på, at det kunne spøge i huset, men forstyrrelserne tager til, og til sidst må selv Grace erkende, at der foregår noget unaturligt…
Præcis hvordan tingene spænder af for den lille familie og deres tjenestefolk skal jeg naturligvis ikke afsløre her, men jeg kan dog sige så meget som at handlingen tager en uventet drejning hen mod slutningen.
The Others er én af de efterhånden sjældne gyserfilm, der baserer sin effekt næsten udelukkende på stemningsopbygning. Jump scares og andre chokeffekter er stort set ikke-eksisterende i The Others, og det betyder, at stemningen hen imod slutningen er så tyk, at man kan skære den ud med en kniv.
Selv inden de mærkelige begivenheder begynder at tage fart, hænger der en tyk, gotisk stemning over The Others, hvilket Alejandro Amenábar (der både har skrevet og instrueret) opnår dels gennem sine velvalgte skuespillere, dels gennem det fantastiske production design.
Nicole Kidman gør det glimrende som den kærlige, men strenge mor, der skubbes længere og længere ud mod kanten af ensomheden, isolationen, savnet efter sin mand og det store ansvar med de to børn, der ikke tåler lys.
Sidstnævnte spiller naturligvis også en væsentlig rolle for stemningen i The Others, for mange af filmens scener udspiller sig i særdeles dunkle omgivelser i rum med tilrullede gardiner og i skæret af lamper og stearinlys.
Production designet er generelt forrygende – både i eksteriørscenerne og i interiørscenerne. Det store hus er et klassisk gotisk mareridt med sin isolerede beliggenhed midt på en stor grund med både plæne og træer. Dertil kommer den konstante tåge, der omgiver huset, så man næsten kan føle fugten drive ned ad murene.
Kombinationen af det store, isolerede hus og det tillukkede, dunkle interiør fremmaner en fantastisk klaustrofobisk stemning, som Amenábar udnytter til perfektion.
Dertil kommer de øvrige skuespillere, der fornemt understøtter den stemning, Amenábar forsøger at etablere. Børnene gør det begge glimrende, særligt Alakina Mann som Anne, men endnu vigtigere er faktisk de tre tjenestefolk, der tydeligvis ved mere, end de fortæller. Især Finnoula Flanagan som Mrs. Mills er flere steder overordentlig creepy.
Inspirationen fra klassiske gotiske spøgelseshistorier er tydelig, særligt Henry James’ The Turn of the Screw (1898) og flere af dens filmatiseringer – især The Innocents fra 1961 med Deborah Kerr i hovedrollen.
Men faktisk skulle filmen også være inspireret af en episode i den britiske tv-serie Armchair Theatre (1956-74). Episoden, der også har titlen The Others, har et meget lignende plot som Amenábars film, selvom handlingen ikke er den samme.
Hvorom alting er, så skriver The Others sig ind i en lang og stolt tradition for gotiske spøgelseshistorier af den umiskendeligt britiske slags. Derfor er det selvfølgelig også lidt sjovt, at The Others egentlig er en spansk film.
Godt nok er sproget engelsk, men filmen er indspillet i Spanien, med et spansk crew og delvist finansieret af spanske penge (en stor del af budgettet kom dog også fra USA, ligesom der også var franske og italienske midler i projektet).
Det betyder imidlertid intet for filmens udtryk og æstetik, som er gennemført britisk. Det er ret godt klaret af Alejandro Amenábar, der ikke havde lavet en engelsksproget film før The Others.
I dag, hvor mange gyserfilm kører i et rasende tempo og baserer sig på jump scares i lange rækker, er The Others, med dens fokus på stemningsopbygning og generelt adstadige tempo, en befriende filmoplevelse.
Hvis man er til klassiske spøgelseshistorier, vil The Others falde på et tørt sted – også selv om den drejning, handlingen tager til sidst, er af et noget mere moderne tilsnit.
Anmeldt i nr. 118 | 13/08/2015
Stikord: Gotika, Haunted House, Spøgelser
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…