The Legend of Drizzt – Book VI: The Halfling’s Gem

De to foregående tegneserieadaptioner af henholdsvis The Crystal Shard og Streams of Silver var pæne, udmærkede men også lidt ligegyldige. Forfatteren Andrew Dabb har med sin adaption af The Halfling’s Gem leveret et godt stykke arbejde og Tim Seeleys streg er mere spændende end det var tilfældet med Val Semeiks illustrationer i de to foregående albums. Men stadigvæk er stilen ganske ordinær, hvilket er ærgerligt.

Over stok og sten

For et resume af den overordnede handling kan man læse anmeldelsen af romanen andetsteds på Planet Pulp. Det der gør albummet godt, er at Dabb tør at ændre væsentlige dele i forhold til romanen for at give tegneserien et bedre flow. Den overordnede fortælling er naturligvis identisk med romanen, men Dabb har taget sig flere friheder, end i de to foregående albums, hvilket giver tegneserien mere liv. Mange fede detaljer er udeladt, men det trækker ikke ned, da albummet, i modsætning til de to foregående, er en rendyrket pageturner.

I sig selv er romanens fortælling leveret meget filmisk, men det bliver mere udtalt i tegneserien, hvor jagten er i fokus. Dabb undgår at tage fokus væk fra actiondelen, og samtidig er kampene meget detaljerede og blodige. Det er ikke stor skrivekunst, men det virker.

Giv mig noget mørke, død og kant i stilen!

Tim Seeley har mange fællestræk med Val Semeiks, hvilket sikkert skyldes, at der stilles retningslinier op fra forlaget, og muligvis Salvatore selv, for hvordan ting skal se ud. Således slipper vi da heller ikke væk fra World of Warcraft-looket. Samtidig skal kvinderne have lidt tøj på, ligne en mellemting mellem Barbiedukker og en mangachick og en skål under D dur ikke til noget i det lumre fantasyland – og netop dette glansbilledlook irriterer mig voldsomt, da det er meget langt væk fra den måde, Salvatore skriver på, men det er åbenbart det, de unge vil have! Heldigvis viser Seeley flere steder dystre passager, mørke og blod. Det er det jeg vil have, og kvinderne skal være mere dirty!

Alt i alt er The Halfling’s Gem udmærket underholdning, hvor stilen ikke tager fokus væk fra den meget spændende historie. Det ærgrer mig dog, at man ikke fra forlagets side vil tage nogle chancer ved at introducere en anden tegnestil. Det er simpelthen for pænt og kedeligt til at hæve tegneserieudgaven af Salvatores mesterværk op på et højere niveau end bare udmærket. Men som Salvatore-fanboy sluger man det råt, og læsere der ikke kender romanen vil også blive fint underholdt.

Anmeldt i nr. 42 | 13/04/2009

Stikord: Fantasy, Tegneserie efter roman