Forfatteren Bruce Cogburn (Guy Pearce) lever isoleret og alkoholiseret i et hus i den californiske ørken.
Det har han gjort i over 20 år, efter at en ung mand begik et massedrab, inspireret af Cogburns (i øvrigt eneste) roman “The Infernal Machine”.
En dag begynder Cogburn at modtage breve fra en forfatterspire, der gerne vil have ham i tale.
Cogburn afslår, indledningsvist høfligt, men senere mere eftertrykkeligt, da brevene bliver ved med at ankomme i en lind strøm.
Da Cogburn nedlægger sin postboks og brevene i stedet begynder at ankomme med bud, går det op for Cogburn, at hans “fan” ved, hvor han bor, og at der ikke bare er tale om en pågående fan, men en vaskeægte og potentielt farlig stalker.
Herfra eskalerer tingene hurtigere og hurtigere, og den lokale betjent (Alice Eve) kan ikke gøre det store.
The Infernal Machine er en velproduceret mindfuck-thriller, hvis eneste alvorlige problem er, at plottet viser sig at være ekstremt konstrueret.
Vi taler konstrueret på David Fincher-niveau, og der er da også plotelementer, der giver klare mindelser om Finchers The Game (1997).
Indtil det labyrintiske plot og dets forskellige huller står klart for publikum til allersidst er The Infernal Machine dog en effektiv og stemningsfuld spændingsfilm, der bæres næsten udelukkende af en særdeles velspillende Guy Pearce.
At Pearce i så høj grad bærer filmen, skyldes bl.a. også, at The Infernal Machine på mange måder er en ret lille film.
Den er faktisk også uafhængigt finansieret og faktisk ikke engang optaget i USA, men i Portugal.
De sidste 10-15 minutter taber filmen noget af den energi og stemning, der var opbygget, mest fordi plottets forskellige umuligheder og grundlæggende banalitet begynder at stå klart.
Det skal dog ikke forhindre mig i at anbefale The Infernal Machine, for den lidt skuffende slutning kan ikke ødelægge hele filmen, der det meste af spilletiden er virkelig stemningsfuld og i hele spilletiden har en fornemt spillende Guy Pearce.
Anmeldt i nr. 212 | 13/07/2023
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…
