Forsættelser af populære gyserfilm er tit af meget svingende kvalitet. Tag f.eks. Wes Cravens Scream-serie. Den første var en sublim gyserfilm om gyserfilm, der skræmte og morede med sine brud på gyserfilmskonventionerne. Men forsættelserne blev værre og værre, og den sidste i serien var en sørgelig parodi på sig selv. Det samme kan siges om Brian Yuznas forsættelse til sin egen The Dentist (1996) med den opfindsomme titel The Dentist 2.
Tandlægen/stjernepsykopaten Dr. Alan Feinstone (Corbin Bernsen) er flygtet fra sindssygehospitalet og har antaget sig en ny identitet. Han genoptager sin karriere i den søvnige lille by Paradise – seriøst?!
For en stund kører tingene på skinner for Feinstone, indtil han opdager, at hans nye kæreste har noget kørende med en havemand. Endnu engang falder Feinstones skrøbelige facade fra hinanden, og endnu engang skal nogle udsættes for hans morderiske vanvid…
The Dentist 2 følger i store træk handlingen fra den første film. For igen er der det samme fokus på en mand, der slet og ret ikke kan reddes fra sin sindssyge stræben efter perfektion og ender som et brutalt uhyre.
I den anden film er der slet ikke noget nyt, og det gør, at man føler, at man ser den første film igen. Den eneste forskel er såmænd bare, at The Dentist 2 er endnu mere blodig i sine makabre tandlægescener, men de har ingen chokeffekt i sig selv, eftersom man har set det før i The Dentist.
Den ellers gode Corbin Bernsen tilfører intet nyt til sin tandlægegalning og spiller på de nøjagtig samme strenge som før. Han gør ligefrem sin rolle til en parodi, man ikke engang kan grine ad.
The Dentist 2 er et klassisk eksempel på en dårlig forsættelse til en gyserfilm. Giv publikummet mere af det samme – bare en tand mere blodigt og voldsomt. På det punkt lykkedes det, men en historie, der kunne tage hovedpersonen ud i nye og ukendte ekstremer havde været mere underholdende. I stedet får man en præcis og unødvendig kopi af den første film – bare langt dårligere.
The Dentist 2 er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Anmeldt i nr. 90 | 13/04/2013
Stikord: 2’er, Fortsættelse
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…