The Dark

Adèle og hendes datter Sarah er rejst fra New York til Wales for at besøge Sarahs far James, der bor i et lille stenhus ude ved kysten. Adèle og Sarahs forhold har mildest talt ikke været godt på det sidste, og Adèle håber på at kunne forbedre forholdet på turen.

En mærkelig sten

Turen ud til huset ad de små og snævre landeveje langs kysten går dog ikke helt som planlagt, og Adèle og Sarah må overnatte i bilen. Den nat drømmer Adèle, at Sarah går rundt nede ved en obelisklignende sten, som hun forsvinder bagved.

Der går panik i Adèle, da hun ikke længere kan finde Sarah, men noget sniger sig ind på hende bagfra, og skubber hende ud over kanten og ned i det frådende hav. Hun vågner med et chok, og det er blevet morgen. Fra bilens vindue kan hun se stenobelisken stå ikke så langt derfra nede ved klippekanten.

Mor og datter finder derefter forholdsvis hurtigt James’ hus, som ikke er så langt derfra, og glæden er meget stor, da Sarah endelig er i sin fars arme igen. James og hans gode ven Dafydd er ved at sætte huset i stand, hvortil der også hører et gammelt slagtehus, som dog nu bruges som stald.

Næste dag er hele familien inklusive Dafydd ude at gå i nærheden af den underlige sten, og Adèle og Sarah kigger nærmere på den. Her finder de ud af at nogen har ridset navnet “Annwyn” ind i stenen, hvilket Dafydd forklarer, er det sted, hvor man drager hen når man dør. Yderligere fortæller Dafydd, at der for omkring 50 år siden levede nogle mennesker på denne egn, der havde deres egen religion baseret på gamle walisiske sagn.

Præsten, der forskruede hjernen på dem, fik dem alle til at kaste sig ud fra klippen og ned i havet for at gøre en ende på deres jordiske lidelser. Efter denne hårrejsende historie går de alle hjem igen, men ikke forinden at noget farer i en flok får, der pludselig løber ned mod klippekanten og næsten skubber Sarah med ud over. Hun slipper dog med skrækken og et par knubs.

Mystikken breder sig

Dagen efter er familien gået ned til havet for at nyde den smukke natur. Der finder de Dafydd i gang med at samle de døde får ind, der hoppede over klippen dagen forinden. Mens James bliver og hjælper med at stable fårene, så de kan blive brændt, går Adèle og Sarah videre ned til vandet, hvor Sarah løber ud på nogle sten, alt imens Adèle finder nogle gamle briller, der er gået i stykker samt underdelen af en menneskelig kæbe.

Da hun kigger op igen, er Sarah forsvundet. Adèle styrter ud på stenene og får da øje på Sarahs sko, der flyder i vandet. Hun hopper i vandet, men det er for sent. Sarah er forsvundet, og en større eftersøgning sættes i gang.

Imens dette står på bliver Adèle hjemme i huset, hvor der nu pludselig begynder at ske mystiske ting. En underlig og uhyggelig lille pige ved navn Ebrill dukker nu op, og det viser sig, at hun måske ved, om Sarah er død eller levende, hvorfor hun forsvandt, og hvor hun er henne.

To dele

Groft sagt kan man sige at The Dark er delt op i to dele. I første del af filmen benytter instruktøren John Fawcett sig meget af chokeffekter, mens anden del af filmen mere spiller på det psykologiske aspekt. Første del af filmen er ganske spændende, og man sidder ofte og kniber øjnene sammen, da man aner, at man lige straks får et chok.

Det gør dog, at filmen til tider bliver ganske beregnelig, idet man udmærket godt ved, at der sker noget uhyggeligt. Selv om dette er tilfældet, undgår man dog ikke at få chokket. Dette skyldes til dels, at stemningen konstant er skummel, og dels at der hele tiden er dunkelt i huset. Dertil kommer, at filmen har en ganske glimrende lydside, der er med til at øge virkningen.

I anden del taber filmen dog en del af pusten, og beskæftiger sig mere med hvem den lille mystiske pige er og hele hemmeligheden bag “Annwyn”. Her finder Adèle ud af, at Annwyn er en slags parallelverden med vores, og at livet derinde ikke er lutter lagkage.

Slutningen virker en smule forvirrende, og det kan anbefales lige at se den en ekstra gang for at få hele meningen med. På denne udgave af filmen er der en alternativ slutning, der – ligesom den originale – ikke er alt for opmuntrende. Skulle du være så uheldig at komme i besiddelse af den tyske DVD-version vises sjovt nok kun den alternative slutning af filmen og ikke den originale.

Klichéfyldte børn

The Dark er faktisk en ganske underholdende gyserfilm, og den har sine momenter af uhygge, som gør, at den er værd at se. Man har dog blot fornemmelsen af, at man har set forskellige dele af filmen før i andre film, men måske er det bare mig, der er ved at være lidt træt af små uhyggelige børn. På en måde minder slutningen af filmen lidt om slutningen i Dark Water (2005). Men er du glad for en solid gang gys, der ikke skyr uden om klichéerne, bør du give The Dark en chance.

The Dark er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006