Superman: Red Son

Da DC Comics opfandt konceptet Elseworlds, gav de dermed forfattere og tegnere fuld tilladelse til at gå amok med deres ikoniske superhelte som Superman, Batman, Wonder Woman osv. De kunne komme med alternative historier, der viste superheltene på en helt anden måde ved f.eks. at lade historierne foregå i fortiden eller fremtiden, uden at det gik udover kontinuiteten i de ”almindelige” blade. Et godt eksempel er Batman: Gotham by Gaslight, hvor Batman er oppe imod selveste Jack the Ripper!

Manden bag de fandenivoldske tegneserier Wanted og Kick-Ass, Mark Millar, skrev den meget utraditionelle Superman-tegneserie Superman: Red Son, som vi ser på i denne anmeldelse.

Superman som Stalins håndlanger

Den velkendte Superman-oprindelseshistorie får et gevaldigt twist fra starten af. En raket, der indeholder den lille Kal-El (Supermans kryptoniske navn) lander i det gamle Sovjetunionen i stedet for USA. Med det resultat ender Kal-El med at vokse op som en russer og kæmper for Stalin og hans folk som Superman! USA ser Superman som en alvorlig trussel, og CIA hyrer Lex Luthor til at skabe et superstærkt væsen, der kan tilintetgøre Stalins stærke håndlanger.

Dette her er kun en brøkdel af selve plottet, der indeholder så mange overraskelser, at det vil være en skam at nævne dem her. Jeg kan blot sige, at man kommer til at opleve Superman og nogle andre klassiske DC-superhelte, som man aldrig har set dem før.

En frisk og modig nyfortolkning af Superman

Superman: Red Son er som fortælling i familie med andre ”hvad nu hvis”-historier som Robert Harris’ roman Fatherland (1992) eller Philip K. Dicks The Man in the High Castle (1962), der begge foregår i en efterkrigstid, hvor Hitler havde vundet 2. verdenskrig.

Mark Millar tager med sin Superman-historie fat i den kolde krig, der nu handler om at skabe supersoldater i stedet for atombomber! Som læser kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet og more sig over den bizarre kovending på verdenshistoriens gang. Superman: Red Son er omtrent ligeså absurd som Quentin Tarantinos vanvittige krigsfilm Inglourious Basterds (2009).

Millar er en af de tegneserieforfattere, der deler vandene. Selv mener jeg ikke, at han er en af de bedste, men hans manuskript til Superman: Red Son er fantastisk godt skrevet. Nogle die hard Superman-fans vil måske hade den, men en legendarisk figur som Superman kan sagtens overleve en frisk og modig nyfortolkning – selv 75 år efter den første Superman-tegneserie. I et nyligt interview udtalte den nye Superman-skuespiller Henry Cavill, at han brugte Superman: Red Son som research, da han skulle medvirke i Zack Snyders Superman-reboot Man of Steel, som er biografaktuel i denne måned.

Væk med det gamle S

På den visuelle front bliver der også leget med den klassiske Superman-ikonografi. Det gode gamle S bliver her erstattet med Sovjet-symbolet og de rød-blå farver er holdt i mørke nuancer, der giver superhelten et dystert skær. Tegnerne Dave Johnson og Kilian Plunketts illustrationer er fantastiske at se på, og de har utvivlsomt haft det sjovt med at tegne Superman og de andre DC-figurer på den her måde.

Man mærker også, at de har hentet meget inspiration fra den berømte Superman-tegner Curt Swan og fra de gamle sovjetiske propagandaplakater. Det lykkes meget godt for Johnson og Plunkett at blande de to ekstremer sammen, uden at det virker fjollet og usammenhængende.

En af de bedste Superman-historier

Superman: Red Son er et slående eksempel på, hvor spændende Elseworlds-konceptet er. At man kan tage et ikon som Superman og vise ham fra en totalt anderledes vinkel og slippe af sted med det med stil, er sgu’ for sejt. Den viser at et sejlivet ikon sagtens kan tåle at blive vendt på hovedet, uden at noget bliver ødelagt.

Anmeldt i nr. 92 | 13/06/2013

Stikord: Alternativ Virkelighed, Superhelte