At blande gysergenren sammen med en kampagne mod brugen af solarier lyder umiddelbart som en noget spøjs idé. Ja, hvis man ligger for længe i et solarie kan man komme til at ligne noget fra en gyserfilm, men alligevel… Ikke desto mindre er det sket. Og det glæder os her på Planet Pulp, at en af vores favoritgenrer, subgenren slasherfilm, bruges som andet en blodig underholdning.
”Den klassiske gysergenre med reference til 70’ernes USA er et univers, de fleste kender, og som vi tog i brug her for at skabe forestillingen om, at vi er i gang med en ægte gyserfilm. Og gysergenren er intens og kan få de fleste med,” siger filmens instruktør, Christian E. Christiansen, der er også kendt for ungdomsfilmene Råzone (2006) og Lev Stærkt (2014) samt den Hollywood-producerede thriller The Roomate (2011).
Burn, Burn, Burn er baseret på vinderen af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens populære lommefilmkonkurrence fra efteråret 2014, hvor over 1.000 unge fra hele Danmark optog film på deres mobiltelefoner og sendte forslag ind via et film-site. Formålet med konkurrencen var at advare andre unge om, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft. Vinderfilmen var en gyser, der så har fået et professionelt ”remake”:
”Vores Sluk Solariet-kampagne tager direkte afsæt i fire unges kreative filmidé, så det er de unges egen stemme, der taler til andre unge i Burn Burn Burn. Det tror vi, er den helt rigtige vej at gå i forhold til at få overbevist de sidste tvivlere om, at det er risikabelt at gå i solarium i forhold til risikoen for at udvikle modermærkekræft, ” siger projektchef, Peter Dalum, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Det er så blevet til Danmarks korteste gyserfilm, der skal skræmme de sidste unge ud af solarierne med en Hollywoodinstruktør og kendte unge skuespillere bag rattet – og det er i den gode sags tjeneste, hvor det gælder om at få unge ud af solarierne. Det bliver spændende, hvordan biografgæsterne tager imod den.
Se Danmarks korteste gyserfilm i landets biografer fra den 12. januar, i reklamespottet – eller se den herunder.
Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…
Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…
Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…
Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…