Severance

“The Office møder Fredag den 13.” Det er citatet fra magasinet Rolling Stone, man finder på det danske DVD-cover til Severance (2006), der byder på absurd og makaber underholdning.

Det lyder umiddelbart som en lovende film, men det er en skuffende oplevelse, som jeg kommer ind på.

Filmens instruktør Christopher Smith har senere jongleret med horror og humor med film som Triangle (2009) og Get Santa (2014), men med Severance prøvede han at forene de to genrer i en film.

Teambuilding i de dunkle skove

Den internationale våbenfabrikant Palisade Defence har 75 års erfaring med at levere våben til mange internationale konflikter.

Firmaets salgsafdeling – et cast bestående af bl.a. Laura Harris, Toby Stephens og Danny Dyer – er på teambuilding-tur i Budapest, og deres chef har tilbudt dem et luksusophold i firmaets nye spa-hytte i weekenden.

Alt dette lyder meget lækkert, men så sker der noget. Flere voldelige psykopater begynder at gå efter dem en efter en og stopper ikke, før de alle sammen er døde…

En skæv og sjusket blanding af humor og horror

Filmen har en grum åbningsscene, der er som taget ud af en standard slasherfilm. To lækre østeuropæiske piger er fanget nede i et hul ude i en skov.

Imens bliver en mand flænset levende med en stor dolk, og scenen tager en absurd drejning, da sangen Itchycoo Park af bandet Small Faces går i gang på lydsporet. Dermed er der lagt en skæv tone for resten af filmen.

Det humoristiske element i Severance er uden tvivl inspireret af den britiske udgave af The Office (2001-03).

Dog kniber det med kemien mellem skuespillerne, og det går ud over den komiske timing med dem. Man køber dem ikke som et hold. Det havde gavnet filmen med noget mere historie mellem dem, for det i busturen er simpelthen ikke nok.

Det kniber også med filmens andet vigtige element, nemlig gyset. Man behøver selvfølgelig ikke altid at skildre uhyggelige mennesker med stærke motivationer, for det virkede fint i f.eks. Deliverance (1972, dansk: Udflugt med døden). Men i Severance mangler man alligevel noget ordentlig motivation for de nærmest utallige mordere, der er i filmen.

Der er dog en god ironi i at se dem fra våbenfirmaet blive koldblodigt myrdet med egne våben, lidt ligesom Tony Stark i Iron Man (2008), der bliver såret af egne missiler. Men når man er lettere ligeglad med personerne, så har ironien ikke samme slagkraft.

En usammenhængende filmoplevelse

Severance er en usammenhængende filmoplevelse trods gode idéer, der desværre bliver forløst noget tamt. Der er et tydeligt forsøg på at være satirisk og sarkastisk, men det er som at opleve nogen fortælle en vittighed uden komisk timing.

Det er interessant at opleve markedsføringen af en film, der er genremæssigt er så forvirrende som Severance. Jeg kan blive i tvivl om de folk, der arbejder i den slags afdelinger overhovedet ser de film, de skal markedsføre. For de prøver ihærdigt på at fremstille filmen som en respektløs gyserkomedie og siger ”Se den, hvis du kan lide film som The Office, Borat, Jackass og Pulp Fiction”.

Selv siger jeg, at man burde bare se de nævnte titler og glemme alt om Severance. For de andre film ved, hvad de har gang i.

Anmeldt i nr. 141 | 13/07/2017