Rejsen til Saturn

Året er 1976, og på en hemmelig rumbase et sted i Danmark forberedes verdens første bemandede rejse til Saturn. Projektet er tophemmeligt, og ikke engang rumfærgens besætning er klar over, hvad der skal foregå. Baggrunden for denne danske deltagelse i den kolde krigs rumkapløb er den såre enkle, at Saturn ligger så langt ude i universet, at der sikkert vil gå lang tid, før nogen af de andre stormagter rejser derud og gør krav gældende.

Den undrende læser får endvidere oplyst: “Saturn er nemlig stor og rummer måske både råstoffer og energikilder og måske endog nye markeder for dansk industri og dermed øget beskæftigelse herhjemme – hvis altså ekspeditionen vender levende tilbage!”

Så er rammerne sat for Claus Deleurans (1946-1996) geniale tegneserie Rejsen til Saturn, der udkom første gang i det for længst hedengangne blad Corsaren fra 1976 til 1977. I 1977 udkom den for første gang som samlet album på forlaget Modtryk. Blandt Claus Deleurans andre tegneserier kan man også fremhæve halvfjerdsersagaen om forstadshelten Thorleif og den ambitiøse, men aldrig afsluttede, Illustreret Danmarkshistorie for Folket.

Reserve Jesus, nougatis og Anker Jørgensen

Rejsen til Saturn begynder med at ekspeditionen sendes ud i rummet, og over de første par sider præsenteres vi for ekspeditionens medlemmer, der for de flestes vedkommende består af værnepligtige, der har meldt sig til den hemmelige mission for at få trukket fra i tjenestetiden.

De raske gutters oppakning består for det meste af sportstasker fyldt med øl. Lederen for ekspeditionen er en kolerisk sergent, Arne Skrydsbøl, der har en påfaldende lighed med den daværende formand for Kristeligt Folkeparti, Jens Møller. Blandt fortællingens andre karakteristiske karakterer finder vi den sympatiske førstepilot, Anders og den komplet uduelige døgenigt, Flemming.

Ekspeditionen når snart til Saturn, hvor den krigeriske sergent Skrydsbøl tror, at en velkomsthilsen fra en af saturnboerne er et krigerisk udfald, hvorfor han gennembanker, den stakkels alien. Denne misforståelse giver anledning til resten af historiens begivenheder. Det vil føre for vidt at gå i detaljer med resten af albummets tætpakkede handling, men både Reserve Jesus, Helligånden, en flyvende tallerken af nougatis, Anker Jørgensen og en flok rumkommunister indgår.

Skyder med spredehagl

De fleste vil nok på nuværende tidspunkt have gættet, at Rejsen til Saturn er en humoristisk tegneserie. Og selv om handlingen måske lyder temmelig gakket og lige lovlig langt ude, er der ikke desto mindre tale om et lille mesterværk.

Claus Deleuran formår at indfange en stemning, der både er et sindbillede på halvfjerdserne, men også rummer en tidløs og meget skarp satire på en eller anden udefinerbar danskhed, der holder den dag i dag. Ekspeditionens deltagere er jo vitterligt en bande slapsvanse og krystere, men så længe der stadig er øller i tasken, er de med på den værste og klarer på mirakuløs vis ærterne til sidst.

Et andet eksempel er den danske regering. Selv om Jorden bliver besat af onde saturnboere, går ministrene alligevel og ryger cigarer med besættelsesmagten, og på mirakuløs vis undgår statsminister Anker Jørgensen at tabe ansigt, da Danmark til sidst bliver befriet.

Man kan indvende at Rejsen til Saturn i sin satire måske skyder lidt for meget med spredehagl. Det er både regeringen, de kristne, den politiske venstrefløj, de borgerlige, militæret og danskerne som sådan der bliver gjort grin med. Claus Deleuran formår dog at gøre sin satire subtil. Det er ikke en hånlig pegefinger, han retter mod danskerne, men et kærligt og særdeles uhøjtideligt klap på skulderen.

Derfor er det også så meget mere trist, at Kristeligt Folkeparti, i harme over, at der blev gjort grin med deres formand, valgte at lægge sag an mod Claus Deleuran for blasfemi. En anklage som de dog ikke fik medhold i, og som man allerede dengang kun kunne grine af, da sagen først blev rejst i 1980, tre år efter at serien var udkommet. Det fortæller en del om Kristeligt Folkepartis forhold til både tegneserier og satire.

En af de bedste danske tegneserier

Man kan ikke andet end at elske Claus Deleruans på en gang simple men udtryksfulde streg, der alligevel er spækket med detaljer. Næsten i hver billedramme lægger man hele tiden mærke til noget nyt, der konstant underholder øjet.

Også sidernes visuelle opbygning er præget af stor sikkerhed. Selv når Deleuran er mest kompleks i sin sideopbygning mister læseren aldrig overblikket over, hvordan handlingen skal læses. Det fortælles, at Claus Deluran tegnede de første skitser til Rejsen til Saturn allerede som seksårig, og at han brugte nogle af tegningerne i stort set uredigeret form.

Hvis der fandtes en kanon over danske tegneserier skulle Rejsen til Saturn helt klart med. Det er en af de bedste danske tegneserier, som på en gang formår at levere en spændende historie, en stensikker streg og en knivskarp satire, som stadig er aktuel på mange måder. Hvis man ikke har læst Rejsen til Saturn, gælder det om hurtigst muligt at komme ned på det lokale bibliotek, der burde ligge inde med den.

Ellers må man en tur omkring den lokale seriebiks, hvor det stadig skulle være muligt at få et eksemplar af det lækre genoptryk i hardback med efterskrift af Anders Lund Madsen, som Modtryk sendte på gaden for et par år siden. Hvis man har læst den kan det varmt anbefales at gøre det samme, og få et godt grin over sergent Skrydsbøl og hans uhøjtidelige flok af pæredanske, øldrikkende astronauter.

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Danmark, Humor, Rummet, Rumskibe, Satire