Prisoner of Ice

Prisoner of Ice er efterfølgeren til Shadow of the Comet, og spillet tager sit udgangspunkt i 1937, hvor der er gået 27 år siden hændelserne i fiskerbyen Illsmouth.

En ekspedition (under navnet POLARIS) har fundet underlige væsner frosset i den Arktiske is. Nazisterne slår til, og bemægtiger sig kasserne med de frosne væsner. Dog sender videnskabsmanden Bjørn Hamsun i sidste øjeblik et SOS, der bliver opfanget af den engelske ubåd HMS Victoria, hvorefter denne kommer til undsætning.

Det lykkes at få fat i kasserne med væsnerne og redde den stærkt forkomne Bjørn Hamsun, der befinder sig i choktilstand. Kasserne bliver sikkert opbevaret i ubådens fryserum. Således starter spillet ombord på ubåden, hvor man som spiller styrer den amerikanske løjtnant Ryan, som arbejder for det amerikanske Secret Service.

Tentakelmonstre

De onde nazister er selvfølgelig meget interesserede i at generobre kasserne med væsnerne, og det varer ikke længe inden et tysk krigsskib lokaliserer HMS Victoria og smider et par dybdevandsbomber, der beskadiger ubåden. Ubådens kaptajn og Ryan iler til fryserummene, men for sent.

Et af besætningsmedlemmerne ligger for døden, og kort efter går det galt. Ilden der raser i ubåden, har fået indholdet i en af kasserne til at tø op, og kaptajnen når ikke at reagere før en tentakel trækker ham ind i fryserummet. Tilbage står Ryan, og der skal tænkes hurtigt, hvis ubåden og dens besætning skal reddes fra de onde nazister, og endnu værrre… fra The Prisoners of Ice.

Ubådsscenariet er blot et af flere scenarier i hele spillet. Spillet foregår ud over ubåden på Falklandsøerne, på hovedbiblioteket i Buenos Aires, på en arktisk nazibase, ja der er sågar en tidsrejse involveret.

Gale naziokkultister

Formålet med spillet er kort fortalt at stoppe en ond og dybt sindssyg nazigeneral ved navn Dietrich og hans medsammensvorne fra at vække “The Old Ones” til live igen. Det lyder simpelt, og det er det faktisk også, da sværhedsgraden i spillet (desværre) er forholdsvis lav, hvilket bevirker, at spilletiden ikke er frygtelig lang.

Det er muligt at dø i spillet, men heldigvis er spillet så flink at autosave lige inden der opstår en farlig situation, så skulle uheldet være ude kan man altid vende tilbage til stedet, hvor det gik galt og prøve igen. Historien i spillet er dog ganske fremragende, så man kan på trods af den lave gennemspilstid ikke lade være med at føle sig ganske underholdt.

Opbygningen i Prisoner of Ice adskiller sig fra Shadow of the Comet ved, at man som spiller fra starten bliver kastet for løverne. Derigennem opnås desværre ikke helt samme stemning som gradvist blev opbygget i foregående spil, og der er heller ikke den samme grad af investigation i dette spil, hvilket man savner fra forgængeren.

Dermed ikke sagt at spillet ikke rummer atmosfære, men den bliver aldrig ligeså intens som i Shadow of the Comet. At spillet er en efterfølger til Shadow of the Comet bliver først ganske klart i sidste del af spillet, hvor to hovedpersoner fra tidligere dukker op. Samtidig er der også en kort optræden fra Lord Boleskin (se anmeldelse af Shadow of the Comet).

Væsentlig forbedret grafik

Grafikken i Prisoner of Ice er væsentlig forbedret i sammenligning med Shadow of the Comet, og det er muligt at spille spillet i VGA eller SVGA. Alle 200 baggrunde i spillet er håndtegnede og derefter scannet ind, og samtlige 40 karakterer er lavet vha. motion capture. Bemærk dog, at starter man spillet i VGA og gemmer det for senere at starte spillet i SVGA, er det ikke muligt at bruge det gemte spil, hvilket selvfølgelig er beklageligt. Spillet skal dog under alle omstændigheder spilles i SVGA, da det er her grafikken er pænest og dermed er med til at højne den samlede spiloplevelse.

Lydsiden fungerer godt i spillet og skifter karakter alt efter forholdene. F.eks. er der i ubådsscenariet en lydside, der fremhæver den klaustrofobiske uhyggelige stemning, der hersker på en ubåd. Der er tale (og tekst) gennem hele spillet, hvilket fungerer rigtigt godt. Især er nazigeneralen Dietrich ganske fremragende og underholdende, idet han taler engelsk med tysk accent, som kun onde nazister kan det.

Styringen foregår via musen og føres markøren over noget interessant kan det samles op med et klik på venstre museknap. Genstande bruges med højremuseknap. Et simpelt men effektivt interface.

Lovecraftinspiration

Skal man drage en parallel til noget af H.P. Lovecrafts litteratur må det blive At the Mountains of Madness (1931), hvor amerikanske videnskabsmænd under en ekspedition til Antarktis finder frosne væsner i isen, samt en stor by under isen. I Prisoner of Ice har vi den indledende ekspedition POLARIS samt det element, at nazisterne har bygget en base ovenpå en by der befinder sig under isen.

En del af spillet foregår som før skrevet i Buenos Aires; nærmere bestemt på hovedbiblioteket. Ifølge Lovecrafts noveller er dette bibliotek et af de få steder i verden, hvor der findes en kopi af den frygtede bog Necronomicon.

En anden lille interessant detalje er at forstanderen af hovedbiblioteket i Prisoner of Ice hedder Jorge og er blind. Den argentinske forfatter Jorge Luis Borges (1899-1986) var i nogle år forstander for hovedbiblioteket i Buenos Aires – dog ikke i samme periode som spillet foregår – og han mistede med årene synet, så han til sidst var helt blind. En sjov lille detalje fra spildesignernes side.

Samlet set er Prisoner of Ice et spil med en god historie, udmærket og stemningsfuld grafik og lyd, men man må desværre erkende at spillet er for kort. Min personlige holdning er dog, at hvis man er fan af rollespillet Call of Cthulhu, må man ikke snyde sig selv for dette spil. Man kan sagtens spille Prisoner of Ice uden at have gennemført eller overhovedet prøvet Shadow of the Comet, men min anbefaling er dog, at man starter med sidstnævnte.

Anmeldt i nr. 1 | 13/11/2005

Stikord: Antarktis, Cthulhiana, H.P. Lovecraft, Naziskurke, Nedfrysning, Okkultisme, Tidsrejser