Primal

Australien er ikke et land, man umiddelbart forventer gyserfilm fra, men de har de rigtige locations til at lave nogle vilde og uhyggelige ting på film. Indtil nu har landet produceret gysere som bl.a. Wolf Creek (2005), Rogue (2007) og Road Kill (2010). Josh Reeds debutfilm Primal (2010) er endnu en i rækken.

En advarsel fra fortiden

Primal begynder med en kort scene, hvor et urmenneske i den australske jungle maler et hulemaleri, der advarer om noget slemt, der kommer fra en grotte. Men før urmennesket når at blive helt færdig med hulemaleriet, bliver det brutalt myrdet af et mystisk væsen.

Derfra springer filmen hele 12.000 år frem i tiden og følger en flok unge mennesker, der er på udkig efter gamle hulemalerier. En af dem, en kvinde, bliver pludselig syg efter at have være i en nærliggende sø. Hun udvikler sig til et brutalt monster med munden fyldt med skarpe hugtænder – klar til at myrde sine venner en efter en…

Effektiv brug af locations

Primal er så langt fra original, idet den låner (eller måske rettere stjæler) fra mange gyserfilm som Evil Dead (1981) og Cabin Fever (2002), hvor unge mennesker kommer i konflikt med grumme og/eller overnaturlige kræfter, hvorefter de dør som fluer – en efter en.

Det der er med til at gøre Primal en smule anderledes, er brugen af de eksotiske locations, som Australien har masser af. De er med til at skabe en fin uhyggelig atmosfære, der virker godt – både i dagslys og om natten.

Effekterne i Primal er til gengæld af svingende kvalitet. Makeup-designet af de unge, der bliver til monstre er glimrende lavet og minder en smule om de groteske vampyrer, man så i 30 Days of Night (2007), mens nogle åbenlyse CGI-effekter, der involverer tentakler fra en hule, er alt andet end vellykkede.

Skuespillerne er ikke specielt dygtige, men de har jo heller ikke ret meget stof i deres figurer. De er primært papfigurer, der er forudbestemt til at dø engang i løbet af filmen. Uden at røbe for meget om slutningen på Primal, så bliver den lige lovligt plat og usammenhængende med resten af filmen. Primal bliver til en helt anden monsterfilm i sidste ende, end hvad den starter med at være.

Ikke nogen gyserklassiker

Primal er tydeligvis lavet med kærlighed til B-filmsgenren, dog uden at gøre noget for alvor mindeværdigt. Dertil har filmen alt for mange klichéer mod sig, men den formår dog at underholde så nogenlunde i den tid, den varer – især hvis man vil se noget hjernedødt underholdning efter fyraften på en tilfældig hverdag. Men nogen gyserklassiker bliver Primal aldrig.

Primal er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 76 | 13/02/2012

Stikord: Australien