Planet of the Sharks

I denne tv-film fra det legendariske selskab The Asylum er der lagt op til det helt store haj-brag. Og så har folkene bag gravet dybt i bunken af ubrugelige idéer, og fundet en Kevin Costner film fra 1995 frem, nemlig Waterworld.

Her er hele jorden dækket af vand, og de overlevende mennesker bor på små flydende byer. Det må da kunne bruges til noget andet og bedre, må tanken vist have været.

Det skal dog lige understreges, at jeg personligt var og er ganske underholdt af Costners postapokalyptiske fremtidsfilm, men den har nu sine mangler. Så det er da kærkomment, at andre har fundet idéen frem igen.

Og når nu Jorden er oversvømmet – så må da der være en masser hajer, ikke?

Det fedeste er…

… ikke filmen. Desværre, for det er en sølle undskyldning for en film, selv efter The Asylum-standarder. Det fede er castets navne. Altså ikke skuespillernes navne, men deres rollers navne. Her har de virkelig oppet sig.

Vi har en af hovedpersonerne, som hedder Dr. Roy Shaw!!! Hvilken hyldest til verdens bedste film. Vi har Roy – efter Roy Scheider, som spiller Chief Brody. Der er Shaw – efter Robert Shaw, som spiller Quint. Og så er der titlen Dr. – som jo er snuppet fra Richard Dreyfuss’ karakter, som jo har en slags titel af doktor (havbiolog er vist den korrekte danske titel).

Nåh, ja det er filmen Jaws (1975) eller Dødens gab som den hedder på dansk, hvis nogen skulle være i tvivl.

Derudover er der også rollen Dr. Caroline Munro – taget efter skuespilleren med samme navn, der jo som bekendt er med i en James Bond-film (The Spy Who Loved Me, 1977), hvor der også er hajer på menuen – og Richard Kiel spillede den fantastiske skurk Jaws med stål-tænderne.

Ny hajtype

Efter en masse problemer med forurening er al is smeltet på Jorden. Derfor er der vand overalt. Vi ser heldigvis det obligatoriske skud af Frihedsgudinden – her helt under vand (Planet of the Apes (1968) har ikke været forgæves).

Det betyder, at de overlevende mennesker nu lever i små flydende byer. De har dog ikke opgivet at vende processen, således vandet igen forsvinder. Dertil skal de bare sende en raket op i atmosfæren, men det skal være på det rigtige tidspunkt.

Desværre forpurres planerne af en ny haj, der er dukket op. Den er større end de almindelige hajer – og det lader til, at den kan styre sine venner. Og det bliver brugt til at koordinere angreb på de flydende byer.

Heldigvis har vi en helt – Dillon. Han spilles af Brandon Auret, som har en del erfaring i denne slags postapokalyptiske film, herunder Matt Damon-filmen Elysium, District 9, Chappie og serien Blood Drive.

Dillon har en båd. Og med den hjælper han en række forskere, som er ved at bygge den her raket, med at samle dele. Men desværre er hajerne efter dem, og ind i mellem en masse meget teknisk snak, som vist nok bare er taget med for at få filmen til at vare de obligatoriske knap 90 minutter, ser vi en række eksempler på hajernes formåen.

Op ad bakke

Det er desværre lavet med virkelig ringe CGI. Jeg ved godt, det er The Asylum, og det er en tv-produktion, men for dælen, hvor er det skidt.

Men selv hvor der ikke er brugt CGI, er det op af bakke. Skuespillet halter – pænt sagt – og idéerne er vist udtømt efter idéen med at tilsætte hajer til Waterworld.

Så det hele ender med et kapløb mod uret. Raketten skal affyres, men de har ingen strøm… hvor mon den skal komme fra? Nåh jo, fra den der nye haj. Den er naturligvis elektrisk.

Så hvis man lige kunne stikke et par jernspyd i nakken på hajen, så er der strøm igen. Jeg skal ikke røbe slutningen, men mon ikke vi får Frihedsgudinden at se i lyset igen…?

Jeg giver den en meget lille 2/6. Den burde få 1/6, men der er jo hajer i den!

Anmeldt i nr. 152 | 13/06/2018

Stikord: Hajer