I lang tid har vi været mange, der har savnet Christians Filmquiz; en filmquiz, baseret på screenshots og som favnede alle genrer og med en stor spændvidde i sværhedsgraden, sådan at alle kunne være med og i det mindste få en del rigtige svar.
For kort tid siden åbnede så filmquizzen filmfilmfilm på adressen http://www.filmfilmfilm.dk, og filmfilmfilm har lynhurtigt tiltrukket et stort antal deltagere. Det er fuldt fortjent, for filmfilmfilm tegner til at blive en fuldt værdig afløser for Christians Filmquiz – i hvert fald hvis folkene bag fortsætter den stil, de har lagt for dagen i den første quiz.
Man skal gætte 40 screenshots fra forskellige film, og sværhedsgraden varierer fra det decideret nemme til det meget svære. P.t. har Pulp-redationen 39 rigtige, og vi arbejder ihærdigt på at finde svaret på det sidste screenshot. Hver quiz løber over en måned, og folkene bag filmfilmfilm lover, at der kommer en quiz hver måned.
Så til alle quizhungrende filmnørder: Indtil browseren på http://www.filmfilmfilm.dk og quiz med.
Mogens
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner…
At se Street Fighter (baseret på kampsportsspilmesterværket Street Fighter II fra 1991) er som at…
Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…
Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…