Necrodemic 2: Pax Immortalis

Bogen Requiem (2003) var Patrick Leis’ bud på en fortsættelse til det zombieunivers, som Dennis Jürgensen skabte med Kadavermarch fra 1991. Handlingen foregår nogle hundrede år efter Kadavermarch, hvor små selvstændige farmersamfund kæmper for at opretholde livet i en verden, hvor man ikke kan vide sig sikker for angreb af zombier.

Requiem var samtidig begyndelsen på trilogien Necrodemic, hvor den anden bog, Pax Immortalis, netop er udkommet. Pax Immortalis begynder, hvor Requiem slutter, så anmeldelsen herunder vil indeholde spoilers i forhold til den tidligere bog, og det skal da også anbefales at man læser den først.

Teknokratskurke

Det er seks år siden Fergusonfarmen blev jævnet med jorden, og i den tid er der blevet organiseret et oprør mod Teknokratiet i C-City 1. Oprøret er specielt blevet næret af oplysninger om, hvordan bystyret benytter farmene som fødekilder til deres zombier – zombier der så udvindes det enzym af, som er hovedingrediensen til det livsforlængende præparat LS.

Inde i C-City 1 er samfundet opbygget efter et kastesystem, hvor man ved flid kan opnå højere status og flere privilegier. Jane Dupont er H-Kaste, og hun arbejder i renovationsafdelingen. Hun bor sammen med B-Kasten Clark Lewis og gør generelt, hvad hun kan for at arbejde sig op i systemet, så de kan blive gift.

Hun er dog begyndt at blive ramt af mareridt og er sikker på, at hun bliver forfulgt. Jane bliver mere og mere overbevist om, at det ikke blot er noget, hun bilder sig ind, og at det alt sammen hænger sammen med en brand for seks år siden, hvor hendes familie omkom, og hvor hun selv fik hukommelsestab. Imens sidder der en mand nede i kloakkerne, og han har brugt de sidste seks år på at lede efter hende.

I forbindelse med ødelæggelsen af Fergusonfarmen blev teknokratiets ledere opmærksomme på, at deres leverancer af LS var sårbare, og det var nødvendigt med en alternativ måde at skaffe sig donorer (zombier). Fundet af liget af en dreng, hvis mor var blevet inficeret inden hans fødsel gav et gennembrud, så man nu via genteknologi har konstrueret et væsen, der føder levende døde. Samtidig har genteknologien også hjulpet til at klone supersoldater gennem en blanding af levende og dødt væv.

Zombierne er ikke hovedfjenden

Hvor handlingen i Requiem foregik i farmersamfundene, udspiller historien sig i Pax Immortalis i højere grad sted i C-City 1 hos bystyrets top, hvor vi følger deres bestræbelser på at vedligeholde det samfund, de har opbygget. Sideløbende følger vi også oprørerne og deres rebelske ambitioner. Oprørernes planer bliver imidlertid fremskyndet, da der indledes en storoffensiv fra bystyret for at knuse rebellerne en gang for alle.

Zombierne er således ikke hovedfjenden i denne bog, og man kan let sammenligne de to bøger med Resident Evil-filmene. I den første film fra 2002 var det zombierne, der udgjorde den største fare for hovedpersonerne, mens kampen i toeren fra 2004 stod mod magten bag zombierne samt kloninger og mutanter. Pax Immortalis er dermed også i højere grad en dyster science fiction-bog end en zombiefortælling, dog med både horror- og splatterelementer, så der er stadig ting at hente for gorefans.

Hvor Requiem beskrev enkelte kampe meget blodigt og detaljeret, så er det krigen, der beskrives i Pax Immortalis; en krig hvor ingen er fredet, og man derfor som læser heller ikke kan vide sig sikker på, hvem der overlever.

God fortsættelse

Bogen er som sagt nummer to ud af tre, men ud fra toeren er det ikke umiddelbart til at sige, hvad bog tre skal handle om. Uanset hvad så er bøgernes univers et sted, hvor ufreden hele tiden ligger på lur og kaster sig over folk, så snart de begynder at tro sig for sikre. Pax Immortalis er en god fortsættelse til Requiem, da den ikke blot er en fortsættelse, der forsøger at finde på nye blodige zombieangreb, men en bog der udvider fortællingens univers.

Pax Immortalis er venligst stillet til rådighed af Forlaget Facet.

Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006

Stikord: 2’er, Danmark, Fortsættelse, Postapokalyptika, Trilogi, Zombier