Categories: Bloggen

Michael Clarke Duncan er død

Strømmen af triste nyheder fra Hollywood fortsætter.

Den amerikanske skuespiller Michael Clarke Duncan er død, 54 år gammel. Duncan begyndte sin karriere i Hollywood i midthalvfemserne med småroller i TV-serier som Fresh Prince of Bel-Air (1990-96; Rap fyr i L.A.) og Married With Children (1987-1997; Vores værste år), inden han gik videre til småroller i film, bl.a. Bulworth (1998).

Gennembruddet begyndte i 1998, hvor han medvirkede i Armageddon, men for alvor kendt blev Duncan for sin rolle som John Coffey i Frank Darabonts filmatisering af Stephen King-romanen The Green Mile (1998; Den grønne mil). Her udnyttede Darabont ikke bare Duncans imponerende størrelse, men Duncan viste sig også som en fin skuespiller.

Siden medvirkede han i en lang stribe produktioner – ofte i diverse imposante skurkeroller, herunder Frankie Figs i The Whole Nine Yards (2000; Ni fod under) sammen med Matthew Perry og vennen Bruce Willis, Attar i Tim Burtons Planet of the Apes-remake (2001), The Kingpin i Daredevil (2003) og Manute i Sin City (2005). Men talentet var bredt, og Duncan medvirkede fortsat i TV-serier (bl.a. Bones, 2005-) og fungerede som voice actor, bl.a. i Kung Fu Panda (2008).

I juli blev Duncan indlagt med et hjerteanfald, og han døde efter to måneders indlæggelse mandag.

Mogens Høegsberg

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Recent Posts

Leder og indhold – 13. september 2026

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast her for tiden, og det er efterhånden begyndt…

1 uge ago

Evolution

There's ALWAYS time for lubricant! Ja, velkommen til Ivan Reitmans ujævne men også ganske skønne…

1 uge ago

Sinners

Sinners, der foregår blandt afro-amerikanere i det amerikanske syden i 1932, formår på én og…

1 uge ago

Fantastic Four: Full Circle

Tegneseriekunstneren Alex Ross sætter sit grafiske præg på den legendariske superheltegruppe The Fantastic Four. Han…

1 uge ago

Leder og indhold – 13. august 2026

Verden er fyldt med dumme mennesker. Det er ikke noget nyt, men internettet gør, at…

1 måned ago

The Odyssey

Odysseus' rejse er en mesterlig rejse ind i myternes landskab. Filmen er ikke uden problemer,…

1 måned ago