Little Deaths

I horrorfilm er sex og vold uløseligt forbundet med hinanden, og af og til bliver linjerne mellem lyst og smerte kraftigt forstyrret. Det tager antologifilmen Little Deaths (2011) godt og grundigt fat i og gør det hudløst ærligt.

Filmen er skabt af en trio af engelske filmmagere, der alle har baggrund indenfor horror: Sean Hogan, Andrew Parkinson og Simon Rumley.

Deres fælles projekt var ikke nem at lave, da castingprocessen tog længere tid, da mange skuespillere sagde nej på grund af de voldsomme manuskripter. De medvirkende er absolut modige og frygtløse i deres roller.

Little Deaths fik en meget blandet modtagelse af filmanmelderne, men de horrororienterende filmmagasiner så som FEARnet og Shock Till You Drop kunne lide den. Men kan vi mon også lide den her på Planet Pulp?

Tre små grusomme perversiteter

Herunder præsenteres de tre segmenter én for en.

House and Home (inst. Sean Hogan): Et velhavende par begynder at invitere hjemløse mennesker hjem til deres pæne villa. Det virker umiddelbart sødt af parret, men det er måske et led i at få stillet deres lyster på en usædvanlig måde!

House and Home er en udmærket lille horrorcocktail, der udnytter sin enkle idé meget præcis og ligetil. Der er en grum twist, og det fungerer meget godt til sidst. Her er et stjerneeksempel på en god og effektiv twist, der ikke føles unødvendig, sådan som M. Night Shyamalan har en tendens til at gøre i sine film.

Mutant Tool (inst. Andrew Parkinson): En kvinde med en dyster fortid som narkoluder kæmper dagligt med at undgå at ryge tilbage til de gamle vaner. Hun vælger at deltage i et kontroversielt eksperiment for at blive totalt stoffri, men hun får nogle voldsomme bivirkninger.

Mutant Tool har gode ideér i sit plot og en fin indsats fra Jodie Jameson i hovedrollen. Man mærker tydeligt inspirationen fra David Cronenbergs gamle body horror-film, men forløsningen af idéerne er ikke så gode. Denne kortfilm kunne med fordel have været længere, så det hele kunne blive forløst på en bedre måde.

Bitch (inst. Simon Rumley): Der opstår en usikker magtbalance mellem et hardcore sadomasochistisk par, da den ene part udvikler sig voldsommere end den anden. Snart bliver deres liv til et sandt mareridt.

Bitch er uden tvivl den bedste og mørkeste historie i Little Deaths med sit brug af SM-emnet, og man må tage hatten af for Tom Sawyer og Kate Braithwaite i rollerne som det ekstreme par. De er meget modige i deres skuespil. Slutningen er dybt foruroligende og får én til at tænke på, hvad jalousi kan få folk til at gøre.

Trods det at der er tre instruktører på de tre film i filmen, føles det som om Little Deaths er lavet med en fælles stemme. Alle historier har en bevidst grim billedside, der understreger tonen for filmens indhold.

For fans af pervers horror

Little Deaths bringer ikke ligefrem noget nyt til mængden af perverse voldsfilm fra det ellers pæne England. Men Sean Hogan, Andrew Parkinson og Simon Rumley har bestemt evner, og bliver de ved med at udvikle sig, så det ser det godt ud for den nyere engelske horrorfilm.

Little Deaths er en udmærket samling af små forstyrrede film, men man skal være sikker på, at man er til horror af denne type. Ellers står man sig bedre ved at vælge en anden film.

Anmeldt i nr. 126 | 13/04/2016

Stikord: Antologifilm