Categories: Leder

Leder og indhold – 13. december 2020

Det er med stor beklagelse, at denne måneds Planet Pulp først lander på nettet nu, tre dage efter vores normale udgivelsesdato. Vi beholder dog den oprindelige dato på coveret – ikke kun fordi, jeg er for doven til at lave grafikken om, men også fordi situationen kan sammenlignes med, at et helt almindeligt ugeblad eller månedsmagasin havner i bladkiosken med et par dages forsinkelse på grund af problemer hos distributøren.

Og problemer med distributøren (læs: undertegnede) har der været. En usædvanlig grim forkølelse ramte mig over weekenden, men nu er den på retræte, og der var heldigvis heller ikke tale om COVID. Og ellers ikke et ord mere om den forbandede sygdom, der har hængt over 2020 som en mørk sky.

For nu er det december, og ud over at julemåneden naturligvis indbyder til hygge og masser af god mad, så er det også nu, vi kan begynde at se frem til et nyt år, der forhåbentlig bliver meget, meget, meget, MEGET bedre end det, vi snart tager afsked med.

Belært af fortiden ved vi her på redaktionen, at det er farligt at love for mange ting på tærsklen til et nyt år. Gode idéer har vi masser af – nogle er gamle, og har været omtalt tidligere, nogle er nye og har kun i begrænset omfang været luftet offentligt. Men vi arbejder altså på forskellige ting, som forhåbentlig kommer til at se dagens lys i løbet af næste år.

Vi ved til gengæld også, at der nemt kan komme grus i maskineriet, som det f.eks. skete i år, så ingen løfter herfra lige nu. Kun håb.

Og det er med det ord – håb – og en nådig kort “lederartikel”, at vi her på Planet Pulp vil forlade jer for i år, med ønsker om en glædelig jul og et godt nytår! Vi ses i 2021!

Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.

Film:
Mortal Kombat (Paul W.S. Anderson, 1995)
Spookies (Genie Thomas, 1986)

Bøger:
Tim Burton: The Iconic Filmmaker and His Work (Ian Nathan, 2016)

Computerspil:
Vampyr (Focus Home Interactive, 2018)

Redaktionen

Recent Posts

Leder og indhold – 13. juli 2026

Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…

4 dage ago

Masters of the Universe

Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.

4 dage ago

Leder og indhold – 13. juni 2026

Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…

1 måned ago

Dip huet seung hung

Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…

1 måned ago

Ternet Ninja 2

Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…

1 måned ago

Leder og indhold – 13. maj 2026

Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…

2 måneder ago