Le frisson des vampires

Coveret til Another World Entertainments udgivelse Le frisson des vampires – bedre kendt under den engelske titel Shiver of the Vampires – ligner noget, taget direkte ud af Buffy the Vampire Slayer eller Blade-universet. På coveret fremtoner en storbarmet, blond vampyr med en træpæl dunket i hjertet. Blodet sprøjter ud til siderne i vaskeægte vampyrstil.

Dette til trods er coveret ikke til en mainstreamvampyrfilm med flotte supermodeller og computereffekter, men derimod en fransk vampyrfilm fra 70’erne, der af mange betegnes som Jean Rollins egentlige “debutfilm”, da dette er den første film, hvor han blander erotik og gys sammen.

Det er naturligvis dette, Rollin er blevet berømt for, og hans erotiske vampyrfilm er da også noget helt for sig, men efter at have set Le frisson des vampires, som er mit første møde med Rollin, vil jeg tøve med at skaffe mig endnu en af hans film.

Vampyrfætre

Filmen handler om et par, som kører ud for at besøge kvindens eneste familie: to fætre, som hun ikke har set, siden hun var en lille pige. Vi ved dog som publikum – ud fra filmens første scener – at de begge er døde. Så da det nygifte par ankommer til fætrenes slot, bliver de budt velkomne af tjenestepigerne, som stadig arbejder der.

Det virker en smule mistænkeligt, og man skal da også være mere end uvidende, hvis man ikke allerede har forudset, at de to fætre er blevet til vampyrer. Dog virker de ikke som “rigtige” vampyrer, da de bruger meget af deres vågne tid på at sidde og snakke og drikke vin med deres kusine og hendes mand.

Resten af handlingen er meget tynd, men det viser sig, at begge fætre har været vampyrdræbere og nu begge er blevet forvandlet af en “ren” vampyr, Isolde, der senere slår deres fælles veninde ihjel. Ind imellem alle de mærkelige, og til tider meget kedelige passager, bliver der også lidt tid til noget blodsugning. Det er ikke meget, og det er ikke godt lavet, så hvis man tørster efter blodsudgydelse skal man søge et andet sted.

Enkelte gode elementer

Filmens historie er tynd, men kunne reddes af en kort spilletid. Desværre varer Le frisson des Vampires 95 minutter, som er alt for lang tid til sådan en gang miskmask. Mange af filmens scener bliver gentaget igen og igen for enten at få tiden til at gå eller formulere noget til de langsomme blandt publikum. Det er irriterende, og er trættende at se de samme ting om og om igen, fordi filmen gerne vil have sit budskab krystalklart ud til sit publikum.

Trods sine mange fejl og mangler er der også nogle ting, som faktisk er udført meget godt, og som gør, at jeg muligvis kunne finde på at sætte filmen på igen, blot for at gense disse scener. Blandt nogle af disse skal nævnes lyssætningen, som er meget sjov, og minder utroligt om den vi senere skulle se i Argentos heksegyser Suspiria (1977) med violette, lilla, røde og blå nuancer, der spiller rundt omkring på slottet og kirkegården, som ligger op til det.

Det er meget drømmeagtigt, og giver os en fin følelse af det overnaturlige, der er på spil. Derudover er der filmens start, der består af en lille filmbid i sort/hvid, som virkelig skaber en uhyggelig, trykkende stemning fra begyndelsen af. Det forpurrer resten af filmen så desværre ret hurtigt.

Spring den over

Le frisson des Vampires er ikke min kop the, men Rollin har jo sine trofaste følgere. Jeg vil bare råde mainstreamfolk og de, der gerne vil have lidt mere indhold i deres film, til at springe den over og finde en anden.

Le frisson des vampires er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 28 | 13/02/2008

Stikord: Frankrig, Vampyrer