Jeunet sørgede for personinstruktion og kameraarbejde, og Caro tog sig af det visuelle design som f.eks. scenografi og kostumer. Nogle af deres samarbejdspartnere fra Delicatessen – både foran og bag kameraet – var tilbage såsom skuespillerne Dominique Pinon, Ticky Holgado, Jean-Claude Dreyfus og Rufus, filmfotografen Darius Khondji og effekt-supervisoren Pitof. Sammen skabte de en film, der efter 19 år stadig imponerer med sin skæve og poetiske historie og billedside.
Filmen starter ufatteligt smukt med en scene, hvor en lille dreng ser julemanden komme ned gennem skorstenen. Alt er godt, men så begynder det at blive mærkeligt. Indtil flere julemænd kommer frem, og de hyggelige omgivelser bliver kraftigt forstyrret. Det hele er en drøm!
Drengen vågner grædende op sammen med en skrigende, grotesk gammel mand med en sær hjelm på hovedet. Manden er Krank (Daniel Emilfork), en videnskabsmand der sammen med sine kloner (Dominique Pinon) fra en boreplatform, kidnapper børn og stjæler deres drømme for at han kan blive yngre. Det er nærmest Inception (2010) før Inception!
De kidnapper børnene i samarbejde med de sære kykloper fra en nærliggende havneby, der ser mørk og dyster ud. Det seneste offer er kæmpen Ones lillebror, og One (Ron Perlman) kæmper for at finde ham. Han slår sig sammen med tyvepigen Miette (Judith Vittet), der er flugt fra Blæksprutten – et skurkagtigt tvillingepar, der ligner hekse! Sammen må One og Miette klare sig mod alle skæve former for ondskab, hvis de skal finde lillebroderen og de andre børn, før det er for sent…
Man kan mærke en masse inspirationskilder i La cité des enfants perdus. Sci fi-elementer fra Jules Verne, Mary Shelleys Frankenstein, Charles Dickens’ Oliver Twist og de dunkle folkeeventyr fra brødrene Grimm er smidt i en blender og resultatet er unikt og originalt. Jeunet og Caro formår at tage deres inspirationskilder og lege med dem på deres personlige måde, ligesom det var tilfældet med Delicatessen.
La cité des enfants perdus var på det tidspunkt en af de dyreste europæiske film nogensinde – filmen var en fransk/spansk/tysk co-produktion. Det kan i høj grad ses på filmens helt igennem fantastiske scenografi, der kører på ”det gammeldags møder det retro-futuristiske” med tryk på røde, grønne og brune farvenuancer.
Kostumerne er af den franske modeskaber Jean Paul Gaultier og har et herligt tegneserieagtigt look. Hele det eventyrlige billedorgie bliver flot båret gennem af den betagende musik af David Lynchs huskomponist Angelo Badalamenti.
Skuespillerne gør også deres bedste til at gøre La cité des enfants perdus uforglemmelig. Ron Perlman er perfekt castet som One med sit særlige ansigt og ditto fysik. Han gør One til en elskelig og underfundig type, man kan heppe på.
Dominique Pinon har den allersværeste opgave med sine klon-roller, men han løser opgaven med bravur. Han er simpelthen morsom i filmens mange skæve slapstick-øjeblikke, der vækker mindelser om Charlie Chaplin og Buster Keaton. Daniel Emilfork som Krank er fantastisk. Han giver figuren tragikomiske dimensioner, og man griber sig i at fatte sympati for hans problemer.
La cité des enfants perdus er en magisk filmoplevelse af de helt særlige. Med sin visuelle opfindsomhed formår den at virke frisk ved hvert gensyn, hvilket godt kan være en mangel i mange nyere eventyrfilm, der ikke er nær så magiske og poetiske i udtrykket. Jeunet og Caro burde virkelig arbejde sammen igen!
Har man aldrig set La cité des enfants perdus, skal man gøre sig selv en stor tjeneste i at få den set, og se den for Guds skyld med den originale, franske tale, for den engelske er åndssvag!
Anmeldt i nr. 107 | 13/09/2014
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…
