Det er efterhånden nogle år siden, at Gorilla Biscuits indstillede karrieren. Faktisk skete det helt tilbage i 1992, så da bandet meddelte, at de var blevet gendannet for at gå på turné, var det med udpræget skepsis, at nyheden blev mødt.
En EP og en enkelt plade, Start Today fra 1989, var i store træk det eneste, de efterlod sig. Derfor er det også, alt taget i betragtning, ganske imponerende, hvor vægtig Gorillla Biscuits’ arv har været.
Gruppen, der fandt sammen i midten af 80’erne, blev dannet omkring forsangeren Civ og guitaristen Walter. Hurtigt kom resten af bandet til, og i 1988 kunne de udsende EP’en Gorilla Biscuits, der mere eller mindre er en upoleret udgave af det lidt senere album, om end der skete lidt udskiftning i numrene.
Musikalsk spillede de uforfalsket amerikansk hardcore med referencer til genrens sværvægtere som Agnostic Front og Minor Threat, men Gorillla Biscuits turde gå deres egne veje, og fik derfor så stor betydning.
I stedet for at dyrke hardcore-bevægelsens indadvendte, hårde tone, der frem for alt handlede om dem-mod-os, åbnede Gorilla Biscuits deres musik mod det brede publikum. Deres sange var opråb til alle, der gad lytte, og i stedet for forbilledernes hårde, konfronterende tone, valgte de en langt mere tilgængelig lyd. Det skabte navnlig interesse i det alternative metalmiljø, hvor man især efterfølgende har kunnet føle gruppens indflydelse.
Politisk befandt bandet sig naturligvis yderst på venstrefløjen, men det var især deres straight edge-stil, der gav dem opmærksomhed. Det er nok heller ikke helt forkert at kalde Gorillla Biscuits det sidste store straight edge-band, uden det egentlig siger så meget.
Vigtigt er, at bandets musik inviterede alle til at være med. De opfordrede unge til at starte bands, skrive musik, lave fanzines, aktioner og promovere alternative livsstile. Det var et brud med hele hardcore-bevægelsens udprægede eksklusivitet, og derfor fik Gorilla Biscuits bestemt ikke kun roser med på vejen. Noget Gorillla Biscuits’ venner i Sick of It All bestemt også har mærket.
Da Gorilla Biscuits, i forbindelse med deres genopstandelsesturné, lagde vejen forbi Vega i København, var det klart at Planet Pulp måtte kigge forbi og se, om Civ og de andre hardcoredrenge fra Brooklyn, NY, stadig formåede at holde gryden i kog.
Før bandet gik på, var Lille Vega, hvor koncerten blev afviklet, blevet fyldt med den sædvanlige hardcore-crowd. Det var dog tydeligt, at det dels var et band, der appellerede til et lidt ældre publikum, hvilket måske ikke er helt så overraskende, og at det bestemt ikke var Københavns straight edge-folk, der var mødt op. Ølsalget gik i hvert fald godt, trods det faktum, at det var en helt almindelig onsdag.
Aftenen blev skudt i gang af københavnske Minor Flaw, der med imponerede og ret uinteressant præcision kopierede poppunk ala Blink-182. Da det var overstået, kunne oldtimerne så gå på scenen, og fra det øjeblik, de fik spændt instrumenterne på, blæste de al tvivl om eventuelle alderdomstegn bort.
Gorilla Biscuits ved tydeligvis stadig præcis, hvad det handler om, og i et sæt der vel mere eller mindre rummede alt, hvad bandet har indspillet, fik de løftet loftet på Vega og vist, hvorfor hardcore først og fremmest er musik for hjertet. Alle fik hørt deres favoritter, og når mikrofonen gled ud til publikum, var det helt åbenlyst, at folk kendte teksten, og kunne synge med.
Det tog ikke ret mange numre, før folk stod med næverne i vejret og skrålede med, mens Civ – forsangeren – kastede sig omkring og ansporede publikum til at komme op på scenen og være med. Snart fløj det med crowdsurfere, og da én af bandets roadies fik lov at komme på scenen og give et nummer, var der virkelig tale om en følelse af sammenhold i salen.
Godt nok virkede gruppen en lille smule urutinerede, og der var lidt bøvl med teknikken, men det var hurtigt glemt. Gorilla Biscuits var i topform, publikum var i topform, og da koncerten var slut, kunne man forlade Vega med et stort smil på læben. Ikke nogen tvivl om det – Gorilla Biscuits overvandt alle, og de er i min bog helt sikkert ikke bare et band fra nostalgiens rosenrøde fortid.
Anmeldt i nr. 24 | 13/10/2007
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…