Scoret til Kimi er anderledes end meget, vi tidligere har hørt fra Martinez, der her leverer et primært symfonisk score, selvom det selvfølgelig suppleres af de synthesizere, komponisten sædvanligvis sværger til.
Kimi er et afdæmpet og nærmest minimalistisk thrillerscore, der i langt størstedelen af spilletiden består af atmosfærisk underscore, og som hele vejen igennem tydeligvis er inspireret af Bernard Herrmann.
Det gør Martinez faktisk rigtig godt, selvom scoret helt generelt gør så lidt væsen af sig, at det nok primært vil appellere til de filmmusikfans, der, som jeg, holder meget af suspense og atmosfære.
Det symfoniske ensemble er formentlig af ret begrænset størrelse, men Martinez udnytter det fint, med særlig vægt på strygere og træblæsere, uden at messingblæserne glemmes helt. Stedvist suppleres som sagt med synthflader og -effekter, der går fint i spænd med de symfoniske dele.
Der er ikke meget, man kan udpege som tematisk materiale, selvom to af de hyppigt tilbagevendende repeterende fraser med lidt god vilje kunne identificeres som sådan.
Nogle vil finde musikken for lavmælt og ensartet, men det giver omvendt scoret et stærkt helhedspræg, og med en spilletid på kun ca. 26 minutter føles det aldrig langtrukket.
4/6
Tracks: 1. You’re Right Doctor Burns (0:59), 2. Angela Tries to Leave (2:04), 3. You’re Supposed to Buzz (0:42), 4. Crime & Safety Issue (1:28), 5. You’re Right Again Dr. Burns (0:58), 6. Return of Max Volume (1:26), 7. Watch the Spray (1:21), 8. Does That Sound Good (3:10), 9. Lean into Scanner (1:41), 10. Do You Have a Bathroom (1:46), 11. Bad Guys Chase Angela (2:22), 12. FBI Field Office (0:42), 13. Where Can We Do It (1:47), 14. It’s on Your Buzzer (2:00), 15. KIMI Max Volume (1:16), 16. I Just Got Stabbed Walks Among Us (2:00), 17. Do You Hear Me Angela (1:07)
Så har vi langt om længe indhentet sommerferien, og det er på tide at gå…
Kulørt, underholdende og elskelig fantasy/science fiction/komedie/legetøjsfilmatisering, der desværre er alt for lang.
Vi kigger tilbage til 1948 og frem til 2026 for at finde ud af, at…
Et actionmesterværk fra 1989 der stadigvæk fremstår frisk, vild, voldsom, blodig og frejdig her i…
Fortsættelsen til den succesfulde Ternet Ninja er måske bare mere af det samme, men med…
Året er 1986. AGF har vundet det danske mesterskab for femte gang. Top Gun har…